… er en delvis genudsendelse fra i går …

… pomfrit, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, chili samt hvidløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Min Skat havde lige nået at spise sin frokost og han var i fuld gang med at ordne noget via hans computer, som han lige skulle være helt færdig med, før han skulle køre til dobbelt træning, og jeg havde lige nået at rydde til side efter vores begge tos morgenmad samt frokost og jeg var i fuld gang med at vaske op, da min Skat kom ud i køkkenet til mig og spurgte: "Er strømmen lige gået ?".

Ja, det var den. Min Skat gjorde sig klar, hvorefter han kørte hjemmefra så han kunne komme til dobbelt træning, og jeg forsatte med at tørre af samt stille på plads. Derefter måtte jeg så lige ændre lidt på mine planer, for jeg kunne jo ikke komme til at stryge dagens maskinefuld finvask, der hang til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, når der ikke var nogen elektricitet, så derfor benyttede jeg mig af lejligheden og så ringede jeg til en eks-kollega, der bor i Hvideovre.

Hun var chefsekretær, kreditorbogholder samt personalechef i det firma, hvori jeg i starten af indeværende århundrede samt årtusinde var vikariende receptionist i fjorten måneder. Det var også på denne arbejdsplads, jeg mødte min elskede Skat. Vi talte sammen i lidt over en halv times tid og endnu en gange undres vi begge to over, hvor hurtigt tiden i virkeligheden går … for så lang tid siden er det altså heller ikke, vi sidst har tales ved, og dog var der næsten otte måneder, der lige skulle følges op på.

Jeg var lige blevet færdigt med at tale i mobiltelefon, da strømmen kom tilbage, og derfor gik jeg i gang med at stryge dagens maskinefuld finvaske ( 25 stykker ), så det alt sammen kunne bliver hængt samt lagt på plads i de rigtige skabe samt skuffer, og lige om lidt, når jeg er blevet færdig med at skrive dette indlæg, så vil jeg sætte mig ind i den ene af vores to sofaer, hvor jeg vil hygge mig sammen med den ene af mine hæklenåle, imens vi i fællesskab når lidt længere på det igangværende projekt, der meget gerne skulle ende med at blive en lille sart gul kuverttaske.

I tirsdags kom jeg jo til at røbe endnu en af mine nok mange små særheder, hvis der ellers er nogen, der regelmæssigt læser med på denne blog. For jeg kom til at fortælle, at jeg lige for tiden stort set næsten hver morgen, imens jeg spiser min morgenmad, kommer til at søge tilbage i tiden via min blog.

Det gjorde jeg også her til morgen og dermed fandt jeg ud af, at den 10. maj sidste år var den anden søndag i maj måned og dermed Mors Dag. Jeg fandt også ud af, at en del af min Skats familien endnu en gang "pissede" på os ved ikke at overholde en aftale. En aftale den gren af familien vel og bemærket selv havde trukket ned over hovedet på os, og selv om der nu er gået et helt år og jeg dermed skulle være kommet så langt med mit liv, at jeg da lykkeligvis har glemt alt om den lille episode, så må jeg også indrømme, at det har jeg altså ikke og jeg har desværre eller som min psykolog nok ville skrive det heldigvis heller ikke ændre min opfattelse om det, der forgik den dag.

Den 10. maj 2008 var en lørdag og det var oven i købet pinselørdag. Den dag var også den allerførste gang min Skat og jeg deltog i en Fortælle Festival på Lejre Forsøgscenter, der jo sidste år skiftede navn til Sagnlandet lejre. Jeg kan lige så tydeligt huske flere af de mange gode historier, vi hørte den dag, og jeg kan stadigvæk også godt huske det mere end kønne skue, vi oplevede på den lille omvej, vi kørte for at komme hjem.

Den 10. maj 2007 var en torsdag, jeg har ikke skrevet noget den dag, men det var jo også i den periode, hvor jeg var mere eller mindre i fuld gang med at knogle mig selv ihjel i et desperat forsøg på at leve op til min arbejdsplads og især min daværende chef helt urimelige høje krav til mig. To dage før har jeg skrevet om en kraftige oprydningen af mit klædeskab og to dage efter har jeg skrevet om den hvide indianer- samt hippie-inspireret blus, jeg endeligt var blevet færdig med at hækle.

Den 10. maj 2006 var en onsdag, jeg har heller ikke skrevet noget den dag, men det var jo også i den periode, hvor min Skat og jeg ikke kun var i den grad ophængte på hver vores arbejdeplads samtidigt med vi også lige skulle sørger for at passe samt pleje min Skats framors hus samt have, så begge dele kunne fremstå så flotte som overhovedet taget mulig, hver gang ejendomsmægleren skulle vise det frem. Dagen efter har jeg dog skrevet om den hvide poncho til mig selv, jeg endeligt langt om længe var blevet færdig med at hækle.

Hvad mandag den 10. maj i år har at byde på, ved jeg til al held ikke noget om på nuværende tidspunkt af dagen, men jeg håber på, at hvis jeg næste år den 10. maj læser tilbage på min blog, at jeg så kommer til at huske dagen som en rigtigt dejlig en af slagsen.

Dagens enkelte og dog så smukke solopgang over Astersvej henholdvis klokken lige præcist 5:35 …

… klokken lige præcist 5:40 …

… klokken lige præcist 5:45 …

… samt klokken lige præcist 5:55 …

… hvor solen stort set var stået helt op.

🙂

Alle billerne er fotograferet via det åbne vindue i vores badeværelse, hvilket var en noget kølig fornøjelse. For godt nok er det et smuk morgengry, men det er også et koldt et af slagsen, da der lige nu kun er plus 1,5 grader her i Roskilde. I følge DMI vil solen få lov til at skinne fra en stort set høj klar blå skyfri himmel det meste af morgen samt formiddagen, men i løbet af eftermiddagen vil det blive mere overskydet. Det skulle dog holde tørt hele døgnet og temperaturen vil kunne nå op omkring de 8 til 12 plus grader.

🙂

Jeg håber, denne smukke start på indeværende uge betyder, vi alle sammen får en rigtigt dejlige uge med alt det, sådant en uge nu en gang kan finde på at byde os af både småt og stort.

Det er mandag morgen og dermed er en hel ny arbejdsuge lige begyndt. Denne arbejdsuge er så i hvert fald for min Skats og mit vedkommen bare lige 40% kortere end, hvad en helt normal arbejdsuge plejer at være, eller skrevet på en anden måde den kommende weekend er 100% længere, end hvad en helt normal weekend plejer at være.

Dette skyldes, det er Kristi Himmelfartsdag på torsdag samt at min Skat har taget en flex-fridag på fredag. Faktisk har han også været nødt til at tage en flex-fridag på onsdag, da vi skal til den yngste og dermed også den sidste af hans tre onklers bisættelse. Så nu er der kun en tante tilbage i den generation af hans familie.

Vi vil dog ikke lige frem kalde onsdag for en fridag, for vi mener, en fridag er en dag, man selv helt frit kan disponere over, og da der jo allerede er andre, der har planlagt, hvad vi skal bruge en hel del af onsdagen til, så er det ikke en fridag, selv om min Skat og jeg ikke skal på arbejdet.

Min Skat og jeg har for længst tage hul på ikke kun denne mandag, men også på denne dejlig korte arbejdsuge. For han har allerede været i bad og lige nu er han ved at spise sin morgenmad, så han lige om lidt er hel klar til at smutte ud af hoveddøren for derefter at køre ind til sit arbejde.

Når han er gået, vil jeg sætte mig ind ved mit skrivebord, hvor jeg vil få selskab af min morgenmad samt min morgenthe, imens jeg vil skrive lidt på min lettere forsømte blog, eller rettere jeg kommer nok mest af alt til at ligge i fast rutefart fra mit skrivebord inde i vores soveværelse samt til det åbne vindue i vores badeværelse, hvorfra jeg vil fotografere den opstående sol med cirka fem minutters mellemrum.