Månedsarkiv: april 2009

Om Farmor


Hverdagen.

Lige efter min Skat havde taget de nybagte chokolade muffins ud af ovnen, kørte vi hjemmefra. Vi startede med at køre rundt om Planteriget, hvor vi kiggede på deres udvalg af plastik urtepotter, men dels har de ikke alle de størrelser, som vi skal bruge, og dels så er de af de størrelser, som vi skal bruge og som de har, meget dyrere end hvad vi har set dem til andre steder.

Vi kørte ud til Kara, hvor vi lige fik afleveret de ting, der skulle derud og som var begyndt at fylde ret så meget på vores køkkenbord. Derfra kørte vi over til Hobbyland, hvor vi købte en plastik altankasse til vores jordbærplanter. Så kørte vi rundt om Shurgard, hvor vi kom af med nogle forskellige småting, og på vej hjem derfra var vi lige rundt om Fakta i Østervang Centret.

Min Skat var ved at betale for vores varer og jeg var ved at ligge dem ned i et net, da min mobiltelefon ringende. Det var Joan, der er en af de faste dagvagter ude på det plejecenter, hvor Farmor bor, som ringende. Hun ville lige fortælle os, at Farmor havde fået det væsentligt dårlige i løbet af morgen og formiddagen og at hun meget gerne ville have, at vi kommer ud for at besøge Farmor.

Vi kørte lige rundt om vores hjem, hvor vi satte de nyindkøbte varer på plads, da vi blandt andet var kommet til at købe en bøtte med is, og derefter kørte vi ud til Farmor. Hun har det bestemt ikke godt … det vil sige, det ser ikke ud til, at hun har ondt eller på nogen som helst andre måder lider, men hendes vejrtrækning er meget besværet og hendes synkefunktion er stort set væk.

Det var meget tydeligt at se, at Farmor har fået det meget dårligere siden, vi besøgte hende i forgårs, og da vi samtidigt kunne mærke, at hun er begyndt at være så afkræftet, svag og træt, at hun ikke en gang har kræfter nok til at holde sine øjne åbne, samtidigt med hun er begyndt at blive kold om både finger og træer, er vi desværre kun alt for godt klar over, hvad der venter både hende og os. Vi håber bare, at det kommer til at gå både hurtigt og fredeligt, alt andet vil være synd for Farmor.

Vi blev hos Farmor i næsten halvanden time. Hun døsede eller sov det meste af tiden og hun havde ikke kræfter til at holde sine øjne åbne, når hun prøvede at se på os. Det meste af tiden stod min Skat og holdt Farmor i hånden samtidigt med at han ind imellem aede hende på kinderne og kyssede hende på panden.

Vi tog hjem og vi skiftede til vores løbetøj, så vi begge to kunne komme ud at løbe vores sædvandelige søndags tur. Derefter spise vi begge to noget lynhurtigt frokost og så nåede vi lige at gå i bad, før vi kørte ud til Farmor igen.

Selv om det kun var et par timer siden, vi sidst havde set hende, kunne vi se, at hun er blevet meget svagere på den korte tid. Vi blev hos hende en lille times tid. Vi føler begge to, at vi nu har fået sagt det endelige farvel til Farmor og at vi desværre ikke når at se hende mere, før hun forlader denne verden.

Jeg håbet noget så inderligt, at Farmor virkelig får den fredelige og værdige afgang fra denne verden, som hun ønsker og vi andre håber på, hun får.

I lige præcist dette øjeblik …


Hverdagen.

… er vores vaskemaskine i fuld gang med en maskinefuld lys finvask på 40 grader, der indeholder et lagn i dobbelt størrelse, to pudestykker og to dynebetræk.

Står alle vores både små og store potteplanter i soveværelsevinduet …

2009/04/26/101.jpg

… såvel som alle vores potteplanter i køkkenvinduet …

2009/04/26/102.jpg

… samt alle vores potteplanter på svævehylden i køkkenet …

2009/04/26/103.jpg

… og nyder tilværelsen samt det der underlige lyse varme noget, som strømmer ind af vinduerne til dem.

