Vi gik fra Roskilde Kloster og på vej hen til bilen, blev vi enige om, at vi lige ville besøge Roskilde Domkirke en gang mere i dag, så vi kunne nå at se noget af alt det, som vi ikke fik set under den guidet tur.

Nu er det så smart, at hvis man er bosat i Roskilde kommune, så kommer man gratis ind i Roskilde Domkirke ( man skal bare lige huske at vise sit sundhedskort ), imens alle andre beøgende skal betale entre.

🙂

Vi startede med at gå forbi det meget flotte gitre …

… der sidder i døråbningen ind til det Søndre Tårnkapel, der er begravelseplads for familien Krag …

… fra 1600-tallet.

Dette flotte metal gitre her …

… sidder i døråbningen ind til det Nordre Tårnkapel, der er begravelseplads for Frederik den 4.s anden dronning Anne Sophie Reventlow, der døde i 1743, samt tre børn. I krypten findes Trolleslægtens begravelser fra 1600-tallet. Trolden i girtret hentyder til Trolle-slægten og den findes også i deres våbenskjold.

Vi gik langs med domkirkens nordvæg …

… hvor vi kom forbi Det Glücksborgske Kapel, der er begravelseplads for Christian den 9. og hans dronning Louise, Frederik den 8. og hans dronning Louise samt Christian den 10. og hans dronning Alexandrine, før vi nåede til Sankt Birgittes Kapel …

… der er et af de mange kapeller, som blev føjet til kirken i 1400-tallet. Her er samlet en del inventar fra senkatolsk tid og man kan blandt andet se celebrantstolen, der blev skænket af biskop Lave Urne omkring år 1520, domkapitlets brevskab fra år 1473 samt kantorstolen med våbenskjold for Niels Skave.

Desværre kunne vi ikke komme ind i Christians den 4.s Kapel, da det lige for tiden er lukket på grund af renovering.

Vi gik ind i Kannikekoret, hvor man blandt meget andet skal lægge mærke til den nuværende trefløjede altertavle …

… der blev udført i Antwerpen omkring år cirka 1560. Den er dekoreret med scener fra Jesus barndom og manddom samt påskeugens begivenheder … Jesus lidelse, død og genopstandelse.

Man ved ikke med sikkerhed, hvornår og hvordan altertavlen er kommet til Roskilde Domkirke, men i år 1623 blev den beskrevet af en tysk greve, der bøsøgte Roskilde, og han har også noterede sig, hvordan den er kommet til Roskilde.

Dengang skulle skipperne, som seljede igennem Øresund, selv angive værdien af deres last og tolden blev så beregnet ud fra dette. Hvis det ved en stikprøve blev opdaget, at værdien var sat for lavt, havde tolderen ret til på korngens vegne at købe lasten til den opgivne værdi og ifølge grevens historie er altertavlen erhvervet på denne måde.

Man mener, at før altertavlen kom til Roskilde Domkirke har den måske stået i nogle år i Frederiksborg Slots Kirke, som vi besøgte sidste år, men man ved det ikke med 100%s sikkerhed.

Altertekstilerne blev fremstillet af Anna Thommesen i 1977.

Bag altertalven finder man dronning Margrete den 1.s sarkofag ….

… der blev bekostet af Erik af Pommern i 1423. Kunsteren bag sarkofaget er ukendt. Den store gravfigur er original, men de små gravfigurer stammer fra en restauring, som fandt sted omkring år 1900, og de forestiller apostle, helgener og de danske bisper samt scener fra Kristis liv.

Bag Kannikekoret finder man Højkoret …

… der blandt andre er begravelseplads for Christian den 5. og hans dronning Charlotte Amalie samt Frederik den 4. og hans dronning Louise …

Et kig op til vinduerne i Koromgangen …

… helt bagerst i domkirkens kor, der dels rummer en hel del bispeportrætter fra Sjællands og Roskildes stift og hvor man blandt andre finder biskop Peder Jensen Lodehat, der var dronning Margrete den 1.s kansler, samt Helhestes grav.

🙂

Helhestens sten er en stor blåsort gotisk gravsten helt uden nogen som helst form for indskrifter. I gamle dage spyttede folk på den, da man troede, at en trebenet spøgelsehest, der vasler død, sydom og ulykker, er begravet under den. Hvilket ikke passer særligt godt med, at man skal behandle stenen med yderst respekt, for ve den, der skulle være så uheldig at befinde sig i domkirken, når Helhesten stiger op af sin grav.

