Arkiver

Rock Me …


Oplevelser.

… og her henviser jeg ikke til Falcos storhit fra 1985 "Rock Me Amadeus", men der i mod til den mini- eller rettere prøveudstilling, som Danmarks kommende Rockmuseum lige nu vise i Hal 10, der ligger på Rabalderstræde i den kommende kreative bydel Musicon her i Roskilde.

Hele ideen bag Musicon projektet er, at det område, der tidligere har huset en meget stor og nu for længst nedlagt cementfabrik, i stedet for at ligge øde hen med masser af tomme og faldenfærdige bygninger skal omdannes til en kreativ bydel her i Roskilde. Sådan nærmest en by i byen.

Det er meningen, at Musicon skal være lige som alle andre byer. Det vil sige, den skal huse både boliger og erhverv i en skøn forening, men boligbyggeriet skal være lidt mere kreativt og nytænkende end det, man normalt oplever, og erhvervsvirksomhederne skal primært være af en eller andre kreativ art som for eksempel værkesteder for forskellige kunster og kunstneriske udfoldelser samt butikker, hvori man kan købe det, de fremstiller, udstillingslokaler og gallerier, spisesteder samt cafeer, spillesteder og så selvfølgelig Danmarks kommende Rockmuseum.

I dag blev Min Skat og jeg så enige om, at vi ville benytte os af muligheden for at se en lille prøveudstilling af, hvordan man har tænkt sig at bygge udstillingerne op i Danmarks kommende Rockmuseum. Så derfor gik vi over til Musicon området, der ligger klemt inde imellem Holbækmotorvejen, Køgevej, Maglegårdsvej og Søndre Ringvej her i Roskilde.

Man er endnu ikke begyndt at bygge på området, der indtil for nyligt husede en stor cementfabrik, så området og den gamle fabriks bygninger …

2009/07/10/001.jpg

… ligger mere eller mindre øde hen, men forhåbentlig varer det ikke så længe, før man begynder at føre nogle af de mange gode ideer, som man har omkring den fremtidige bruge af området, ud i livet. Ind til videre er man begyndt at bruge nogle af de gamle bygninger til diverse små udstillinger og man har fundet ud af, hvor bydels hovedgade, der hedder Rabalderstræde efter Gasolins hit fra 1975, kommer til at ligge. Den er som sådant allerede taget i brug, men den er dog langt fra bare tilnærmelsesvis færdiganlagt.

Vi fandt meget hurtigt hen til den 1.700 kvartmeter store Hal 10 …

2009/07/10/002.jpg

… og dermed også til indgangen til Danmarks kommende Rockmuseums prøveudstilling "Rock Me" …

2009/07/10/003.jpg

… der med sine kun 70 kvartmeter …

2009/07/10/004.jpg

… er en lille kompakt forsmag på det kommende museum. Grunden til, at man har valgt Hal 10 til denne prøveudstilling, er, at det er lige præcist her, Danmarks kommende Rockmuseum vil blive placeret.

"Rock Me" er som sådant ikke i traditionelt forstand en udstilling, men mere en form for appetitvækker, hvor i man viser nogle få af de mange forskellige formidlings former samt virkemilder, man har tænkt sig at gøre brug af i de endelige udstillinger i Danmarks kommende Rockmuseum.

Man har derfor valgt at tage udgangspunkt i et enkelt begreb nemlig fan-kultur. For hvordan er den opstået, hvilken rolle spiller medierne og hvordan mødes fansene med deres idoler ?

Man har blandt andet mulighed for at høre både Annisette, Jacob Binzer, Tim Christensen, Ib Jensen, L.O.C. og Kira Skov fortælle om, hvem de er fan af, hvilken indflydelse deres idoler har på deres egen musik samt hvilket forhold de har til deres egen fans. Man har også mulighed for at finde ud af, hvem nogle af Danmarks toppolitiker er fan er. Lige som man kan finde ud af, hvilken lighedstegn der er imellem de forskellige personlighedertyper og deres musiksmag. Det sidste er resultatet af en undersøgelse, der er foretaget af Adrian Norht, hvori ikke mindre end 35.000 musikelskere deltog.

Man har også mulighed for udforske de forskellige musik genrer …

2009/07/10/005.jpg

… samt få chancen for at selv at skabe musik og fremføre sit eget mix for de andre besøgende. Det sidste gør man ved hjælp af de højteknologiske Beatblocks …

2009/07/10/006.jpg

… der er udviklet af Center for Playware.

I udstillingen finder man også en planche, der viser en mulig model …

2009/07/10/007.jpg

… over Danmarks kommende Rockmuseum samt nogle kommentar fra fremstående danske musikere og musik interesseret mediepersonligheder. Jeg kan især godt lide Simon Kvamms kommentar: "Jeg synes, ideen er rigtigt god, for vi er nogle, der altid har været pissetrætte af at kigge på gamle landbrugsredskaber og antikke våben …", og jeg vil give ham ret. For vi mangler lige som et museum som det kommenden Rockmuseum, og så er det ærgerligt, at vi skal vente til mindst år 2012, før det måske bliver til noget.

🙂

Det er ganske gratist at besøge udstillingen "Rock Me", og den er åben alle dage fra og med den 2. juli 2009 til og med den 10. juli 2009 i tidsrummet fra klokken 11:00 til klokken 15:00. Bagefter kan udstillingen "Rock Me" besøges alle onsdage fra klokken 10:00 til klokken 13:00 samt alle søndage fra klokken 12:00 til klokken 17:00 i hele august samt september måned i år. Derefter er det meningen, at udstillingen skal på turne til Aalborg, København, Odense og Århus.

Man kan læse mere om Danmarks kommende Rockmuseum på www.danmarksrockmuseum.dk og man kan læse mere om den kommende kreativebydel Musicon på www.musicon.dk.