Samtidigt med det står alle vores små blomster-børn …

2009/04/26/104.jpg

… på vores spisebord inde i stuen, imens de venter på, at temperatueren ude på altanen skal blive lidt højere, så de kan komme derud igen i dag. Hvor de rigtigt kan komme til at suge solens dejlige livgivende lys og varme til sig.

Alle vores små blomster-babyer, der for øvrigt blev sået i tirsdags

2009/04/26/105.jpg

… står og venter på, de skal blive potte om i hver deres lidt støre urtepotte, så de også kan begynde at tilbringe dagene ude på altanen.

Min Skat står i vores køkken …

2009/04/26/106.jpg

… han er i fuld gang med at røre dejen til en omgangs chokolade-muffins, der skal i ovnene lige om lidt.

Selv sidder jeg ved min computer, hvor jeg er i fuld gang med at gennemse nogle af de 808 billeder, som jeg nåede at fotografere i løbet af i går. Det er så meget, som jeg meget gerne vil fortælle og skrive om, men den nødvendige tid og det fornødne overskud har skal været til stede og det er det desværre ikke lige nu, men jeg vil prøve på at som minimum få skrevet en lille liste ( endnu en liste ) over alle de indlæg, som jeg gerne vil skrive og så vil jeg prøve på at skrive dem efterhåndens, som jeg får overskuedet samt tager tiden dertil.

Nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang, for jeg er lige kommet til at love min Skat, at jeg vil hjælpe ham med at aflive endnu et af vores alt for mange små og store hængepartier.

Jeg ønsker jer alle sammen derude i Blog-land en rigtigt god forsættelse på denne søndag.

For første gang i år …


Hverdagen.

… så min morgenmad sådant ud …

2009/04/26/001.jpg

… to skiver rugbrød med et meget tyndt lag smør, der er pyntet med frisk ærter. Åh … hvor har jeg dog glædet mig til, at jeg kunne komme til at sætte tænderne i årets første ærtemadder.

🙂

Ærterne er godt nok stadigvæk lidt for dyre, for de kostede 30,00 kroner for et halv kilo, men når jeg sammenligener det med priser på så mange andre former for pålæg, så er det vel i grunden ikke så galt enda og nogle gange skal man unde sig selv lidt luksus.

God nat sol


Hverdagen.

Aftens solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:40 …

2009/04/25/901.jpg

… klokken cirka 20:55 …

2009/04/25/902.jpg

… og klokken cirka 21:00 …

2009/04/25/903.jpg

… som min Skat og jeg oplevede og fotograferede den samtidigt med jeg fik ryddet til side samt vaske op og min Skat …

2009/04/25/904.jpg

… fik tørre af samt stillet på plads efter alle dagens måltider. Lige nu er vi begge to godt trætte efter en virkelig god dag med masser af gode oplevelser, og lige om lidt er vi dem, der er godt i seng for at sov mindst fem kvarter i timen.

Aftens menu …


Hverdagen.

2009/04/25/801.jpg

… kogt blomkål, kogte kartofler, krebinetter af hakket svinekød, der er pyntet med lidt ketchup, og dertil nogle skiver rugbrød.

Solen er på vej ned


Hverdagen.

Dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 19:50 …

2009/04/25/701.jpg

… klokken cirka 20:05 …

2009/04/25/702.jpg

… klokken cirka 20:15 …

2009/04/25/703.jpg

… klokken cirka 20:20 …

2009/04/25/704.jpg

… klokken cirka 20:25 …

2009/04/25/705.jpg

… og klokken cirka 20:30 …

2009/04/25/706.jpg

… som min Skat og jeg oplevede og fotograferede den samtidigt med vi begge to fik fremkaldt alle de mange billeder, som vi har nået at tage i løbet af dagen, samt min Skat tilberedte vores aftensmad og jeg fik dækket spisebordet. Så vi nu kan komme i gang med at spise vores aftensmad.