Ifølge overleveringerne er den, som kommer til at skue Helhesten med dens tre ben og dens flammende øjne, hvis den da ikke ligefrem mangler hovedet, nemlig sikker på at møde døden inde længe. Bliver det ikke vedkommen selv, bliver det enten en i personens familien eller imellem personens venner, det kommer til at gå ud over.

Det er selve synet af Helhesten, der er det skæbnesvangre, så hvis man kan høre, at en trebenet hest er ved at nærme sig, hvilket angiveligt vil være let genkendeligt på lyden, så er det om at lukke øjnene og komme væk i en fart.

Arkæologerne har været i gang under Helhestens sten og desværre for den ellere meget spændende historie så fandt de ikke skelettet af en trebenet hest, men der imod et skelet af en halshugget mand, hvis hoved var anbragt imellem hans ben. Denne mærkelige begravelseform var en velkendt tenik, når man skulle forhindre en halshugget i at gå igen. Desværre ved man ikke noget om, hvem den ulykkelige halshuggede mand er eller hvorfor han blev halshugget.

🙂

Et lille kig til kongestolen …

… der er højt hævet over både præst og meninghed.

Bagsiden med opgangen til prædikestolen …

… der er fremstillet af alabast, belgisk marmor og sandsten. Den blev udført i 1609 af den københavnske billedhuggeren Hans Brockman, som valgte en stærkt manieret stil.

Som det sted, hvorfra ordet forkyndes, har denne prædikestol ( ganske som det er helt normalt ) fire symboler … Matthæus med engelen, Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen. I øvrigt er dekorationen voldsom og især de nærmest karrikaturagtige menneskefremstillinger med forvredne ansigter og tykke læber.

Vi forlod for et kort øjeblik Roskilde Domkirkes midtskib, da vi gik ned i et af de mange gravkapeller …

… da vi kom op i midtskibet igen, begyndte vi at nærstudere nogle af de mange flotte detajler som for eksempel denne lysekrone …

I midten af 1100-tallet kom kunsten af bræde tegl til Danmank og de første store teglstenskirker var Sorø Klosterkirke samt Sankt Bendts Kirke i Ringsted og kort tid derefter fulgte Roskilde Domkirke med i en ny skikkelse.

Initiativtageren var Abselon, der på det tidspunkt havde været Sjællands biskop i godt og vel 20 år. Hans byggeri begyndte i øst og det var en stor anlagt domkirke i to etager med en omgang bag koret, et tårn på hver side og brede treskibet korsarme.

Senere blev der ændret på Absselons ide og kirkebyggeriet forsatte nu efter de nye franske ideer, idet hvert hvælvfag i omgangens øverste etage fik tregruppe vinduer …

… i stedet for enkelt vindue. Tårnene ved koret blev ikke til noget og de store korsarme blev helt opgivet. Det, der allerede var blevet opført, blev revet ned. Korsarmenes ydermure kom til at flugte sideskibenes, og såledelse ses korsarmenen ikke på domkirkens grundplan, men markere sig kun i de øvre etager.

Alt dette kom til at betyde, at den franske gotik som noget helt enestående blev repræsenteret i Danmark kort før år 1200 og dermed i et af de allerførste steder uden for det franske kærneområde.

I løbet af 1200-tallet blev Roskilde Domkirke bygget færdigt og selve bygningen har nok været fuldført omkring år 1280.

Der er brugt cirka 3.000.000 mursten til Roskilde Domkirke og de er alle som en blevet brændt lokalt blandt andet i de teglovne, der er blevet fundet under udgravninger på der næs, som skyder sig ud i Roskilde Fjord nordvest for byen.

🙂

Klokken var efterhåndens nået at blive 17:00 og Roskilde Domkirkes personale var i fuld gang med at lukke den af og få de sidste besøgende til at gå. Så vi blev enige om, at vi heller måtte afslutte vores besøg, hvorefter vi gik via Lille Maglekildestræde …

… hen til bilen, så vi kunne køre hjem.

🙂

Man kan se mere om Roskilde Domkirke på www.roskildedomkirke.dk.

Peter har også skrevet om vores besøg i Roskilde Domkirke og man kan se de billeder, som han har taget af den her.