Månedsarkiv: april 2009

Hjemmefra


Hverdagen.

I dag er vejret flot og forårs mildt. For solen skinner fra en klar blå næsten skyfri himmel og udendørs temperaturen er omkring de 15,0 plus grader. Der man jo aldrig ved, hvor længe vejret forsætter med at være så fint og mildt i det, gælder det jo om at nyde det, imens det er det.

Så derfor er min Skat og jeg er blevet enige om, at vi vil bruge denne lørdag på at nyde det gode vejr udendørs, imens vi får en forhåbentlig god en på opleveren i dag.

Så derfor har vi pakket hver vores rygsæk og vi er kørt ud i det næsten blå. Kun næsten blå fordi vi godt ved, hvor vi vil hen, da kursen er sat mod København …

2009/04/25/001.jpg

… og allerførst skal vi ad Holbækmotorvejen i den indadgående retning …

2009/04/25/002.jpg

… buskene og træerne langs med Holbækmotorvejen …

2009/04/25/003.jpg

… er godt nok blevet både grønne og tætte i det. Det er så køn en årstid, som er på vej.

Inden vi kørte hjemmefra, ringede jeg til det plejecenter, hvor Farmor bor. For vi ville ikke kører ud i det blå og få en på opleveren, hvis hun har brug for os, men da hendes tilstand er stabil og uændret i forhold til, hvordan hun havde det i går, har vi valgt at satse på os selv i dag. For selv om Farmors liv er ved at slutte, skal vores liv jo helst forsætte i mange år endnu.

Da jeg har min mobiltelefon med mig, kan personalet godt få fat på os, hvis Farmor lige pludseligt skulle få brug for os, og da vi "kun" kører til København, kan vi godt nå frem til Farmor på under tre kvarters tid uden at overtræde nogle af færdselslovens paragraffer, hvis hun får brug for os.

Opdateringerne april 2009


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Her til morgen har jeg så endeligt langt om længe nået at lægge sidste hånd på mine indlæg om de turer, som min Skat og jeg nåede at gå til henholdsvis dammen og Roskilderingen i løbet af vores påskeferie.

Faktisk er det fantastik at se, hvor meget naturen nåede at forandre sig i løbet af vores ti dage lange påskeferie … på billederne fra turen til Roskildes centrum og hjemad via Roskilderingen samt turen via skoven til dammen fra lørdag den 4. april er alle buskene og træerne stadigvæk helt "nøgne" og der er kun nogle få forårsblomster.

På billederne fra vores tur via skoven til dammen fra mandag den 6. april kan man se, at knopperne er blevet større og at lidt flere forårsblomster er sprunget ud.

På billederne fra vores tur igennem Roskilderingen og hjemad via Musicon fra torsdag den 9. april kan man se, at buskenes og træernes knopper så småt er begyndt at springe ud, og på billeder fra vores tur igennem Roskilderingen lørdag den 11. april kan man se, at de første af buskene og træerne er sprunget ud.

Så nu mangler jeg kun at udvælge og redigere billederne samt skrive indlægget om vores tur til Feddet ved Præstø, så er jeg helt ajour med alle de indlæg, som jeg indtil videre gerne vil skive om det, som vi har foretaget os og som vi har oplevet, i løbet af april måned 2009.

Sankt Markus dag


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Markus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge overleveringerne var evangelisten Markus tolk for apostlen Peter under hans tid i Rom og det menes, at apostlen Peters beretningerne dannede grundlaget for Markus-evangeliet, der jo som bekendt er det ældste af de fire hellige skrifter, hvori der fortælles om Jesus liv samt gerninger.

Lige ledelse ifølge overleveringerne så blev Sankt Markus efterfølgende biskop i Alexandria og han kom til at lide martyrdøden.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så må man ikke bearbejde jorden på Sankt Markus dag, for … alt, der bliver pløjet eller sået på Sankt Markus dag, vil blive ædt af orme.

End videre troede man førhen, at gøgene altid vender tilbage til vores breddegrader på Sankt Markus dag.

Aftens menu …


Hverdagen.

2009/04/24/101.jpg

… kogt blomkål, kogte kartofler, steg medisterpølse, der er pyntet med lidt ketchup, og dertil nogle skiver rugbrød.