Hjemad


Oplevelser.

Efter en både lang og meget hyggelig dag i København, hvor min Skat og jeg virkelig har fået en rigtigt god en på opleveren, satte vi kursen mod Roskilde. For selv om det har været en rigtigt dejlig dag, var vi nu begge to ved at være rigtigt godt gammeldags trætte.

Vi forlod Tivoli igennem Hovedindgangen …

2009/04/25/601.jpg

… og vi gik via fodgængerfeltet tværs hen over Vesterbrogade, hvorfra vi havde en smuk udsigt til Københavns Rådhus og dets tårn samt plads …

2009/04/25/602.jpg

… for at komme over til Axeltorv …

2009/04/25/603.jpg

… hvorfra der er en flot udsigt til Tivolis Hovedindgang …

2009/04/25/604.jpg

… og derfra gik vi forbi Cirkusbygningen

2009/04/25/605.jpg

… der er tegnet af arkitekt Henrik Vilhelm Brinkopff. Bygningen blev opført i perioden 1885-1886 og den blev indviet den 8. maj 1886.

Vi kom også forbi dens smukke nabo …

2009/04/25/606.jpg

… desværre ved jeg ikke, hvad den hedder eller hvad den rummer, samt Palads Biografernes meget farverige bygning …

2009/04/25/607.jpg

… der har ikke mindre end 17 sale. Den største af disse sale har plads til 689 gæster og den mindste af disse sale har kun plads til 47 gæster. Dens faste biografgænger vil så bemærke, at der faktisk findes en sal 20 i Palads. Det er korrekt, men til gengæld må folk lede forgæves efter sal 6, 7 samt 15, der alle tre forsvandt ved den seneste ombygning.

Biografen, der åbnede i 1918, er byens ældste og i 1989 fik bygningen en meget omtalt farverig ansigtsløftning. Det var i øvrigt maleren og professoren Paul Gernes og hans hold af akademieelever, der den gang havde gang i malerkostene, og som gav facaden den meget omtalte og farverige ansigtsløftning.

Vi forsatte ad Ved Vesterpost og lige inden vi drejede ned ad Nyrupsgade, hvor vi jo havde bilen parkeret i et parkeringshus, havde vi denne smukke udsigt til Planetariet

2009/04/25/608.jpg

… som vi endnu ikke har nået at besøge, men et besøg der står også på vores ønskeseddel over seværdigheder, som vi meget gerne vil besøge.

Vi nåede til hjørnet af Herholdtsgade og Nyrupsgade, og derfra havde vi udsigt til blandt andet Scala samt Københavns Rådhus …

2009/04/25/609.jpg

Vi hentede bilen, og vi begyndte at køre hjemad. Noget af det første, vi kom forbi på vores hjemtur, var Københavns Hovebanegård …

2009/04/25/610.jpg

… der blev taget i brug i 1911. Så om kun to år, kan den fejre sin 100 års fødselsdag.

Ingen længe var vi nået ud på Holbækmotorvejen …

2009/04/25/611.jpg

… og imens solen så småt gik ned i horisonten …

2009/04/25/612.jpg

… kom vi tættere og tættere på Roskilde og dermed vores hjem.

🙂

Peter har også skrevet om vores hyggelige lille gåtur fra Tivoli og hen til parkeringshuset, hvor vi hentede bilen, og de billeder, som han tog under gåturen, kan se her.

Strøget med mere


Oplevelser.

