Arkiver

Så er næsten …


Hverdagen.

… den første dag i den tredje uge af vores fire uger lange sommerferie sørme også allerede ved at være brugt helt op. Min Skat og jeg indrømmer heller end gerne, at vi ikke rigtigt fatter, hvad der bliver af tiden lige for tiden. Vi har i hvert fald mere end svært ved at følge med den og vi føler begge to, at vi ikke bare tilnærmelsesvis når halvdelen af alt det, vi meget gerne vil nå.

Ingen vi fik set os om, havde vi begge to brugt hele morgen samt hele formiddagen på diverse helt almindelige hverdagsting. Altså den der slag ting som ingen ligger mærke til, når man når dem, og som alle bemærker, når man ikke når dem.

Jeg smuttede hjemmefra ved 12:00, for jeg havde en tid hos Mona klokken 12:30. Min Skat og jeg havde så aftalt, at vi skulle møde hos Mona ved 13:15 tiden, for så kunne vi lige gå over til Roskilde Domkirke, så vi kunne nå at deltage i rundvisningen i Roskilde Domkirkes Museum klokken 13:30.

Ideen var som sådant god nok, altså lige bort set fra at Roskilde Domkirke og dermed også Roskilde Domkirkes Museum var lukket på grund af en kirkelig handling, så vi kunne ikke komme ind. Det var der jo så bare ikke noget at gøre ved. Så blev det heller ikke i dag, vi fik se det museum, men vi skal nok nå det på et eller andet tidspunkt, det er jeg i hvert fald helt overbevist om, at vi nok skal gøre.

Min Skat og jeg blev så enige om, at når vi nu var mødtes inde i Roskildes centrum, ville vi gå os en lille tur i området. Så vi startede med at gå hen til Provstevænget, derfra gik vi hen til den nu forlængst nedlagte Sankt Hans Kirke, vi forsatte hen over Byvolden og derfra igennem Byparken, forbi den lille Sankt Gertrud Kilde og igennem Folkeparken, så smuttede vi en tur rundt om Roskilde Bibliotek, før vi handlede ind hos Aldi på hjemvejen.

Da min Skat og jeg var kommet hjem til os selv igen, og vi lige i fællesskab havde fået sat de nyindkøbte varer på plads, nåede min Skat lige at få noget lynhurtigt frokost, før han kørte til dobbelt træning og jeg gik i gang med at aflive den opvask, som havde nået at samle sig i løbet af dagen.

Derefter var jeg lige rundt om containeren med dagrenovation samt rundt om containeren med pap. Før jeg nåede at vaske og stryge en enkelt maskinefuld ( 42 stykker ) tøj, som jeg fik langt på plads i diverse skuffer. Jeg nåede også at vande alle vores knap så små planter ude på altanen samt tale i mobiltelefon med Poul, før min Skat kom hjem fra træning.

Så gik min Skat i gang med at tilberede vores aftensmad og jeg fik lige dækket bordet samt nåede at hækle nogle ganske få rækker på det igangværende projekt, før middagsmaden var klar til at blive spist.

Nu har vi lige i fællesskab fået aflivet endnu en opvask og jeg har været nede med skraldespanden. Så nu vil jeg gå ind og sætte mig lige ved siden af min Skat inde i vores sofa. For jeg kan nemlig godt hækle nogle flere rækker på det igangværende projekt, imens han se fjernsyn.