I dag kan denne søde lille kreative størrelse …
… fejre sin tre års fødselsdag. Da det i dag klokken 6:00 var lige præcist tre års tid siden, jeg skrev det allerførste indlæg på min blog / hjemmeside "Den Kreative And".
🙂
I løbet af de første tre års tid er det blevet til ikke mindre end 1.650 små og store indlæg ( dette er indlæg nummer 1.651 ) om løst og fast samt stort og småt i mit liv. Alle disse indlæg indeholder i alt 535.586 ord og de fylder totalt 3.034.749 bytes inklusiv diverse billeder. Der til kommer, at jeg i løbet af de første tre års tid har modtaget 219 kommentarer, der indeholder 18.143 ord og de fylder totalt 102.647 bytes i hvert fald ifølge Statistikker – Generelt.
🙂
Da jeg skrev det allerførste indlæg, havde jeg sat mig for, at min blog skulle være en form for åben dagbog over mine kreative udfoldelser, som så skulle krydders med løst og fast om stort og småt i min hverdag samt selvfølgeligt om ænder, som jeg jo samler på, men når jeg nu her til morgen sidder og ser tilbage på alle de indlæg, som det er blevet til i løbet af de første tre års tid, så kan jeg ser, at det mere og mere er blevet til, at jeg skriver om løst og fast om stort og småt i min hverdag, som så bliver krydret med mine kreative udfoldelser, oplevelser samt ænder.
🙂
Hvor mange indlæg mon det kan blive til i løbet af de næste tre års tid ?
😉
Mit logo er for øvrigt tegnet af Maud Pedersen.