Min Skat og jeg forlod Rundetårn og vi forsatte via Købmagergade …

2009/04/25/401.jpg

… ned til Strøget og Amagertorv, hvor vi blandt andet kom fordi Storkespringvandet …

2009/04/25/402.jpg

… der er modelleret af billedhugger Vilhelm Bissen efter tegning af professor samt maler Edvard Petersen, og det blev støbt af bronzestøber Lauritz Rasmussen. Springvandet blev doneret af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, der i 1888 udskrev en konkurrence i anledning af kronprins Frederiks , der senere blev kong Frederik den 8., og kronprinsesse Louises forestående sølvbryllup. Springvandet blev indviet i 1894.

Det har næsten altid heddet sig, at det ikke er storke, men det derimod er hejrer, der pryder dette springvand, men flere ornitologer er imidlertid ikke i tvivl om, at storkene faktisk er storke.

Ligesom det er en fast tradition af de nybagte københavnske studenter danser om Krinsen på Kongens Nytorv, har det siden 1950-erne været en fast tradition, at nyudklækkede jordemødre kommer for at danse rundt om Storkespringvandet.

Vi forsatte ad Strøget og lige efter det store springvand på Nytorv …

2009/04/25/403.jpg

… købte jeg årets først friske ærter i en grønthandlers lille bod. De var godt nok lidt halv dyre, for jeg gav 30,00 kroner for et halv kilo ærter, men de smagte rigtigt godt.

🙂

Ingen længe var vi nået til Rådhuspladen med Københavns Rådhus …

2009/04/25/404.jpg

… der blev bygget i perioden fra år 1892 til år 1905. Det er tegnet af den danske arkitekt Martin Nyrop, der også var manden bag den nationalromantiske bygningskunsts gennembrud i Danmark.

Både Rådhuset og den muslingeskalformede Rådhusplads er inspireret af rådhuset samt rådhuspladsen i byen Siena i Toscana i Mellemitalien. Martin Nyrop kombinerede dermed den ældre danske arkitektur med den italiensk renæssance.

På Rådhuspladsen finder man blandt andet denne sten …

2009/04/25/405.jpg

… der fortæller, at der herfra er lige præcist 62 kilometer til Holbæk, 80 kilometer til Jyderup samt 102 kilometer til Kalundborg, samt dette flotte springvand …

2009/04/25/406.jpg

… som jeg desværre ikke ved noget som helst om.

Vi forlod Rådhuspladens og vi forsatte via fodgængerfeltet tværs over H. C. Andersens Boulevard, hvorfra der er udsigt til H. C. Andersen Slottet …

2009/04/25/407.jpg

… der indtil den 31. august 2007 husede Louis Tussauds Wax Museum. Desværre lukker museet, da Tivoli, som ejer bygningen, havde opsagt dets kontrakt, da man har fundet ud af, at bygningen skal rives ned for at gøre plads til en meget større moderne bygning, som blandt andet skal rumme et hotel og et parkerings anlæg.

På dette tidspunkt blev min Skat og jeg enige om, at vi ville afslutte dagens hyggelige tur til København med en lille rundtur i Tivoli, og dette besøg kommer der meget mere om i det næste indlæg.

🙂

Peter har også skrevet om vores tur via Strøget med mere og de billeder, som han tog under turen, kan ses her.

Dagens sold


Oplevelser.

Da min Skat og jeg kom hjem fra vores lange hyggelige dag, hvor vi virkelig havde fået en rigtigt god en på opleveren i det københavnske, opdagede jeg, at vi rent faktisk kun havde brugt penge et sted og det var i rundetårn, hvor vi dels have betalt for indgangs billetterne og jeg dels var kommet til at solde lidt …

2009/04/25/391.jpg

… fordi jeg lod mig friske til at købe tre små bøger / hæfter, der handler om "Christian IV´s Bibliotek i Rundetårn", der kostede 18,00 kroner, "Ringloftets historie", der kostede 30,00 kroner, "Trinitatis Kirke – Kortfattet rundvisningsguide", der kostede 30,00, samt en kuglepen med motiv af Rundetårn, der kostede 22,00 kroner, som jeg glæder mig til at give Poul, næste gang jeg ser ham.