Min Skat og jeg havde aftalt samt håbet på, at vi i løbet af vores fire uger lange sommerferie i år ville nå at leje et sommerhus et eller andet sted i Jylland i en uges tid og så bruge det som vores faste holdepunkt … altså som stedet hvor vi lige kunne få noget lynhurtigt aftensmad, før vi gik i seng om aften, der hvor vi kunne sove om natten og der hvor vi lige kunne få noget lydhurtigt morgenmad samt komme i bad, før vi pakkede vores respektive rygsæk med lidt proviant i både fast og flyende form samt et kamera med et helt nyopladet batteri og et helt tomt hukommelsekort hver morgen … før vi atter ville køre ud i det jyske for at få mindst en forhåbentlig god en på opleveren.

Det var jo otte helt vilde pragtfulde og yderste oplevelsesrige dage, vi havde sidste år, hvor vi havde lejet et sommerhus i Guldforhoved. Desværre har jeg endnu ikke nået at skrive et eneste lille bitte indlæg om bare en af de skønne oplevelse, vi havde i løbet af de otte dage, og det var fire mindst lige så helt vilde pragtfulde og yderste oplevelsesrige dage, vi havde forrige år, hvor vi havde lejet et sommerhus i Mou. Hvilket der kan læse meget mere om via disse fire indlæg … 1. dag i Mou, 2. dag i Mou, 3. dag i Mou og 4. dag i Mou.

Desværre blev heller ikke den af vores mange planer til noget i løbet af vores fire uger lange sommerferie, som jo desværre nu er gået ind i sin allersidste uge. Dermed blev den planlagte tur rundt om Odense Zoo på vej til det lejede sommerhus et eller andet sted i Jylland heller ikke til noget.

Det vil sige, den dejlige tur over Storebæltsbroen samt til Odense Zoo, den vil vi altså ikke gå glip af, så derfor stod vi begge to op til stort set normalt tid her til morgen, og vi pakkede hver sin rygsæk med lidt proviant i både fast og flyende form, lige som vi har mere af begge dele i køletasken i bagerummet, samt hvert sit kamera, der er blevet udstyret med et helt nyopladet batteri samt et tomt hukommelsekort. Vi har for øvrigt både et nyopladet batteri samt et tomt hukommelsekort mere med til hvert kamera. For de skulle jo helt ikke løbe tørre for hverken hukommelse eller strøm under turen.

Vi kørte hjemme fra ved 9:00 tiden og kursen blev sat mod Fyn …

… nærmere bestemt Odense Zoo og vi har fordelt opgaverne imellem os sådant … så min Skat styrede bilen, vores lille navigatør viste vejen og jeg hæklede på det igangværende projekt, imens vi kørte igennem det midt sjællandske landskab …

… inden længe var vi nået fordi den allersidste frakørsel før Storebæltsbroens betalingsanlæg …

… og jeg vil tillade mig at påstå, at man skal være mere end ualmindelig dum, hvis man ikke lide kan finde ud af, hvilken vejbane man skal vælge, for man kan i hvert fald ikke klage over den massive skiltning …

… med en BroBizz går det hurtigt at komme igennem betalingsanlæget og inden længe var vi på vej ad tilkørselsen til Højbroen …

… eller Østbroen, som den rent faktisk hedder.

Efter ti års anlægarbejde, der kom til at koste 21,4 milliarder kroner, samt næsten 100 års debatterende åbnede den cirka 18 kilometer lange faste forbindelse over Storebælt, der i dagligt tale blot bliver kaldt Storebæltsbroen, den 14. juni 1998.

Lige inden åbningen havde der været et broløb, og i anledningens af broens 10 års fødselsdag eller skulle jeg heller kalde det for 10 års jubilæum, blev der afholdt endnu et broløb på den lørdag den 31. maj sidste år, og selvfølgelig deltog min Skat i det løb.

Østbroen, der forbinder Sjælland med Sprogø, er 6.790 meter lang, hvilket gør den til verdens tredjelængste hængebro, og den består af en underbygning og en overbygning.

