Arkiver

Planterne på altanen – Del 2


Hverdagen.

Jeg indrømmer hellere end gerne, at selv om det selvfølgeligt er forbundet med en hvis form for arbejde at passe samt pleje alle vores planter ude på altanen, så giver de os så meget glæde, at vi simpelhen ikke vil undvære dem.

Samtidigt undres jeg igen og igen over, det mirakel, det trods alt efter min menig er, at et lillebitte tørt frø, der kommer ned i fugtigt jord, kan udvikle sig til en plante, der med den rette pasning samt pleje vil gro og gro og gro … vil kommer til at sætte blomster og måske også give spiselige frugter.

🙂

I går var det en uges tid siden, jeg sidste gang protærterede planterne ude på altanen og da de ikke lige har holdt pause med deres vækst i den mellemliggende tid, føler jeg, det er på tide med en ny håndfuld helt friske protrætter af dem.

De små plantebabyer får stadigvæk lov til at overnatte på spisebordet og de kommer heller ud at stå på altanen, før ved frokost tid, hvor solen er nået om på den side af bygningen og den – solen altså – dermed både oplyser samt især opvarmer vores altan, hvilket vores små planterbabyer virkeligt forstå at nyde.

Indtil videre har vi kun nået at bortadopteret den ene af vores fjorten pyntegræskarbabyer og imens vi venter på nogle nye kærlige hjem til nogle af de tretten andre, nyder de alle som en tilværelsen ude på vores altan …

2010/05/25/101.jpg

… hvor de har selskab af en stor urtepotte, der er fuldt op med lykkekløver.

Et enkelt nærbillede af en af de små pyntegræskarplanter …

2010/05/25/102.jpg

… der efterhåndens er ved at være over det første helt spæde babystadium.

De tre små agurkebabyer, de tre små tomatbabyer, de fire små ærtebabyer, den lille bitte lupin samt purløget og ranunklerne …

2010/05/25/103.jpg

… står og på det nærmeste helt uhæmmet sluger solens dejlige energirige samt livgivende stråler.

Endelig fik jeg også fotograferet micro-drivhuset med de små jordbærbabyer og micro-drivhuset med de fire små tomatbabyer, den ensomme røde solsikke …

2010/05/25/104.jpg

… der er så svag i stænklen, at den er nødt til at klamrer sig til sin pind, samt minidrivhuset, hvor mange af de såede planter allerede er begyndt at være store nok til, de skal have deres helt egen urtepotte.