Aftens solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:50 …

… som min Skat og jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan.

… er næsten en genudsendelse fra i går og i forgårs …

… pomfrit, okse-culottesteg og dertil nogle skiver rugbrød.

Okse-culotten var et af ugens tilbud hos Super Spar i sidste uge, så vi købte et stykke på 1.105 gram for 66,19 kroner eller skrevet på en anden måde … så har vi haft kød til tre dage, hvilket giver en helt i orden gennemsnitspris for kød per dag.

Samtidigt med det har vi i aften lagt de sidste skiver ( cirka 100 gram ) ned i fryseren, så vi kan bruge dem som fyld i en eller anden form for wok.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet, smurte samt spise han lige meget hurtigt to skive brød, hvorefter han og jeg kørte ud til Farmor for at se, hvordan hun har det.

Farmor sov, da vi kom derud, men hun vågnede lidt derefter, men lige så snart hun havde set, at det var os, der kom, og min Skat havde givet hende det ønskede håndtryk, skubbede hun ham væk, hvorefter hun vendte sig væk fra ham og lagde sig til at sove igen. Så derfor forlod vi hende nogle få minutter senere.

Vi fik talt lidt med Susanne, der har været fast aftensvagt lige siden Farmor flyttede ind derud for små fire års tid siden. Susanne har været på arbejdet både i fredags, i lørdags og i går og hun har observeret Farmor og hendes handlinger alle tre dage. Susanne er stadigvæk og hun bliver kun mere og mere af den samme opfattelse som min Skat og mig, for hun føler også, at Farmor selv siger fra og at hun nok har et meget stort ønske om at få fred og lov til at dø.

Alene det at Farmor ikke vil tage hverken føde eller væske til sig, og at hun snarper munden sammen samt vender sig væk fra dem, når de tilbyde hende mad eller væske, og at hun skubber dem væk, når de prøver på at få noget i hende, må vel siges at være en ret så bevist form for opførelse.

Farmor er jo en ældre dame på 95½ år og hun er ikke senil eller på nogen som helst anden måde ude af stand til at overskue den yderste konsekvensen af sine handlinger, og når Farmor, der altid har elsket alle former for søde ting, ikke vil drikker sød rød saft eller have et bolcher, så ringer alarmklokkerne hos os.

Min Skat og jeg talte lidt frem og tilbage med Susanne og hendes kollega om Farmors tilstand, og endnu en gang kunne vi mødes på midten i hvert fald med de to faste aftenvagter, der er til stede i dag. Vi vil ikke have, at man modarbejder Farmors ønske om at dø, hvis det er det, hun helst vil, og vi er imod, at man imod Farmors vilje begynder at tvangsfodre hende eller ved tvang prøver at hælde væske ned i hende.

Derfor endte det også med, at min Skat og jeg aftalte med de to faste plejer, der er på arbejdet i aften, at Anne ( der udover at være min veninden også er min Skats yngste kusine og Farmor tredje yngste barnebarn ) og jeg i morgen kører derud og får en snak med en af de tilstedeværende faste dagvagter eller med lederen af den boenhed, som Farmor bor i. For på den måde ønsker vi at fortælle personalet, hvad de skal gøre og havde de ikke skal gøre med hensyn til Farmor. Selvfølgelig skal de ikke hverken sulte eller tørste hende, men på den anden side, hvis Farmor ikke ønske at tage hverken føde eller væske til sig, fordi hun ønsker at få fred og lov til at dø, så skal hun under ingen som helst omstændigheder tvangsfodres eller på andre måde holdes i live.

Måske kan det overfor stående se både barsk og hårdt ud i andres øjne, og vi vil meget gerne have, at Farmor har det godt, men vi kan også godt se, hvad vej det har gået i det sidste halve års tid, hvor hun er blevet mere og mere træt samt oftere og oftere har fortalte os, at hun har haft alt for mange fødselsdage og at hun kun ønsker at død. Og vi vil gerne have, at Farmor får en så værdig som overhovedet taget muligt afslutning på sin tid i denne verden.

Det her handler i allerhøjeste om kærlighed til Farmor. At elske et andet menneske indeholder også evnen til at skue ud over sine egne behov og dække den andens behov også selv om dette behov går imod en eget behov. Selvfølgelig vil der komme en sorg over Farmor og måske også en skyldfølelse over vores beslutning den dag Farmor har fået fred, men dette skal bestemt ikke udsætte hende for noget fuldstændigt umenneskeligt og uværdigt bare fordi vores behov skal dækkes lige her og nu.

Dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 5:30 …

… klokken cirka 5:55 …

… klokken cirka 6:00 …

… klokken cirka 6:05 …

… klokken cirka 6:10 …

… klokken cirka 6:15 …

… klokken cirka 6:20 …

… klokken cirka 6:25 …

… og klokken cirka 6:30 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse samtidigt med jeg sad ved computeren, hvor jeg er i fuld gang med at udvælge samt redigere billederne fra de to hyggelige ture, som min Skat og jeg nåede at gå i Roskilderingen i løbet af den forgange weekend.

Det er køligt her til morgen, for det var kun plus 0,8 grader, da vi stod op, men allerede på det tidspunkt kunne vi høre, hvordan småfuglene danner kor og en solsort synger solo, så de i fællesskab med deres kønne sang kan ønske den opstående sol en rigtigt god morgen, samtidigt med at bilerne ude på Holbæk-motorvejen er i fuld gang med at bringe mennesker til deres arbejde, nye materialer til fabrikkerne samt friske varer til butikkerne.

Meget kort fortalt endnu en ny aktiv dag er begyndt og jeg håber, at det bliver en rigtigt god en af slagsen for os alle sammen.

Det ene øjeblik var det fredag aften. Min Skat var lige kommet hjem fra arbejdet med efterfølgende træning. Jeg var lige blevet færdigt med at stryge de to maskinefulde ( 53 stykker ) tøj, som jeg havde nået at vaske i løbet af morgen og formiddagen.

Det næste øjeblik er det mandag morgen. Min Skat er lige kørt hjemmefra, og vi har begge to lige taget hul på en hel ny arbejdesuge … han på sit arbejde og jeg herhjemme.

Er det mon bare min Skat og mig eller findes der mon også andre, som ikke kan følge med tiden og som synes, at weekenderne simpelhen bare er alt for korte og at arbejdsugerne er alt for lange ?