Dagsarkiv: mandag, 27. april 2009, 21:00

Godnat mandag


Hverdagen.

Solen er på vej ned og lige om lidt er min Skat og jeg forhåbentligt på vej i seng. Vi er begge to rigtigt godt gammeldags overtrætte og udkørte, men nu har det altså også været en mere end anstrengende dag at komme igennem.

Dagens smukke solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:30 …

2009/04/27/301.jpg

… kokken cirka 20:40 …

2009/04/27/302.jpg

… og klokken cirka 20:50 …

2009/04/27/303.jpg

… som min Skat og jeg oplevede og fotograferede den, imens han tørrede hele dagens samlede opvask og jeg bar alle vores blomster børn fra deres hylde ude på altanen og ind til vores spisebord inde i stuen, så de ikke kommer til at fryse i løbet af natten.

Aftens menu …


Hverdagen.

Det viste sig, at min Skat også var kommet i tanke om, at ingen af os havde nået at tage noget ud af fryseren i går aftes. Så derfor var han kørt rundt om Fakta i Østervang Centret på vej hjem fra træning. Så nu har vi to pakke hakket oksekød med maximalt 10% fedt liggende i køleskabet.

Vi fik dog taget hul på den ene af de to pakker og 200 gram af det hakkede oksekød ligger nu i vores fryser, imens de resterede 300 gram udgør en del af aftens menu …

2009/04/27/101.jpg

… burrito ( læs: majspandekager ) med fyld af hakket oksekød og fint snittede tomater.

Borte titte


Hverdagen.

Lige nu leger solen og skyerne "Borte titte" eller "hide´n´sick" med hinanden.

😉

Dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 19:45 …

2009/04/27/201.jpg

… som jeg oplever og fotograferer den fra vores altan, imens min Skat tilbereder vores aftensmad og jeg dækker vores spisebord.

Det var næsten denne mandag


Hverdagen.

Ved cirka 8:00 tiden listede jeg ind til min Skat, som lå og sov i vores seng, dels for at se, hvordan han havde det, og dels for at få at vide, om jeg skulle ringe til hans arbejde for ham. Det måtte jeg godt og til al held var der fuld forståelse for, at min Skat med så kort et varsel tager nogle flex-fridage. Det er helt dejligt at opleve en så fuldt ud forstående arbejdsplads, for det har jeg godt nok aldrig selv prøvet uanset, hvad jeg så har været igennem og uanset hvor og som hvad jeg har været ansat.

Jeg ringede til Anne. Hun, min Skat og jeg blev enige om, at vi ikke vil fortælle nogen som helst i familien, at Farmor er gået bort, før vi har været rundt om bedemanden, og vi dermed kender tidspunktet for hendes bisættelse. Vi aftalte også, at Anne kommer til os ved cirka 12:00 tiden, så vi alle tre kan køre ud på plejecenteret for at se Farmor en sidste gang samt hente hendes dødsattest, som vi også skal have med til bedemanden.

Jeg ringede til områdelederen for Farmors boenhed ude på plejecentret og vi aftalte, at Anne, min Skat og jeg holder et kort informerende møde sammen med hende ved cirka frokosttid i dag.

Min Skat og jeg gik i gang med at finde alle de mange forskellige former for dokumenter lige fra fødselattester, dåbsattester, vielsesattest samt Farfars dødsattest og gravstedbeviset frem. For jeg ved, at bedemanden vil spørger efter dem, da han skal bruge dem, og så kan vi jo lige så godt være på forkant med det hele samt have dem alle sammen med til ham, når vi kommer.

Min Skat nåede at spise morgenmad, vi nåede begge to i bad samt at spise frokost, og jeg nåede at vaske en maskinefuld tøj, som jeg fik hængt til tørre på vingetørrestativet ude på altanen samt båret alle vores små blomster babyer og børn der ud, før Anne ankom. Hun, min Skat og jeg talte lidt frem og tilbage både om diverse hverdags ting, men også og især om Farmor, hendes kommende bisættelse samt tømningen af hendes plejebolig.

Vi startede med at køre ud til plejecentret, hvor vi dels så Farmor en sidste gang – hun var så fredfyldt og det så ud som om, hun bare sov – samt fik en god snak dels med plejecentrets sygeplejeske, der ikke kunne fortælle os noget som helst om Farmor, som vi ikke allerede viste i forvejen, samt med plejecentrets områdeleder for Farmors boenhed. Hun gav os nogle få gode informationer om, hvordan vi skal håndtere opsigelsen og tømningen af Farmors plejebolig. Det var meget dejligt at få at vide, at vi ikke skal have tømt Farmors plejebolig inden for nogle ganske få timer, som vi prøvede det med min granmosters plejehjemrum, eller inden for nogle ganske få dage, som vi prøvede det med min mormors plejehjemrum.

Anne, min Skat og jeg kørte direkte fra plejecentret hen til bedemanden, der skal hjælpe os med alt det praktiske i forbindelse med Farmors bisættelse. Selv om vi var godt forberedte blandt andet fordi vi havde alle de ønskede dokumenter med til ham samt vi allerede havde bestemt os for, hvordan det meste skulle være lige fra blomsterne, kirken, kisten, samlerne og så videre, så tog dette møde alligevel næsten halvanden times tid.

Farmor bliver bisat fra Sankt Jørgensbjerg Kirke på fredag klokken 12:00 og bagefter har vi lokket min Skats tante samt hendes hjemmeboede voksne datter, de bor i Blågårdsstræde, til at ligge lejlighed til en omgang kaffe med snitter.

