Dagsarkiv: mandag, 12. maj 2008, 21:00

Gråbrødre Kirkegård


Hverdagen, Oplevelser.

Vi forlod Algade og gik ad Lille Gråbrødre Stræde, som munder ud i Store Gråbrødre Stræde, hvor man finder "bagindgangen" til Gråbrødre Kirkegård …

2008/05/12/201.jpg

… da jeg aldrig har besøgt den før og da jeg gerne vil lære "min" by og især dens historie at kende, gik vi der ind …

2008/05/12/202.jpg

Lige indenfor porten står denne brønd …

2008/05/12/203.jpg

… som fortæller lidt om kirkegårdens alder.

🙂

Gråbrødre Kirkegård ligger i det område, hvor det gamle Gråbrødekloster eller Fraciscanerkloster lå i Middelalderen.

Gråbrødrene kom til Roskilde i år 1231 og i år 1254 kunne de indvie deres klostekirke, som lå lige der, hvor Gråbrødre Kappellet blev opført cirka 600 år senere. Efter Reformationen blev klosteret nedrevet, men kirken fik lov til at blive stående, da den stadigvæk blev brugt, frem til år cirka 1700.

2008/05/12/204.jpg

Gråbrødre Kirkegård blev først og fremmest brugt af byes fattige, men i år 1805 forbød en ny lov begravelser inde i kirkerne og kort tid derefter var det også slut med begravelser på den gamle kirkegård omkring Roskilde Domkirke. Så det endte med, at Gråbrødre Kirkegård blev Roskildes egentlige kirkegård.

2008/05/12/205.jpg

Gråbrødre Kirkegård blev anlagt i tidens romantiske stil, det vil sige næsten som en park med snoede gange og kønne beplantninger. Som årerne gik og gravstedernes antal voksede, blev den dog til det, vi i dag forstår ved en egentlig kirkegård med rektangulære gravsteder og snorlige gange.

2008/05/12/206.jpg

I dag har Gråbrødre Kirkegård genvundet sin gamle karakter og det har længe været planen, at der her skal være park. Det er derfor, at grusgange og gravsteder er blevet sløjfet og græsset har fået lov til at brede sig. Det særlige parkagtige præg understøttets af de mange store pragtfulde træer, som for eksempel Weyses bøg ( den store hængebøg ved indgangen fra Store Grøbrødrestræde ), Tempel Træet ud for inspektørboligen og den næste 130 år gamle, statelige lindealle …

2008/05/12/209.jpg

… fra Hestetorvet og op til Gråbrødre Kapellet …

2008/05/12/210.jpg

… som blev opført i år 1855. Det blev tegnet af arkitekterne Ferdinand Meldahl og Henning Wolf. På grund af det meget fine murstensarbejde regnes det for at være en af 1800-tallets mest skelsættende bygninger i Danmark.

Gråbrødre Kapellet blev i år 1995 restaureret ved bistand af arkitekt Per Axelsen og det benyttes stadigvæk til begravelser. Der til kommer, at det også lægger bygning til afholdes af koncerter og konfirmations forberedelser.

I et lille indhegnede område syd for kapellet findes bygningssten fra det gamle kloster og her opbevares også enkelte ældre gravsten.

🙂

På Gråbrødre Kirkegård ligger et bredt udsnit af Roskildes befolkning begravet. Det er folk med tilknytning til Kathedralskolen, som for eksempel rektorerne Søren Bloch og J. H. Tauber.

Der er de store købmandsslægter som Borch, Bruun, Bønniche og Kornerup. Embedsmænd og politikere som for eksempel Johannes Dam Hage og C. C. V. Liebe.

Der er håndværkere som murerdynastiet Schledermann og de til Roskilde Domkirke knyttede som for eksempel domprovst Gude, kirkeværgen Steen Friis og domorganist Hans Matthison-Hansen, hvis private orgel kan ses i Roskilde Klosters kirke.

På Gråbrødre Kirkegård kan man også se krigergrave over unge mænd, der faldt ved Dybbøl i år 1864. Der til kommer kunstnere som for eksempel forfatteren Gustav Wied og komponisten C. E. F. Weyse, den sidste nævnte boede dog ikke i Roskilde, men hans tilknytning til byen var så stor, at han ønskede at blive begravet her.

