Efter fire hyggelige timer i Vordingborg, hvor vi blandt andet havde nået at besøge Gåsetårnet, Danmarks Borgcenter og Den Historiske Botaniske Have samt vi havde nået at gå en hyggelig og spændende tur rundt på Vordingborgs gamle voldanlæg og igennem Vordingborgs Hovedgade, blev vi enige om, at vi havde oplevet samt set nok for i dag. Så derfor satte vi atter kursen hjemad og dermed mod Roskilde …
… min Skat styrede bilen, vores lille navigatør viste vej og jeg nåede at hækle de sidste rækker på det igangværende projekt, så nu mangler jeg kun det kedelige … at sy det sammen. Inden vi fik set os om, kunne vi se den overdimensionerede golfkugle …
… der er radaranlægget på Roskilde Lufthavn, og dermed var det også lige før, vi atter var hjemme hos os selv igen. Der er nu en gang noget om det … ude er godt, men hjemme er nu en gang bedst.