Arkiver

Shopping tur


Hverdagen.

Vi startede dagens shoppingtur med at køre en tur til Shurgard, da vi dels havde nogle ting, som står meget bedre derude, indtil vi igen får brug for dem ved juletid og dels for at hente den store hvide urtepotte med tilhørende underskål, som vi havde stående derude, så vi kan komme til at plante i den.

Derefter kørte vi en tur i Ikea, da vi var blevet enige om, at vi ville undersøge, om de havde nogle pæne hvide og helst ikke alt for dyre urtepotteskjulere i porcelæn.

Det endte med, at dagens besøg i Ikea blev en halvdyr omgang, da vi kom til at købe femten hvide porcelæns urtepotteskjulere …

2008/05/17/101.jpg

… den store er 27,00 centimeter i diameter, den kostede 69,00 kroner. De to mellemstore er 20,00 centimeter i diameter, de kostede 39,00 kroner per styk. De små er 14,00 centimeter i diametermeter og de kostede 16,75 kroner per styk, hvilket efter vores mening er en hel fin pris, da den slags plejer at være meget dyrere stort set alle andre steder.

🙂

Vi kom også til at købe nogle nye planter, ikke fordi vi mangler dem eller har plads til dem, men fordi vi "faldt" for dem og så skal vi nok på en eller anden måde nok finde en god plads til dem i vors hjem.

Det blev til dels denne flotte kaktus …

2008/05/17/102.jpg

… som kostede 29,00 kroner og den har allerede nogle meget store lovende blomsterknopper. Dels til denne …

2008/05/17/103.jpg

… samt denne mini bregne …

2008/05/17/104.jpg

… de kostede 4,75 korner per styk og urtepotteskjulerne, som de står i, kostede 3,75 kroner per styk. Hvordan kan Ikea dog sælge den slags så billigt og så stadigvæk tjene på det ?

🙂

Vi forlod Ikea og kørte over i City 2, hvor vi lige var en meget hurtigt tur igennem H & M, da jeg ville se, om de havde den kjole i min farve og størrelse, som allerede var udsoglt via deres netshop den sammen dag, som jeg fik kataloget, den var i. Det havde de ikke, men det kan jo være, at de får den hjem på et senere tidspunkt.

😉

Derefter var vi lige en tur i Bauhaus for at købe plastik urtepotter med en diameter på 13,00 centimeter, men de var udsolgt og det sammen var Leca kuglerne. Så vi gik igen uden at købe noget og begav os mod Roskilde.

🙂