Anne ankom klokken lidt i 12:00. Hun, min Skat og jeg talte lidt frem og tilbage både om diverse hverdags ting, men også og især om Farmor og hendes tilstand samt om hvordan vi bedst muligt formulere vores ønsker over for personalet på plejecentret.
Vi kørte ud til det plejecenter, hvor Farmor bor, og vi startede med at besøge hende. Farmor var vågen, da vi ankom, og det lykkedes for Anne at få hende til at drikke to mundfulde vand. Efter min Skat havde givet Farmor det ønskede håndtryk, viftede hun ham væk og vi forlod hende samt gik ud i fælles-arealet for at prøve på at få fat på en af de faste dagvagter uden at vi dermed forstyrede hende alt for meget i hendes daglige arbejdsopgaver.
Jeg vil gerne her en gang for alle fortælle, at vi aldrig har oplevet, at personalet i den boenhed, som Farmor bor i ude på plejecentret, ikke har levet op til de forventninger og krav, som vi har haft til dem. De gør det virkeligt så godt, som de nu en gang kan under de mere end elendige og usle rammer, som de skal arbejde under.
Dermed har jeg ikke skrevet, at vi og især jeg ikke har brokket os, for det har vi. Vi har især brokket os over alle de konstante nedskæringer i personalet, der bliver færre og færre samtidigt med at deres arbejds byde bliver større og tungere, og pudsigt nok bliver det på trods af alle nedskæringer også dyre og dyre at bo i en plejebolig som den Farmor bor i. Det er bestemt ikke en billig bolig hun har !
Det lykkedes for os at få fat på Joan, der har været fast dagvagt i et lille års tid, hun har et godt kendskab til Farmor samt hendes vaner. Joan er at den sammen opfattelse som Anne, min Skat og jeg. Farmor har truffet en beslutning, hun er træt af livet og hun ønsker fred samt ro til at dø. Dette ønske har vi så bedt om, at personalet vil respektere og rette sig efter. De skal ikke slog Farmor ihjel og de skal bestemt heller ikke hverken sulte eller tørste hende, men ønsker hun ikke at drikke eller spise, skal de ikke med tvang få hende til det og de skal slet ikke til at gribe til muligheder som for eksempel sondemadning.
Som vi talte om, det er godt, at Farmor kom på hospitalet påskedag. Det er også godt, at man i de dage, Farmor lå på hospitalet, intravenøst fik givet hende fire liter væske i døgnet, men nu er det prøvet og det ændrede ikke på Farmors situation. Derfor mener vi også, at næste gang Farmor er dehydreret, skal personalet føje hendes ønsker og ikke sende hende på hospitalet for igen at tilføre hendes krop væske intravenøst. Alt dette er nu ført ind i Farmor journal og Joan har lovet os, at personalet vil rette sig efter Farmors samt vores ønsker og som hun sagde: "I kan jo altid til hver en tid skifte mening om det".
På en eller anden måde så føler i hvert fald jeg, at der nu er kommet lidt ro over os. For nu ved vi, at man ikke gør noget ved Farmor imod hendes inderste ønsker og vi ved, at Farmor forsat vil få den gode og kærlige pleje, som vi indtil videre har oplevet, at hun har fået derude. Vi er stadigvæk glade for og trykke ved, at det var lige præcist på det plejecenter, Farmor kom til at bo på.