Medisterpølser er den gode fra Netto med maximalt 10% fedt, og den var oven i købt på tilbud i denne uge. Så vi fik 1.500 gram medisterpølse for 50,00 kroner. Det vil sige, at vi har lagt to gange 500 gram medisterpølse i fryseren og resten spiste vi i aften.

Lidt mere om Farmor


Hverdagen.

I dag nåede min Skat og jeg ikke ud til Farmor før ved 18:00. Farmor var vågne, da vi kom og hun kæmpede med at holde sig vågne alt imens vi var på besøg. Så for at hun ikke skulle bruge alt for mange af de kræfter, som hun rent faktisk ikke har, blev vi ikke ret længe hos hende.

Farmor kunne godt genkende os, eller hun kunne i hvert fald se, at det var to, som hun kendte, og hun smilede til os. Hun blev også glad for det ønskede håndtryk, især fordi hun fik to.

Farmor har tabt sig og det er nu tydeligt at se, at hun og hendes krop er meget afkræftet, svag og træt. På en måde føler min Skat og jeg, at det ikke længere er Farmor, der ligger i den seng, men en anden ældre og for os helt fremmed dame, der skal forstille at være Farmor.

I følge det væskeskema, der bliver ført over Farmor, har man i løbet af torsdagen ( altså hele døgnet ) nået at få Farmor til at drikke et halvt glas vand, to glas proteindrik og to glas kakaomælk samt spise cirka 100 gram meget tynd jordbærgrød med fløde. Vi håber ikke, at det er sket med tvang, men at Farmor reelt set selv har ville det. På den anden side personalet virker indforstået med, at vi følger Farmors ønsker og det tror jeg på, de stadigvæk er. Måske skyldes Farmors "store" føde- og væske indtagelse i løbet af torsdagen i virkeligheden den normale lille forbedring før den store forværing.

I følge væskeskemaet, der bliver ført over Farmor, har hun i løbet af indeværende døgn kun drukket et halvt glas vand, et glas proteindrik og et glas kakaomælk.

Til alt held virker det ikke som om, Farmor har ondt, og på en eller anden måde er det lige som om, der er en indre fred og ro over hende, som om hun er i indre harmoni og hun hviler i sig selv.

God morgen fredag


Hverdagen.

Dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 5:30 …

2009/04/24/001.jpg

… klokken cirka 5:40 …

2009/04/24/002.jpg

… klokken cirka 5:50 …

2009/04/24/003.jpg

… klokken cirka 6:00 …

2009/04/24/004.jpg

… klokken cirka 6:05 …

2009/04/24/005.jpg

… klokken cirka 6:10 …

2009/04/24/006.jpg

… klokken cirka 6:15 …

2009/04/24/007.jpg

… klokken cirka 6:20 …

2009/04/24/008.jpg

… og klokken cirka 6:25 …

2009/04/24/009.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse.

Det er køligt her til morgen, for det var kun plus cirka tre grader, da vi stod op, men allerede på det tidspunkt kunne vi høre, hvordan småfuglene danner kor og et par solsorte synger solo, så de i fællesskab med deres kønne sang kan ønske den opstående sol en rigtigt god morgen, samtidigt med at bilerne ude på Holbækmotorvejen er i fuld gang med at bringe mennesker til deres arbejde, nye materialer til fabrikkerne samt friske varer til butikkerne.

Meget kort fortalt endnu en ny aktiv dag er begyndt og hvis resten af dagen holder, hvad morgen har lovet, så håber jeg, der bliver en virkelig smuk fredag med efterfølgende weekend ikke kun vejrmæssigt, men også på alle andre område, som venter os alle sammen.

Så er det næsten lige før …


Hverdagen.

… det er lige før, det "snart" er jul igen. For i dag er der så lige præcist otte måneder ( 244 dage ) til, det igen er juleaften.

Det er ikke fordi, det som sådant er noget som på nogen som helst måde kan stresse mig. For på nuværende tidspunkt har jeg allerede nået at få hæklet de otte første af de hjemmefremstillede julegaver, som jeg skal give væk i år. Ligesom jeg allerede har fået købt den første fjerdedel samt har modtage ønskesedler og dermed ideer med hensyn til indkøb af yderligere en fjerdedel af årets julegaver, som jeg skal give væk.

