Arkiver

Årets 9. ups !


Hverdagen.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet samt efterfølgende træning, startede han og jeg med lige at køre ud til min veninde i Rønnebærparker. Vi havde nemlig en stor svigermors skarpe tunge i overskud, hun meget gerne ville give et nyt samt kærligt hjem. Det er nu helt dejligt at vide, at planten, vi desværre ikke længere havde mulighed for at give optimale trivselsesforhold, nu har fået et nyt kærligt hjem, hvor den fremover nok skal komme til at få det godt.

Derefter kørte vi rundt om Netto på Holdbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, før vi kørte rundt om Føtex i Roskilde Stations Center for at handle lidt ind. Så nu har vi fået handlet godt ind til både weekenden samt starten af næsten uge.

Vi eller rettere jeg kom dog også lige til at købe lidt, der ikke lige fem stod på vores huskeseddel. For dels kom jeg til at købe garn i Netto og dels kom jeg ligeledelse til at købe nogle små træ dekorationer i Føtex. Så derfor kommer der her et lille billede af dagens sold …

2010/05/07/101.jpg

… der endte med at blive til tre poser med tolv små flade helt ens træ dekorationer ( henholdsvis grønne dinosaurer, lyseblå elefanter samt gule løver ), der kan bruges til for eksempel fremstillingen af kort, hver pose kostede en rund tier, samt tolv nøgler hvidt Bomuld ( 100% bomuld ) med en løbelænge a 165 meter per 50 gram. Garnet kostede en rund tier per nøgle og jeg har enten til en lang hæklet cardigan samt en kuverttaske eller en kort hæklet cardigan samt en lille top til mig selv.

Dette er så en af de få fordele, der er, ved at være en størrelse ekstra lille, for jeg skal nemlig ikke bruge så meget af både garn eller stof, når jeg fremstiller noget til mig selv.

🙂

Lige nu er min Skat i fuld gang med at tilberede vores aftensmad, der bliver en genudsendelse fra i går, og lige så snart jeg har nået at dækket vores spisebord, kan vi få noget at spise, så derfor vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang.