Arkiver

Det var næsten denne pinse


Hverdagen.

Lige holder min Skat og jeg en lille pause foran hver sin computer – han sidder i vores arbejdsværelse og jeg sidder i vores soveværelse. For vi har begge to nogle få småting, vi lige skal have klaret via en computer, før vi så småt kan begynde at gøre klar til at gå i seng. Hvilket jo blandet betyder, at alle vores små plantebabyer skal bæres fra deres faste pladser på hylderne ude på altanen og ind til deres næsten lige så faste pladser på vores spisebord, hvor de jo stadigvæk overnatter hver eneste nat, fordi nattetemperaturen ude på altanen endnu ikke er høj nok til sådanne nogle små pusser.

Det havde været vores menig, at vi også i dag skulle havde været en tur til Sagnlandet Lejre, hvor vi ville have hørt endnu flere historier på dette års Fortælle Festivals tredje og allersidste dag, men da vejret var blæsende, gråt og kedeligt, da vi stod op og det i løbet af morgen også begyndte at regne kraftigt, droppede vi den ide og derfor endte det med, vi blev hjemme hos os selv i dag.

Det var måske heller ikke det dårligste, vi kunne gøre for os selv, for ingen af os har lige frem været på toppen igen i dag. Min skat døjer stadigvæk med eftervirkningen af den omgang, han "hyggede" sig med i vores Kristi Himmelfarts-ferie og jeg har haft småmigræne hele dagen.

Vi har begge to stort set brugt hele dagen på at slappe af samtidigt med, vi også lige har fået klaret en god håndfuld af diverse små og store husligeopgaver som for eksempel at putte rent sengetøj på vores senge samt vaske og stryge en maskinefuld tøj.

Først på eftermiddagen satte vi os i sofaen i lidt under halvanden times tid, imens vi så en af de film, min Skat fik i julegave sidste år, og bagefter sov vi en god times tid, før vi stod op og vi forsatte med diverse små praktiske opgaver i vores hjem.

Nu har vi lige fået ryddet til side, vasket op, tørret af samt stillet på plads og lige om lidt,så vil vi nok lige mødes i den ene af vores to sofaer, imens vi lige hyggesnakker lidt om dels noget af det, vi har oplevet på årets Fortælle Festival, samt dels om hvilke praktisk opgaver, vi skal prøve på at nå i løbet af denne uge.