Arkiver

Billig plastik fra Østen


Hverdagen.

Imens jeg stadigvæk boede i Herlev, faktisk var det næsten lige efter, jeg var flyttet ind i min lejlighed i bymidten, hvilket vil sige i slutningen af 1997, købte jeg to meget små voksblomster, som jeg stillede i mit køkkenvindue, hvor de kom til at trives. For de satte nye blade, så det var en hel fryd at betragte det, men de kom dog aldrig med blomster.

I foråret 2003 flyttede min Skat og jeg så sammen i hans lejlighed her Roskilde og selvfølgelige flyttede de to små voksblomster med os. De kom til at stå i vindueskarmen i vores soveværelse …

2010/05/02/001.jpg

Denne flytning have ikke kun en meget positiv effekt på både min Skat og mig, men også på de to små voksblomster. For de begyndte at vokse kraftigt samt at sætte blomsterklasser i ny og næ. Det blev dog ikke til mere end en maximalt to blomsterklasser per plante i løbet af hvert sommer.

Dette blev det så ændret ret så kraftigt på sidste år, hvor de begge to var mere end villig til at sætte den ene blomsterklasse efter den anden og de havde over i købet fordelt arbejdet imellem sig, så når den ene voksblomst var færdig med at blomstre tog den anden over og glædede os med mindst en hel frisk nyudsprunget blomsterklasse.

Selvfølgelig har jeg været lidt spændt på, om vores to voksblomster også ville komme til at glæde samt overraske os med blomsterklasser igen i år og noget kunne godt tyde på, at de vil de gerne. Den ene af dem har i hvert fald både denne store …

2010/05/02/002.jpg

… samt denne lidt mindre blomsterklasse …

2010/05/02/003.jpg

… og selv om det nok varer mindst en uges tid, før den største af dem springer ud, så er jeg allerede nu så småt begyndt at glæde mig til, jeg igen kan nyde vores voksblomsters skønne blomsterklasser også selv om de mest af alt ligner nogle plastik blomster, der er produceret meget billigt i Østen.