Gravmælerne er værd at kigge lidt nøjere på lige fra de store prangende opbygninger …

2008/05/12/207.jpg

… til de helt beskedne marksten. Her er klassisk inspirerede søjler, støbejernskors, steler, obelisker, store liggesten samt grotter og en hel del af gravstederne er desuden indhegnet af jerngitre.

Man kan tydelig studere, hvordan kønsrollerne var i den nu svunden tid. Godt nok gør mange af gravmælerne ikke forskel på ægtefælderne, men man ser også et vældigt gravminde over manden, mens hans trofaste hustru har fået en lille plade ved monumentets fod.

Man kan også se Otto Henrich Schmeltz …

2008/05/12/208.jpg

… gravmonument. Han var Roslkide Bys store velgører, som blandt andet gav et stort penge beløb til opførelsen af det gamle rådhus, som ligger på Stændertorvet.

🙂

Fra Gråbrødre Kirkegård kan man se bagsiden af Håndværkeren …

2008/05/12/211.jpg

… det var købmand Anders Borch, der i 1861 byggede husene nummer 9 og 11 i Hersegade til privat brug. Indtil da havde gaden været næsten uden huse og købmanden havde på arealet haft en tømmeroplagsplads i tilknytning til sin købmandsvirksomhed i Algade nummer 12.

🙂

Vi gik hjemad via Hersegade, Jernbanegade og Køgevej, hvor vi lige tog en kort pause, så vi kunne nå at fotografere en af Roskilde Sygehus bygninger …

2008/05/12/212.jpg

… der blev opført i 1880 som et selvstændigt menighedssygehus. Sygehuset første tre fløjede bygning fra 1857 står stort set stadigvæk, som den så ud, da den blev bygget, da den har gennemgået en nænsomt restaurering.

🙂

Man kan se meget mere om Gråbrødre Kirkegård på www..graabrodre.roskilde-kirkegaarde.dk.

Peter har også skrevet om vores besøg på Gråbrødre Kirkegård og man kan se de billeder, som han har taget af det her.

Pinsetur i Roskilde centrum


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Vi krydsede Ringvejen og gik igennem et af byens mange små hyggelige parcelhuskvarter, hvor vi fik øje på denne snegl ..

2008/05/12/101.jpg

… som sad højt oppe i en busk.

Vi forsatte op til Ny Østergade, hvor vi fik øje på dette smukke frugttræ …

2008/05/12/102.jpg

… før vi krydsede gaden og gik via tunnellen under jernbanen over til Hestetorvet …

2008/05/12/103.jpg

… hvor man finder "Roskildekrukkerne" …

2008/05/12/104.jpg

… der er tre gigantkrukker, som er fremstillet af kunstneren Peter Brandes. De har en højde på cirka 5 meter og en samlet vægt på cirka 24 tons. De er en gave, som Roskilde fik af Stryhns Leverpostej A/S i anledning af byens 1.000 år jubilæum i år 1998.

Ifølge Per Brandes skal de tre krukker opfattes som et symbol på livet og døden, da krukker bruges til at opbevare madvarer i og som urner.

Krukkerne er forsynet med navnene på alle medarbejdere hos Stryhns Leverpostej A/S samt dem, som har medvirket ved fremstillingen af dem.

Den første krukker set fra stationen ( det vil sige den yderst til højre i billedet ) er smykket med et digt, der er skrevet af Henrik Nordbrandt, det handler om dronning Margrete den 1. og hendes gerninger.

Hvor der er vand, er der som reglen også mulighed for at opleve svømmefugle …

2008/05/12/105.jpg

… så selvfølgelig holdt et lille andepar en vel fortjent pause i kunstværket vand.

🙂

Der, hvor Hestetorvet munder ud i Algade, står en brønd, det er "Hestebrønden" …

2008/05/12/106.jpg

Roskilde havde ikke noget centralt torv før i år 1537. Hestetorvet lå dengang i byens udkant lige ved byporten mod øst, der blev kaldt Røde Port.