Underbygningen er fremstillet i beton og den består af ankerblokke, bropiller, landfæster og pyloner. Overbygningen er fremstillet i stål og den omfatter brofag og kabler.

Hængebroen, der også bliver kaldt for Højbroen samt Østbroen, imellem de to ankerbrokke er cirka 2.700 meter lang og den består af fire spænd imellem de to polyner på 1.624 meter samt de to sidespænd imellem pylonerne og ankerbrokkene på hver især 535 meter.

På broens allerhøjeste sted er vejbanen cirka 70 meter over Storebælts vandoverfladen, hvilket skyldes hensynet til den internationale skibstrafik i Storebælts Østerrende, hvor den gennemsnitlige sejlingshøjde er på 65 meter.

Pylonerne, der bærer kablerne til hængebroen, er 254 meter høje, hvilket gør dem til nogle af Danmarks højeste punkter, og der må være en helt fantastik flot udsigt deroppe fra.

Jeg har fuld ud forståelse for, at man ikke må stoppe op midt på broen for at nyde udsigten der oppe fra og jeg er også godt klar over, at grunden til, man ikke har oprettet en rasteplads lige midt på broen med mulighed for at nye den helt sikkert meget smukke udsigt, nok lige så meget er for ikke at friste nogen til at hoppe ud her oppefra, men derfor kunne jeg nu alligevel godt tænke mig at få lov til at nye udsigten fra broen midte. For den må være helt vildt fantastik flot især i klart vejr.

Ingen længe var vi nået til fyret på Sprogø …

… øen, der ligger lige midt i Storebælt og som forbinder de to broer … højbroen, der også bliver kaldt for Østbroen, samt lavbroen, der også bliver kaldt for Vestbro … med tunnellen, der jo løber på Vestbroen fra Sprogø til Fyn.

Oprindeligt var Sprogø kun cirka 154 hektar stor, men i forbindelse med anlægsarbejdet til den faste forbindelse over Storebælt blev den udvidet, så den i dag er cirka fire gange større, end den var, før Storebæltsbroen blev bygget.

I dag er Sprogø helt ubeboet og den oprindelige del af øen er fredet. Blandt andet fordi øen har et rigt dyreliv, der blandt mange andre tæller den sjælden grønbroget tudse og en mængde forskellige fuglearter. Jeg har dog fundet ud af, at man via Nyborg Turistbureau har mulighed for at komme på en guidet rundtur til øen, hvilket står ret højt oppe på min Skats og min liste over ting, vi rigtigt godt kunne tænke os at komme til at opleve.

Vi forsatte ad lavbroen, der også bliver kaldt for Vestbroen, og langs med den 4-sporede motorvejsbro ligger jernbanebroen med dobbeltspor og elektriske køreledninger.

Ingen længe var vi nået til lavbroens slutning, da vi var nået til Fyn, og dermed kørte vi nu igen med fast grund under bilens hjul. Vi forsatte der ud af …

… og ingen vi fik set os om, var vi nået til frakørslen til Odense Centrum og kort tid derefter var vi nået til Odense, hvor vi kom til at holde i en lang kø …

… det viste sig, at vores tanker var helt rigtige … for det var rent faktisk køen til parkeringspladsen ved Odense Zoo, der begyndte der, og det tog os næsten et kvarters tid at komme frem til parkeringspladsen, der til al held er så stor, at der stadigvæk var masser af tomme parkeringpladser at vælge imellem. Godt nok betød det så, at vi måtte holde i en af de allerbageste rækker, men hvad gør det ?

Vi forlod bilen og vi gik imod Odense Zoo, hvor det skulle vise sig, at vi ville komme til at stå i kø i næsten en halv times tid, før vi nåede hen til indgangen, men både det og selve den dejlige dag, vi tilbragte i Odense Zoo kommer der meget mere om i det næste indlæg.

🙂

Man kan læse mere om Storebæltsbroen på www.storebaelt.dk.