… den tredje dag i den tredje uge af vores fire uger lange sommerferie sørme også allerede ved at være brugt helt op. Min Skat og jeg indrømmer heller end gerne, at vi ikke rigtigt fatter, hvad der bliver af tiden lige for tiden. Vi har i hvert fald mere end svært ved at følge med den og vi føler begge to, at vi ikke bare tilnærmelsesvis når halvdelen af alt det, vi meget gerne vil nå.
Ingen vi fik set os om, havde vi begge to igen i dag brugt hele morgen, hele formiddagen samt det meste af eftermiddagen på diverse helt almindelige hverdagsting. Altså den der slag ting som ingen ligger mærke til, når man når dem, og som alle bemærker, når man ikke når dem.
Min Skat har dog også nået at aflive et par mere af de helt små hængepartier og jeg har nået at vaske og stryge to maskinefulde ( 59 stykker ) tøj, som er blevet hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer.
Dertil kommer, at vi begge to nåede ud at løbe den tur, som vi ikke nåede at løbe i går, fordi vi kørte til Vordingborg, hvor vi jo blandt andet nåede at se Gåsetårnet.
Da det jo trods alt er sommerferie, som vi holde lige for tiden, skal der også være tid til lidt hygge ind imellem løsningen af alle de mange praktiske gøremål og derfor deltog vi i en byvandring til tre af Roskildes nu desværre for længst forsvundne kilder samme med vores ynglingst guide Lotte Fang, og som altid, når vi er ude at gå med hende, blev vi meget klogere. For igen i dag fik vi en masse "nyt" at vide om vores by og dens meget spændende historie.