På dette torv blev der handlet med kreaturer, heste og grise indtil en gang i 1960erne. Når der var marked, var Hestetorvet delt op sådant, at der ud mod Algade var spiltorve til hestene, i midten holdt kvæget til og oppe mod jernbanestationen havde man svinene.

Nede ved Algade var der et kar, hvor de mange dyr kunne drikke. I år 1945 ville Roskilde Kommune sætte et minde over denne del af byens historie og stenhuggeren Hansen Glam fremstillede Hestebrønden, som nu er der eneste minde, som er tilbage om årsagen til Hestetorvets navn.

🙂

I middelalderen, da Roskilde var gemt bag en bymur, var der en byport – Røde Port – den lå cirka der, hvor vi i dag har fortorv & cykelsti & fortorv imellem Heinzes-boghandel og Kvickly. Det var en rigtigt byport, som blev lukket og lås hver aften samt lås op og åbnet igen hver morgen. Det er til minde om den, at Røde Port i dag har sit navn og det selv om, den nutidige Røde Port ligger et pænt stykke fra den oprindelige Røde Port.

Så gik vi hen til Algade nummer 43, hvor vi så en meget lille metalplade …

2008/05/12/108.jpg

… som ligger i fortorvet. Den fortæller os, at vi står oven på resterne af Danmarks ældste byhus i tegl, som man fandt, inden man gik i gang med renoveringen af Algade. Man mener, at dette hus er fra 1200-tallet.

Cirka en halv meter nede under fortorvet, ligger restens af dette hus i form af en del af husets facade ud mod Algade. Man kan tydelig se, hvor der har siddet en dør og et vindue samt husets udstrækning. Ejendommens matrikel var den samme den gang, som den er i dag og huset facade er markeret med mørkere brosten …

2008/05/12/107.jpg

… i fortorvet ud for Algade nummer 43.

På trods af at Roskilde har været udsat for flere store bybrande, så har byens martikler som sådant ikke ændret sig væsentligt i årernes løb.

Vi forlod Algade og gik via Klosterstien …

2008/05/12/109.jpg

… ned til en lille grøn oase lidt midt i byens centrum i form af en dufthave …

2008/05/12/110.jpg

… med diverse dekorative krydderurter. Den ligger lige bag Roskilde Bibliotek. Vi gik langs med bibliotekets ene side og nåede hen til indgangen til Folkeparken …

2008/05/12/111.jpg

… som blev anlagt i 1819 som et anlæg med flere fiskedamme og den er en af byens mange kønne grønne områder …

2008/05/12/112.jpg

… med en skøn udsigt til fjorden …

2008/05/12/113.jpg

I fiskedammene …

2008/05/12/114.jpg

… er der næsten altid ænder …

2008/05/12/115.jpg

… og lige for tiden er der også ællinger …

2008/05/12/116.jpg

Vi gik rundt i Folkeparken i en lille times tid, hvor vi nød alt det kønne grønne, som der efterhåndens er kommet frem, før vi gik op til Sortebrødre Plads …

2008/05/12/119.jpg

… som ligger lige bagved Kvickly …

2008/05/12/117.jpg

Vi så lidt nærmere på kastanietræets kønne blomster …

2008/05/12/118.jpg

… før vi gik op til Algade …

2008/05/12/120.jpg

… hvor vi hos Paradise Is købte et bære med fire forskellige iskugler …

2008/05/12/121.jpg

Vi satte os på en bæk, imens vi i bedste Lady & Vagabonden stil delte isen. Derefter satte vi kursen hjemad via Algade …

2008/05/12/122.jpg

… men inden vi nåede ret langt, så ændrede vi på ruten, da vi lige skulle besøge Gråbrødre Kirkegård, men det er et helt nyt indlæg, som kommer lige om lidt.

🙂

Peter har også skrevet om vores hyggelige gårtur i Folkeparken og man kan se de billeder, som han har taget under vores tur her.

Pinsetur i skoven og omegn


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Da vi var på Lejre Forsøgscenter både i går og i forgårs, hvor vi nød de mange gode historier, som vi hørte under Fortællerfestivalen samt den storslåede og næsten uberørte natur, nåede vi ikke over til "vores" ænder og da de jo helst ikke skal glemme os, gik vi så over til dem i eftermiddags.

