Hvis det var helt rigtigt, og så har I jo nok allerede gættet, at det er det ikke, så havde min Skat og jeg faktisk slet ikke tid til at gå os endnu en hyggelig tur i Roskilderingen. For vi har stadigvæk masser af små og store hængepartier, der skal aflives, en leglighed, der trænder til at blive støvsuget og få tørret støv af, samt en Farmor, som gerne skal have besøg, men vi valgt at være top egoister og derfor overså vi alle de mere eller mindre sure pligter og gik os en tur.

Det gælder jo om at nyde det dejlige vejr, når det endeligt er der, og alle de andre ting kan jo også godt gøres på en grå og trist regnvejrsdag. End videre så har min Skat og jeg faktisk også behov for bare en gang imellem at få lov til at være kærester.

Vi gik ad Stamvejen ned til Køgevej …

… og derfra til Ringvejen, hvor der i stengærdet langs med fortovet langs med Ringparken vokser de skønnes blomsterne solgule mælkebøtter …

… jeg ved godt, at langt de fleste anser dem for at være ukrudt, men jeg synes, de er så kønne …

… og de lyser op som små konkurenter til selve solen …

… den opfattelse deler min Skat …

… til al held med mig, så han skulle også fotografere dem.

🙂

Vi forsatte af Ringvejen og snart var vi nået til Roskilderingen …

… og en af dens mange indgange …

… der er bare så kønt, når man ser ud over Roskilderingen med den skønne runde sø …

… vi gik ned til søens bred og jeg fodrede ænderne med det landbrød, som vi havde taget med over til dem, imens min Skat fotograferede dem.

Min Skat har endnu ikke nået at fremkalde sine billeder, men jeg håber, at jeg kan få lov til at låne nogle stykker af dem, så jeg kan vise dem frem her på bloggen på et senere tidspunkt.

Det er lidt svært at se, hvor stejl bakken i virkeligheden er …

… men de mange kønne blomstrede buske og træer kan man nok godt fornemme på et billede som dette …

… det sårer mig og gør mig virkelig harm, når jeg oplevede sådant noget som dette her …

… her har vi et kønt lille grønt åndehul og så bliver det brugt som lodseplads. Det kan simpelhen ikke passe, at nogen skal have lov til ustraffede at ydelægge vores dejlige natur.

Duften af de mange kønne ny udsprunget blomster …

… ramte vores næseborer og lyde af ændernes rappende ramte vores øre, imens solen varme stråler lunede vores vinterkolde kroppe.

Vi "kæmpede" os ad bakken …

… og vi nåede op til stien ..

… hvor vi rigtigt nød alle træernes næsten bristefærdige knopper …

… imens vi gik rundt i pakken, hvor man også finder Mikael Thejlls kunstværk "Fortryllelsens Brønd" …

… som han fremstillede i 1990. En ting er, at folk ikke forstår sig på kunst, men det giver dem altså ikke ret til at ydelægge det med graffiti …

Udsigten der oppe fra "Fortryllelsens Brønd" til stien …

… og ned til parkens bund …

Vi gik tilbage til stien, men inden vi nåede ret langt hen ad den, skulle vi lige se lidt nærmere på denne spænende opstilling …

… der viser princippet i en kollergang, der er en kværn, som er opbygget af en vandretliggende cirkulær sten og to cirkulære lodret stående sten. Disse to løbere er placeret indenfor den vandretliggende stens kant.

Denne kollergang stammer fra 1800-tallets Mellemeuropa og den blev opstillet i Roskilderingen i 1986. Det er for øvrigt den kendte ostehandler Poul Tholstrup, som gemmen mange år samlede sig en anseelig mænge møllesten, der i starten af 1980-erne skænkede denne kollergang til Roskilde Kommunes Parkafdeling.

Kollergange har været anvendt i Sydeuropa til presning af oliven og i Danmark til blandt andet fremstilling af krudt på Frederiksvæk og til knusning af glas på Holmegaard Glasværk.

Godt jeg kun samler på ænder, de fylder ikke nær så meget og vejer en hel del mindre end møllesten.

😉

Vi forsatte hen ad stien …

… og vi nåede hen til området med legepladserne. For der er noget både til de små, de større og de helt store børn. Vi gik ind i det grønne område og nåede hen til et område …

… som normalt ikke ligger under vand, men da det dels regnede en hel del det meste af både sidste og forrige år og da vi også har haft en ret så våd vinter, er vandstander altså stadigvæk høj derover.

🙂

Oppe på stien …

… igen nød vi atter den kønne udsigt til søen nede i bunden af den tidligere grusgrav og motorløbsbane, før vi forsatte med at nyde alt det, der meget snart er pakket ind i friske grønne blade …

Så var vi næsten nået hele vejen rundt om Roskilderingen …

… og vi gik op mod Ringvejen igen, hvorfra vi forsatte af Køgevej til stamvejen og så hjem til os selv igen.