Dagsarkiv: lørdag, 24. maj 2008, 21:30

Godnat lørdag


Hverdagen.

Først brugte vi begge to morgen samt formiddagen på hver især at aflive en god håndfuld af diverse små hængepartier, som havde nået at samle sig på vores respektive skrivebord i løbet af ugen. Jeg nåede at vaske samt stryge en maskindfuld tøj og efter vi begge to havde spist til frokost samt aflivet opvasken efter både morgenmaden samt frokosten, gik vi i gang med at rydde op i vores fryser, så min Skat kunne skrive en ny seddel over dens lagerbeholdning.

Så holdt vi en kort pause, imens min Skat så Formel 1 og jeg sad ved siden af ham i sofaen og hæklede, før vi gik i gang med at potte nogle af vores potteplanter om. Desværre kom vi til at mangle både jord, urtepotter samt store urtepotteskjulere, så vi blev ikke færdige med opgaven, sådant som vi havde håbet på.

Så gik jeg i gang med at flytte alle de ting, som vi har stående på gulvet rundt omkring i vores lejlighed, og efterhåndens som min Skat havde fået støvsuget gulvet i hele lejlighedne, fik jeg sat tingene "på plads" på gulvet igen.

Efter vi havde spist til aften samt aflivet opvasken og fulgt skraldespanden ned, gik jeg i gang med at vaske de urtepotteskjulere, som vi skal have stående med nyompottet planter i køkkenet, af og min Skat var så sød, at han tørrede dem for mig.

Nu sidder min Skat i sofaen, hvor han ser et eller andet fra Discovery, udenfor er solen …

2008/05/24/101.jpg

… ved at gå ned og indenfor jeg er på vej i seng.

Det har været en dejlig dag, hvor vi virkelig har nået at få aflivet en god håndfuld af nogle af alle de mange ting, som vi begge to meget gerne har ville have tid til at nå i meget lang tid.

🙂

Potte om


Hverdagen.

I lørdags nåede min Skat at potte lykkekløverne og solsikkerne om samt at så purløg, salat og tomater.

I dag forsatte han …

2008/05/24/001.jpg

… så med at potte vores indendørs potteplanter om. Det vil sige, da nogle af dem er lidt "prikkende og stikkende", blev vi nu enige om at hjælpes ad.

Vi nåede desværre ikke at få pottet alle vores potteplanter om, da vi kom til at mangle både jord, urtepotter samt store urtepotteskjulere, men vi kan da glæde os over, at vi har fået pottet de to små cowboy-kaktusser og den høje kaktus om. De har indtil videre fået lov til at holde sommerferie ude på altanen …

2008/05/24/002.jpg

… hvor de nu holder solsikkerne med selvskab.

Min Skat har fået sået lidt mere …

2008/05/24/003.jpg

… og vores to store "svigermors skarpe tunger" har indtil videre fået sig en plads i aftensolen ude på altanen, men kun indtil vi har fundet ud af, hvor i lejligheden vi har plads til at have dem stående.

Alt i alt nåede vi i dag at pottet 18 af vores planter om og de får lige lov til at blive stående ude på altanen, indtil jeg har fået vasket deres urtepotteskjulere af samt købt nogle nye til dem, som er blevet for store til, at de kan stå i en af de urtepotteskjulere, som vi har.

2008/05/24/005.jpg