Anne, min Skat og jeg kørte hjem til os igen. Vi talte lige lidt frem og tilbage både om diverse hverdags ting, men også og især om Farmor, hendes kommende bisættelse, tømningen af hendes plejebolig samt fik fordelt opgaven med hensyn til at informere familien, vennerne, de tidligere naboer med mange flere om Farmors bortgang, før Anne kørte hjem igen.

Min Skat kørte til træning. For det viste sig, at han kunne nå sin sædvandelig dobbelte mandags træning, og jeg gik i gang med at stryge den maskinefuld tøj, som jeg nåede at vaske i formiddags, så det kunne blive hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer.

Derefter ringede jeg til min veninde i Hvidovre for at ønske hende tillykke, da hun har fødseldag i dag, samt til min veninde i Rønnebærparken, fordi jeg havde behov for at tale med nogen. Før jeg lige fik vandet alle vores potteplanter både dem inde i lejligheden og dem ude på altanen.

Nu vil jeg lige gå en tur rundt om containeren med dagrenovation samt containeren med pap og derefter i Aldi. For jeg har lige fundet ud af, at hverken min Skat eller jeg huskede at tage en pakke hakket oksekød ud af fryseren i går aftes og det er lige som meningen, at vi skal have burrito til middagsmad i aften.

God morgen sol


Hverdagen.

Dagens smukke solopgang over Astersvej klokken cirka 5:40 …

2009/04/27/001.jpg

… klokken cirka 5:45 …

2009/04/27/002.jpg

… klokken cirka 5:55 …

2009/04/27/003.jpg

… klokken cirka 6:00 …

2009/04/27/004.jpg

… klokken cirka 6:05 …

2009/04/27/005.jpg

… klokken cirka 6:10 …

2009/04/27/006.jpg

… klokken cirka 6:20 …

2009/04/27/007.jpg

… og klokken cirka 6:35 …

2009/04/27/008.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse, imens min Skat prøvede på at få lidt af den søvn, som han bestemt ikke har fået i løbet af natten.

Jeg friste næsten til at skrive, at som altid når jeg føler, at der ligger en stor bunke med opgaver, som jeg skal i gang med at løse, så vil jeg meget hellere kunne gå i gang med dem med samme i stedet for at skulle vente med det.

Alt det praktisk, der venter os med hensyn til at tilrettelægge Farmors bisættelse samt klare alt med hensyn til afviklingen af hendes plejebolig, er jo først og fremmest min Skats ansvar. Det ved jeg kun alt for godt, men jeg vil hjælpe ham med det, så godt som jeg kan, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at støtte ham i det omfang, han har brug for det.

Ved 6:30 tiden sendte jeg en sms til Anne, hvori jeg lige fortalte hende, at Farmor nu har forladt denne verden, samt at Anne ikke skal hverken ringe eller smse til mig, da min Skat vågner meget let, og hvis det er lykkes for ham at falde i søvn, skal han have lov til at sove, til han vågner af sig selv.

Selv har jeg indtil videre brugt morgen i hyggeligt selskab sammen med en hæklenål, vi er ved at fremstille et stort ( cirka 35,00 x 35,00 centimeter ) pudestykke.

Sidste nyt om Farmor


Hverdagen.

Vi kan ikke lige frem påstå, at det kom bag på os. For i virkeligheden kunne vi jo kun alt for godt se, hvad vej det gik. Farmor var så afkræftet, svag og træt begge gange vi nåede at besøge hende i går, så vi godt var klar over, det var lige op over. At det faktisk kun var et spørgsmål om tid, før hun ville få endelig fred.

Min Skat i særdeleshed og jeg har ikke sovet ret meget i løbet af natten, for vi har begge to ligget og vente på, at mobiltelefonen skulle ringe. Så da min mobiltelefon ringede i morges ved 4:20, viste vi kun alt for godt, hvor der blev ringet fra og hvilken besked vi ville få … Farmor sov lige så stille og roligt ind i morges ved 4:00 tiden, dermed fik hun den værdige afslutning på sit liv, som hun ønskede og som vi andre håber på, hun ville få.

Selvfølgeligt er der altid mange forskellige følelser til stede, når en nærstående person død, men på en eller anden måde føle vi nok lige nu mest at alt en form lettelse. Farmor havde ikke ondt og hun kom herfra med værdighed og så nåede hun jo rent faktisk at blive en ældre dame på 95 år, 8 måneder, 3 uger og 6 dage, hvis vi skal være meget nøjeregnende. Hvor mange nå at få så langt et liv ?

Farmor var frisk i både krop og sind stort set næsten lige indtil det sidste. Det var først, da hun blev ramt af en blærebetændelse i starten af indeværende måned, hun begyndte at have det dårligt. Faktisk vil jeg vove at påstå, at det var den penicillinkur, som hun fik for blærebetændelsen, og som gav hende bivirkninger i form af diare og opkastninger, der gav hende puffet. Det var den opgang, der afkræftede hende og som gjorde, at hun blev så svag og uendelig træt af livet, at hendes ønske om at komme her fra blev for stort til, at hun orkede at leve vidder. "Jeg har haft alt for mange fødselsdage" var hende eget udsagn, og hun ønskede at komme hjem til sin Gud. Det har hun så fået lov til nu.

I dag bliver en meget hård dag med mange forskellige praktisk gøremål, som simpelthen bare skal klares. Så vi må jo nok heller se at komme i gang med dem.