… er en genudsendelse fra både i går og i forgårs …

… frugtsalalt ala Tine, kogte kartofler, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

I går morges fik den ene af vores to voksblomster lov til at fremvise sin allerførste helt nyudsprungne blomsterklase i år her på min blog, og der jeg ikke ønsker at gøre forskel på mine potteplanter, hvis jeg ellers har mulighed for at undgå det, så får min påskekaktus

… nu lov til at fremvise alle sine flotte mere eller mindre nyudsprungne blomster samt knopper …

… og vi kan vist godt lige tåle at se et …

… par nærbilleder …

… af disse skønne skabninger. Der er nu ikke noget så kønt som en blomstrende bladkaktus.

Da jeg talte i mobiltelefon med Wivi i starten af sidste uge, fortalte jeg hende, jeg var kommet til at købe tretten nøgler hvidt bomuldsgarn i den lokale Netto til kun en rund tier per nøgle, samt at jeg gerne ville have haft købt mindst tre nøgler garn mere, for så har jeg til både en cardigan samt en kortærmet top.

Derfor lovede Wivi mig, at når hun i løbet af formiddagen den samme dag ville handle ind i deres lokale Netto, ville hun se efter om hun kunne få fat i nogle flere nøgler hvidt bomuldsgarn med det sammen indfarvningsnummer til mig.

Den samme dag først på eftermiddagen ringede Wivi til for at fortælle mig, at hun havde fået fat i syv nøgler hvidt bomuldsgarn til mig. De har dog et andet indfarvningsnummer end de tretten nøgler hvidt bomuldsgarn, jeg selv har købt. Det gør jo ikke noget, for så kan jeg bruge ti af de tretten nøgler, jeg selv har købt, til cardigangen og de seks af de syv nøgler, hun har købt, til den kortærmede top.

Nu har Wivi og hendes mand så lige været rundt mig for blandt andet at aflevere mit garn ( der kommer mere om dette lille korte besøg i det næste indlæg ), og nu viser det sig så, at det ikke er bomuldsgarn, men der imod bambusgarn …

… hun har købt til mig. For Wivi havde nemlig haft så travlt med at tjekke, at nøglerne havde det samme indfarvningsnummer, at hun slet ikke havde set, det ikke var bomuldsgarn, hun stod med.

Det gør nu ikke noget, jeg har længe godt kunne tænke mig at prøve at enten hækle eller strikke noget af bambusgarn og nu får jeg jo så helt uventet lejligheden til det.

Fredag den første maj i år købte min Skat og jeg et så kaldt micro-drivhus i Aldi. Det kostede 8,95 kroner og det indeholdte en lille sort plastik bund, et lille klart plastik låg, en lille pose med jord samt en pose med fjorten pyntegræskarfrø.

Dagen efter såede min Skat de fjorten pyntegræskarfrø og allerede den efterfølgende torsdag havde de tretten af dem allerede tittet frem. Det fjorten og dermed sidste tittede frem næste dag.

Den efterfølgende lørdag sørgede min Skat for, de fjorten små pyntegræskarbabyer fik hver deres urtepotte med tilhøreden skjuler og det ser ud til, det er noget, de trives godt med.

Imellemtiden har mig Skat og jeg så fået googlet os frem til lidt viden om, hvor store sådant nogle små pyntegræskarbabyer i grunden bliver, hvis de vel og bemærket får de optimale vækstbetingelser, og så bliver de faktisk på størrelse med de asieagurker, vi havde ude på altanen sidste år.

Så lige nu har min Skat og jeg ikke mindre end fjorten små spæde pyntegræskarplanter, der dog nok skal vokse sig både store og kønne, hvis de får de optimale livsbetingelser, hvilket vi nok desværre ikke får mulighed for give dem alle fjorten.

🙁

Vi regner med, vi nok godt kan finde plads til to eller tre af dem ude på vores altan, men det betyder jo så desværre også, at vi har en ti elve tolv stykker i overskud. Jeg kan simpelhen ikke få mig selv til at smide dem ud. For der er tale om levende væsener, der har mindste lige så meget ret til at leve videre som alle andre levende skabninger på denne jordklode har.

Så lige nu er vi og nok mest jeg i fuld gang med at finde nogen, der gerne vil give en eller flere af disse små søde pyntegræskarplantetbabyer …

… et nyt kærligt hjem. Jeg har allerede fået en afsat til Wivi og vores under-underbo vil gerne havde to af dem, men det betyder jo så, der stadigvæk er nogle af disse små søde pusser, der endnu ikke har fået lovning på nye forældre.

Så hvis du bor i nærheden og du vil love mig, du med mindst 100% sikkerhed vil være god ved et eller flere af disse små pus, så skriv lige en lille kommentar eller send en lille besked til mig, så vi kan finde ud af et eller andet med hensyn til "adoptionen".