Med hensyn til de pakkekalender, som jeg ( vi ) skal give væk i år, så har jeg allerede på nuværende tidspunkt fået købt noget mere end det, som de skal indeholde. Så de gaver skal stort set kun sorteres, pakkes ind og forsynes med det rigtigt datonummer.

Så er det, at jeg tillader mig at undre mig over … hvordan det kan være, at julen og dermed det at man skal give julegaver kan komme bag på så mange personer hvert eneste år, som det jo rent faktisk er tilfældet eller også så "elsker" de måske lige frem at stresse i sidste øjeblik rundt ved juletid ?

Jeg mener … det er jo ikke lige frem noget helt nyt, at juleaften falder den 24. december. For det har den lige som gjort i lidt over 2.000 år og ved et simpel kig i en hvilken som helt form for kalender så kan man finde ud af, at det er der altså heller ikke ændret på i år.

Selvfølgelig er jeg godt klar over, at det nok er de færreste, som er i stand til at tænke så langt som mig, der allerede sidste år købte det julegavepapir, som årets julegaver skal pakkes ind i, men ikke en gang den undskyldning kan jeg finde for alle dem, som påstår, at julen kommer fuldstændigt bag på dem hvert eneste år. For de fleste butikker med bare en lillebitte smule respekt for sig selv har sådant noget som julegavepapir, til-og-fra-kort, julekort med meget mere på hylderne allerede i midten af oktober måned.

Så … måske er det i virkeligheden bare et spørgsmål om, at folk generelt bruger en meget dårlig og ret så "slidt" undskyldning for at dække over deres egen manglede sans for at bruge hovedet og tænke lidt længere fremad end til spisen af deres egen lille næsetip ?

Smukke aften


Hverdagen.

Aftens solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:10 …

2009/04/23/201.jpg

… klokken cirka 20:15 …

2009/04/23/202.jpg

… klokken cirka 20:20 …

2009/04/23/203.jpg

… klokken cirka 20:25 …

2009/04/23/204.jpg

… klokken cirka 20:30 …

2009/04/23/205.jpg

… og klokken cirka 20:35 …

2009/04/23/206.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan.

Solen er på vej ned og månen er på vej op. Fuglene har travlt med at synge deres glade aftensang og et par solsorte syger soloer med masser af små krøller på deres triller, imens nogle måger flyver hen over vores kvarter i deres søgen efter føde og en lille flok ænder trækker mod deres nattelogi.

Det kan nok ikke beskrives, for det skal opleves. Faktisk så synes jeg, at vi har et ret så varieret fugle- og dyreliv i vores kvarter, især når man tænker på, hvor tæt på Roskildes centrum og Holbækmotorvejen vi rent faktisk bor.

Vores blomster-børn …


Hverdagen.

… er virkeligt begyndt at fylde hele deres hyld godt ud …

2009/04/23/101.jpg

De to af vores fem små ærteplanter …

2009/04/23/102.jpg

… har sat blomst og den ene af dem har sat en fin meget lille ærtebælg.

Alle fem solsikker …

2009/04/23/103.jpg

… er efterhåndens ved at blive ret så høje, men de har jo også noget at gå efter, hvis de skal blive lige så høje og flotte som dem, vi havde sidste år.

Både iceberg-salaten og purløgen …

2009/04/23/104.jpg

… er så småt begyndt at ligne det, de skal ligne, og det samme er vores tre tomatplanter …

2009/04/23/105.jpg

… og kruspersillen …

2009/04/23/106.jpg

De første otte Oxalis lykke kløver …

2009/04/23/107.jpg

… er allerede blevet store og vi håber på, at de bliver lige så flotte som dem, vi havde sidste år.

🙂

Selv om det er lidt besværligt, at vores blomster-børn hver formiddag skal bæres ud på altanen, at vi skal huske at vande dem, samt at de skal bæres ind fra altanen hver aften, så giver de os allerede så meget glæde og spænding, at det er arbejde fuldt ud hvert.