Da både min Skat og jeg have taget hver vores kamera med, kommer der her en lille håndfuld billeder af alt det både kønne og spænende, som vi så i løbet af turen.

Vi startede med at gå ad stien …

2008/05/12/001.jpg

… langs med skolen på den ene side og et parcelhuskvarter på den anden side. Her kunne vi se flere forskellige frugttræer …

2008/05/12/003.jpg

… med nyudsprungne blomster.

Både de hvide …

2008/05/12/004.jpg

… og de lilla …

2008/05/12/002.jpg

… syrener er mere eller mindre sprugnet helt ud nu.

Vi bor ikke ret langt fra byens centrum og alligevel er vi så heldige, at vi ikke ret mange hundrede meter fra vores hoveddør finder så meget grønt …

2008/05/12/005.jpg

… og kønt.

Skoven …

2008/05/12/006.jpg

… er godt nok blevet både grøn samt tæt og det er ikke meget lys …

2008/05/12/007.jpg

… som nu når ned til skovbunden.

Min Skat …

2008/05/12/008.jpg

… skulle lige have et rigtigt godt billede af disse blomster …

2008/05/12/009.jpg

… og de er der også kønne.

🙂

Vi nåede over til dammen, hvor vi fik øje på både et par ænder og en fiskehejre …

2008/05/12/010.jpg

… der hyggede sig i og ved vandet. Ænderne var stort set ligeglade med os, men da vi kom lidt tættere på, valgte fiskehejren …

2008/05/12/011.jpg

… at flyve sin vej …

2008/05/12/012.jpg

… den ville nok bare ikke fotograferes.

😉

Dette træ …

2008/05/12/013.jpg

… er endnu ikke sprunget helt ud, men det vare helt sikkert ikke længe, før det også er blevet helt grønt og tæt i kronen.

Da vi synes, at vores lille gåtur ikke havde været lang nok, blev vi enige om, at vi ville gå ind til Roskildes centrum for at besøge ænderne i Folkeparken, men det er et helt nyt indlæg, som kommer lige om lidt.

🙂

2. pinsedag


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om 2. pinsedag, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Mange benytter pinsen til at komme på året første skovtur og det gjorde man også i "de gode gamle dage", hvor der var trængsel på de udadgående sporvogne. Faktisk var pinsen en af årets mest travleste tidspunkter af året for sporvogns personalet.

Mange havde madkurve med og man lejrede sig på plæner eller ved borde. Til udflugten skulle man have det pæne tøj på, som gerne skulle været helt nyt, hvis midlerne var til det.

Denne tradition med at drage på udflugt i det grønne mødte dog stor missionsk modstand, da udflugterne ikke var lige velset af alle.

Fra Valby tordnede den indremissionske pastor Ussing imod festlighederne. da han mente, at det var en alt for løssluppen måde at te sig på i højtid og hans udfald resulterede blandt andet i både revy- og skillingsviser.

Københavnerne tog i Dyrehaven og i resten af landet gjorde man naturligvis brug af de lokale skove eller parker. Mange benyttede lejligheden til at plukke bøgegrene, som de tog med hjem. Dette er en skik, som kan minde en hel del om det gamle bondesamfundets "sommer-i-byen" traditioner. Hvor man tog "majgrønt" i form af nyudsprugne bøgegrene med hjem i fællesskab og i procession.

Selvom by-folkenes bøgegrene var en mere individuel foreteelse, var en hel del af tanken bag den samme … at tage sommeren med hjem, og vise den frem.

Hellige tre bønders dag


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hellige tre bønders dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Hellige tre bønders dag og dagen er officiel mindedag for tre kristne romerske bønder, der led martyrdød under en af de mange kristenforfølgelser, der fandt sted i det gamle romerrige.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke andre former for varsler i forbindelse med Hellige tre bønders dag end … at nattergalene allerhelst skal begynde at synge på Hellige tre bønders dag for ellers varsler det skidt for både foråret og sommeren.