Dagens smukke og spændende solnedgang over Køgevej klokken henholdsvis cirka 20:35 …

… samt klokken cirka 20:45 …

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den via de lukkede vinduer på vores altan, henholdsvis lige før min Skat og jeg gik i gang med aflivningen af dagens samlede opvask samt lige efter vi var blevet færdige med opgaven og jeg havde fulgt vores skraldespand ned.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, masser af bløde løg, stegt svinelever samt nogle skriver rugbrød.

I lørdags plantede min Skat løg af haveranunkle samt Oxalis lykkekløver og han såede frø af jordbær samt kaktusser. Indtil videre er det faktisk kun lykkekløverne …

… der er begyndt at titte frem, men de har så også så travlt med at vokse sig store samt smukke, at det er næsten lige før, man kan både høre samt se dem gro.

Meget tyder på, min Skat og jeg bliver nødt til at reducere de planlagt aktiviteter for denne dag lige så kraftigt som vi blev nødt til at gøre det med de aktiviteter, vi havde planlagt for i går. Der er simpelhen bare ingen af os, der er har det godt nok til at gå i gang med ret meget mere end lige det så absolut allermest nødvendige i dag.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om første maj, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det den første maj og ud over at være den allerførste dag i den sidste af de tre forårsmåneder, er den også blevet udnævnt til at være arbejderbevægelsens internationale demonstrations- samt kampdag.

I det gamle bondesamfund var den 1. maj ligesom den 1. november visse steder flyttedag eller fardag, da far i dette sammenhæng betyder at rejse. Det vil sige, at den var den ene af de to dage om året, hvor tydende havde mulighed for at skifte plads.

De australske arbejdere brugte datoen den 1. maj, da de 1856 opnåede arbejdsdage på kun otte timer og i 1880erne blev det ligeledelse den 1. maj, der blev valgt som de amerikanske arbejders kampdag for også at opnå en arbejdsdag på kun otte timer.

I 1889 afholdtes der to internationale arbejderkongresser i Paris og under disse vedtog man, efter forslag fra de amerikanske deltager, at den 1. maj fremover skulle bruges til international kampdag for arbejdsdage på kun otte timer.

Lige siden den 1. maj 1890 har man over alt i verden fejret arbejdernes internationale kampdag med en blanding af demonstrationer, fest, møder og taler i gader samt parker. I Danmark har det primært været fællesorganisationerne eller de enkelte arbejderpartier, der har stået for arrangementet af 1. maj møder, også længe efter man rent faktisk havde opnået ottetimersdagen.

I dag fejres den 1. maj nok mest af alt af personer uden nogen reel form for tilknytning til arbejdsmarkedet som for eksempel politikere, der gerne vil høste nogle flere stemmer, elever fra de ældste klasser i folkeskolen samt fra de videregående uddannelsesteder, der gerne vil benytte sig af lejligheden til endnu en druktur samt ældre mennesker, der bare altid har fejret 1. maj og derfor forsætter de med at gøre det. For i dag er jo langt de fleste reelle arbejdere jo rent faktisk på arbejde den første maj, men mindre den altså falder på en helligdage eller i en weekend.