Lige nu er solen igen ved at går, hvilket betyder, at endnu en hel dag er fløjet afsted, uden at jeg egentlig ved, hvad der er blevet af den, og lige præcist det samme kan jeg sige om hele den indeværende måned.

For selv om min Skat og jeg har haft fire ugers sommerferie, så nåede vi ikke tilnærmelsesvis bare en lille bitte brokdel af alt, som vi havde håbet på og regnet med, at vi kunne nå i løbet af de fire uges tid.

På den anden side så kan jeg jo både via min blog samt via den lange liste, som jeg blev færdig med at skrive i onsdags, jo godt se, at vi faktisk har nået en masse og enda en hel masse forskellige tinge i løbet af vores sommerferie og dermed også i løbet af indeværende måned, der jo nu synger på allersidste vers. Så mon ikke det bare er den sædvadelige med mig, at jeg bare ikke vil indrømme … at ting tager tid og at visse ting tager langt mere tid, end man egentligt er klar over eller vil være ved ?

Det overfor stående var bare nogle af de tanker, som jeg gjorde mig, imens jeg oplevede og nød aftens smukke solnedgang, hvilket resulteret i, at jeg kun nåede at tage dette ene billede af dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:10 …

… tænk at en solnedgang kan sætte gang i så mange og især så forskellige tanker hos mig. Faktisk er jeg bange for, at alle de tanker, jeg gjorde mig omkring vores hængepartier, kommer til at resultere i en håndful længere indlæg, hvis jeg altså giver mig selv lov til at bruge tiden på at skrive dem.

Min Skat nåede at så to hold tomater i foråret. Det ene hold bestod dels af tre frø fra cherrytomater og dels af tre frø fra nogle købte tomater, der smagte rigtigt godt, og det andet hold bestod af tre frø fra cherrytomater. Det sjove ved det er, at alle ni tomatfrø begyndte at spire og at alle ni tomatplanter rent faktisk er blevet til noget.

🙂

De tre cherrytomatplanter står på hylden i altanens venstre side, og dermed danner de en form for grønt værn ind til vores nabo …

… de har haft masser af små gule blomster og tilsyneladende er langt de fleste af deres blomster endt med at blive til en tomat …

… for der hænger mange og endda rigtigt mange små …

… og mindre både grønne …

… og begyndende røde tomater …

… på de tre planter.

Hvor mange cherrytomater de tre planter efterhåndens har givet, har jeg ingen anelse om, men der imod ved jeg, at både min Skat og jeg hver gang, vi få øje på en ny plukkemoden solmodnet tomat, kommer til at plukke samt spise den og der er nu noget om snakken … det hjemmedyrkede smager nu af meget mere end det købte.

… kogte blomkål, kogte kartofler, krebinetter af hakket kyllingkød, der er pyntet med ketchup, og dertil nogle skiver rugbrød.

… kæmper selv guderne forgæves, og når de for længst har opgivet, hvorfor skal jeg så blive ved med at misbruge min energi, mit liv og især min tid i et forgæves forsøg på at prøve på at "banke" begge dele ind i hovederne på personerne i mine omgivelser ?

Inderst inde viste jeg det jo kun alt for godt … for hvis jeg skriver, at jeg er glad, får jeg altid at vide, at jeg er en lalleende hjerneløs person, og hvis jeg skriver, at jeg er ked af det, så får jeg altid lige præcist helt ordret det samme at vide.

Hermed kan jeg jo så blot endnu en gang konstatere, at Mor altså desværre ikke var det eneste i hvert fald efter eget udsagn såkaldte normalt begavet menneske på denne jordkloge, der kun levede for at fremhæve sig selv på andres bekostning ved at nedgøre dem.

For lige præcist den slags personer finders der desværre mange alt for mange af. Hvilket jo i al tydelighed kan ses af den kommentar, jeg fik til gårdagens første indlæg på min blog og det på trods af at jeg på en pæn måde havde frabedt mig den form for "hjælp".

Mere god energi, "krudt" og især tid gider jeg ikke at misbruge på den kommentar, for vedkommen har fået et personligt svar, og så kan hun tage det, som hun vil.

Jeg skal under ingen omstændigheder hverken forklare eller på andre forsvare, hvorfor jeg skriver på min blog, som jeg gør. Kan folk ikke følge min tankegang og forstå mit valg af livsform, kan de jo bare kaste sig over en anden blog, som machter dem langt bedre.

En ting er dog i alt tydelighed gået op for mig … det eneste indhold, der må og skal være i mit liv, er alt det, som alle andre end min Skat og jeg ønsker.

Sådant har jeg levet lige siden jeg blev født og det er lige præcist denne livsform, jeg er ved at gøre oprør imod. For der er kun en, der har ret til at sætte dagsorden i mit liv og det er mig !!!