I løbet af den sidste lille uges tid har jeg udfordret min ømme højre hæl ret så kraftig blandt andet ved at gå over til dammen og ænderne i søndag samt ved at deltage i en byvandring syd for banen i går aftes. Jeg er dog udemærket godt klar over, det stadigvæk er alt for tidligt med hensyn til at begynde at udfordre min ømme højre hæl med bare den korteste af de gåture, jeg var vandt til at gå dagligt, før min højre hæl for alvor blev syg. Derfor havde jeg også allieret mig med Anne i dag, for hun havde lovet mig, hun ville køre mig ind til min zoneterapeut, og det var så meningen, jeg skulle gå hjem derinde fra.

Jeg kan ikke lide at være afhængig af andre og jeg føler også, jeg efterhåndens har udnyttet Anne ret så kraftig med alt det, hun indtil videre har kørt for mig i løbet af de sidste fire måneders tid. Derfor havde jeg også allerede før mit sidste besøg hos min zoneterapeut spurgt Anne, hvordan det ville passe med hende og især hendes kalender, hvis jeg aftalte nye tider med min zoneterapeut. Så ledelse at jeg vist, at Anne godt gad samt kunne køre for mig bare den ene af vejene de næste tre gange, jeg har en aftale med min zoneterapeut, allerede før disse aftaler blev aftalt.

I torsdag, da Anne kørte mig hjem og lige før hun satte mig af, tjekkede jeg lige op med hende og især med hendes kalender, om vi rent faktisk stadigvæk havde en aftale samt om det også stadigvæk kunne lade sig gøre, at hun kørte mig ind til min zoneterapeut i dag, og da vi havde aftalt, at Anne skulle være hos mig ved 9:45 tiden, så blev jeg som sådant egentligt ikke spor urolig over, hun endnu ikke var dukket op, da klokken næremede sig 9:45, men da hun stadigvæk ikke var dukket op fem minutter senere og det trods alt tager cirka ti minutter at køre fra mig til min zoneterapeut, ringende jeg til min zoneterapeut for at fortælle hende, jeg nok blev lidt forsinket.

Derefter ringede jeg til Anne bare sådant for at høre, hvor i verden hun sådant cirka befandt sig … hun var som ment hjemme og hun havde da lykkeligvis glemt alt om vores aftale. Så hun fik godt nok travlt med at komme fra Store Valby til den sydlige del af Roskilde. Imens ringede jeg til min zoneterapeut for at fortælle hende, at jeg nok skulle komme, men at det så blev lidt senere, end vi havde aftalt og om det var i orden med hende eller om vi skulle aflyse vores aftale.

Anne kom og hun kørte mig ind til min zoneterapeut, der jo ventede mig. Hun tog det også pænt selv om jeg jo trods alt kom næsten ti minutter for sent. Rent faktisk takkede hun mig, fordi jeg havde adviseret hende om, jeg var forsinket.

Egentligt føler jeg, det jo slet ikke er noget at takke for. Jeg gjorde jo bare min simpel pligt, da jeg er af den opfattelse, at hvis jeg har en aftale og jeg så finder ud af, jeg ikke kan overholde den, så giver jeg besked lige så hurtigt, jeg over hovedet taget kan, men samtidigt ved jeg jo også godt, at det jo er langt fra alle, der gør det samme.

Nå … min zoneterapeut og jeg fik os en god snak omkring det der med at vise hensyn og behandle andre på en værdig måde og det viste sig, vi har den samme opfattelse om det. Vi mener, det er et bevis på manglede respekt for sine medmennesker samt deres tid, hvis man i en situation om den overfor beskrevet ikke giver besked, men hvad mener du ?