Det er en hele vej igennem virkelig dejlig dag, min Skat og jeg har tilbragt i Odense Zoo i dag.

Sommervejret har vist sig fra sin skønne side af med en sol, der har skinnet fra en høj klar blå samt stort set skyfri himmel. Vinden har været let samt lune, og temperatueren har ligget på den rigtige ( læs: den varme ) side af de 20 plus grader. Så kan man nok ikke tillade sig at håbe på ret meget bedre sommervejr her på vores bredegrader.

Vi har begge to hygget os gevaldigt med at opleve, nyde og især fotografere alle de mange forskellige skønne og spændende dyr samt især alle de mange både bløde, kære, legesyge, nuttede, søde samt uldne dyrebørn. Vi har også begge to nydt at være kærester, for vi har flere ( læs: mange rigtigt mange ) gange under vores rundtur i den fynske have tilladt os at stoppe op og give efter for vores behov samt lyst til at kramme, kysse og nusse lidt med hinanden. Der skal som bekendt også være tid til hyggen samt tid til at nyde hinanden. For hvorfor skulle man ellers have en kæreste ?

Efter små seks timer i Odense Zoo var vi begge to så småt begyndt at være lidt halv trætte, men det var på den der rigtige gode måde, som man nu en gang bliver træt på, når man har haft en virkelig dejlig dag med mange gode indtryk, og derfor satte vi kursen væk fra Odense og mod Roskilde, men først skulle vi lige ud fra parkeringspladsen ved Odense Zoo, hvilket kom til at tage noget længere tid, end vi først havde beregnet. For der var mange …

… der havde fået lige præcist den samme gode ide som os. Så vi kom til at holde i kø i næsten et kvarts tid, før vi endeligt nået ud fra selve parkeringsområdet og vi altså dermed kunne køre ud af Odense samt i retning mod Roskilde.

Vi fordelte opgaverne imellem os på hjemturen på lige præcist den helt samme måde, vi havde gjort det på udturen, … så min Skat styrede bilen, vores lille navigatør viser vejen og jeg hækler på det igangværende projekt, imens vi kørte igennem det østfynske landskab …

… og inden længe var vi nået til den fynske østkyst og dermed også til tilkørselsen til den 6.611 meter lange lavbro, der også bliver kaldt for Vestbroen …

… der forbinder Fyn med Sprogø …

… øen, der ligger lige midt i Storebælt og som forbinder de to broer … højbroen, der også bliver kaldt for Østbroen, samt lavbroen, der også bliver kaldt for Vestbro … med tunnellen, der jo løber på Vestbroen fra Sprogø til Fyn.

I perioden fra og med 1922 til og med 1961 altså i næsten fyrre år blev hovedbygningen på Sprogø brugt som et såkaldt pigehjem, hvor store pige og unge kvinder blev anbragt og dermed gemt væk, hvis de "var kommet galt af sted" ( læs: var blevet gravide uden at være gift ) eller de på andre måder tillod sig ikke at passe ind i deres samtids forkvaklede normalitetsnormer.

Så er det dog trods alt blevet bare en lille bitte smule nemmere at være pige / kvide i dagens Danmark, selv om der stadigvæk er meget lang vej endnu, før vi bare tilnærmelsesvis ikke kun teoretisk, men også i praktisk får nogenlunde de samme rigtigeheder som hankønsvæsenerne.

Så var vi allerede nået til højbroen, der også bliver kaldt for Østbroen …

… hvis vejbane bliver båret af to parallelle kabler, der går fra den ene ankerblok over toppen af de to pyloner til den anden ankerblok.

Kablerne er hver cirka 3 kilometer lange samt 83 centimeter i diameter, og hvert kabel består af en lang række tråde på 5,38 millimeter, og det samlede antal tråde i hvert kabel er 18.648 stykker. For at holde kablerne sammen er der viklet stålwirer omkring dem og til allersidst er de blevet efterbehandlet for at undgå rust.

Jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af at nyde udsigten over Storbælt fra den faste forbindelse imellem Fyn samt Sjælland og især på en dag som i dag, hvor vejret er klart.

Så begyndte vejbanen at gå ned ad …

… og ingen længe kørte vi forbi Halsskov Rev samt de to hvide huse med røde teglstenstage …

… hvoraf det største af dem huser det hyggelige lille Isbådsmuseum, vi besøgte sidste år, og derfra er der ikke ret langt til Storebæltsbroens betalingsanlæg …

… og med en BroBizz går det hurtigt at komme igennem betalingsanlæget og inden længe var vi atter på vej igennem de midt sjællandske landskaber …

… og snart derefter begyndte landskabet at virke ret så bekendt samt hjemligt …

… for vi kom nærmere og nærmere mod Roskilde og dermed vores lejlighed.

Nu har min Skat lige parkeret bilen i dens garage, og vi er begge to gået i gang med at fremkalde alle de mange billeder, vi hver især har nået at tage i løbet af dagen både før, under og efter vores besøg i Odense Zoo.

🙂

Man kan læse mere om Storebæltsbroen på www.storebaelt.dk.