Dagens smukke solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:00 …

… klokken cirka 21:05 …

… og klokken cirka 21:10 …

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den fra vores altan, imens jeg kunne høre afslutningen af en "lille" havefest i vores umiddelbare nærhed.

… den syvende rigtige sommerferiedag også ved at være gået, og jeg synes stadigvæk, at sådanne nogle dejlige sommerferiedage altså bare går alt for hurtigt.

😉

Hvis jeg skal komme med en meget kort beskrivelse af dagen … så har min Skat og jeg igen i dag brugt det meste af dagen på diverse helt almindelige hverdagsting samt aflivningen af et par mere af de helt små hængepartier i vores hjem, lige som vi også begge to har været ude at løbe vores normale søndags tur. Ellers så har vi begge to brugt dagen på at hygge os både sammen og hver for sig blandt andet ved at se lidt på de mange fotografier, som vi begge to nåede at tager under vores dejlige tur rundt i Roskildes sommervarme centrum i går, og jeg har nået at vaske samt stryge to maskinefulde ( 47 stykker ) tøj, som jeg også har fået hængt samt lagt på plads i diverse skabe samt skuffer. Så nu er det lige før, jeg igen kan se bunden af vores vasketøjskurv.

🙂

… er en genudsendelse fra i går …

… frugtsalat ala Tine, kogte kartofler, masser af bløde løg, mørbradbøffer og dertil nogle skiver rugbrød.

Det er, hvad min Skat og jeg kalder for en dejlig forkælende lækker og velsmagende weekends menu. Så dyrt var det nu heller ikke, for et af denne uges tilbud hos Føtex var svinemørbrad til 39,95 kroner per halve kilo.

Som jeg også skrev i del 1, del 2 og del 3, så skal barndommen være en let, lys og helt sorgfri tid, som man hukser tilbage på med meget stor glæde resten af sit liv, men hvad nu hvis ens barndom har været en mørk, tung og sorgfuld tid, som man kun har dårlige minder fra ?

I barndommens land skal man have lov til at finde sin personlig stil med hensyn til påklædning. Selvfølgelig skal ens forældre forklarer og lærer en, at visse ting er mere praktiske at gå med om sommeren og at visse ting er mere praktiske at gå med om vinteren, men hvad nu hvis ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – hele året rundt, uanset hvor varmt vejret er, tvinger en til at gå i bluser med lange vide ærmer og høj hals, så andre ikke kan se ens rædselsfulde tynde arme samt ens magre hals ?

Hvad nu hvis ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – hele året rundt, uanset hvor varmt vejret er, tvinger en til at gå i lange bukser med vide ben, så andre ikke kan se, hvor rædselsfulde tynde ben man har, tvinger en til at gå i langærmet og højhalset bluser, så andre ikke kan se, hvor rædselsfulde tynde arme og hals man har og at man altid bliver tvunget til at gå i tøj, der er mindst to eller tre nummer for stort, så andre ikke kan se, hvor rædselsfuld tynd man er ?

Vil det være medvirkende til at give en en helt realistkit opfattelse af ens krop og dens størrelse ?

Hvad nu hvis ens mor – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tumper – altid tvinger en til kun at gå i bukser, fordi det kun er billige lidelige tøser, der er ude på at blive voldtaget af så mange som muligt, der går i kjoler og nederdele ?

Barndommens land skal være uden nogen som helst former for bekymringer, men hvad nu hvis man vokser op med en mor, der utallige gange dagligt fortæller en, at hun meget snart dør, og at det er ens skyld, fordi man ikke elsker hende – det eneste normalt begavede menneske på denne jordklode, der for øvrigt er omgivet af en flok lalleende tåber – også selv om man hele tiden prøver på at bevise sin kærlighed til hende ved at føje hende og opfylde hendes ønsker 100% ?

Hvad indvirkning kan disse forhold have haft på et barns fysiske såvel som psykiske udvikling og kan man over hovedet taget forvente, at et barn, der vokser op under sådanne forhold, kommer til at elske sin mor fuldt ud betingelsesløst ?