Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Klokken har lige passeret 21:00 på denne første dejlige lune samt solrige forsårs onsdag i år. Alle vores små plantebabyer inklusiv dem i den store kuvøse er allerede blevet puttet for natten på vores spisebord inde i stuen og solen er næsten gået helt ned. Min Skat og jeg sidder lige nu foran hver sin computer, hvor vi lige skal have klaret nogle få småting, imens vi gerer ned til natten, før vi går i seng.

I eftermiddags efter min Skat var kommet hjem fra arbejdet, var vi så effektive, at vi tog os sammen til lige at nå rundt om banken efter mit Bank ID-kort, der var kommet hjem, samt rundt om Roskilde Cykel Center med hans hverdags-cykel, der efter et par tre års stilstand trænger til lidt mere end en kærlig hånd, før vi handlede ind hos Netto på Københavnsvej.

Dermed har vi nu fået handlet så meget ind til den kommende pinse, at jeg kun lige har behov for at handle ind hos Føtex, hvilket jeg nok gør sammen med Anne i morgen formiddag, da hun har lovet at hente mig, når jeg er blevet færdig med ugens behandling hos min zoneterapeut, samt i Aldi, hvilket jeg nok først gør på fredag.

Nu kan jeg hører, min Skat er ved at slukke sin computer, så derfor vil jeg gøre det samme med min. Så vi kan komme bare nogenlunde tidligt i seng i aften, så vi lige kan nå at få nogle times søvn, før en hel ny dag begynder igen i morgen.