I dag nåede min Skat og jeg ikke ud til Farmor før ved 18:00. Farmor var vågne, da vi kom og hun kæmpede med at holde sig vågne alt imens vi var på besøg. Så for at hun ikke skulle bruge alt for mange af de kræfter, som hun rent faktisk ikke har, blev vi ikke ret længe hos hende.

Farmor kunne godt genkende os, eller hun kunne i hvert fald se, at det var to, som hun kendte, og hun smilede til os. Hun blev også glad for det ønskede håndtryk, især fordi hun fik to.

Farmor har tabt sig og det er nu tydeligt at se, at hun og hendes krop er meget afkræftet, svag og træt. På en måde føler min Skat og jeg, at det ikke længere er Farmor, der ligger i den seng, men en anden ældre og for os helt fremmed dame, der skal forstille at være Farmor.

I følge det væskeskema, der bliver ført over Farmor, har man i løbet af torsdagen ( altså hele døgnet ) nået at få Farmor til at drikke et halvt glas vand, to glas proteindrik og to glas kakaomælk samt spise cirka 100 gram meget tynd jordbærgrød med fløde. Vi håber ikke, at det er sket med tvang, men at Farmor reelt set selv har ville det. På den anden side personalet virker indforstået med, at vi følger Farmors ønsker og det tror jeg på, de stadigvæk er. Måske skyldes Farmors "store" føde- og væske indtagelse i løbet af torsdagen i virkeligheden den normale lille forbedring før den store forværing.

I følge væskeskemaet, der bliver ført over Farmor, har hun i løbet af indeværende døgn kun drukket et halvt glas vand, et glas proteindrik og et glas kakaomælk.

Til alt held virker det ikke som om, Farmor har ondt, og på en eller anden måde er det lige som om, der er en indre fred og ro over hende, som om hun er i indre harmoni og hun hviler i sig selv.