Dagsarkiv: mandag, 3. maj 2010, 20:00

Aftens menu …


Hverdagen.

… burritos ( læs: majspandekager ) …

2010/05/03/101.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket oksekød, en kvart fint snittet agurk, en lille håndfuld fint snitte cherrytomater samt en håndfuld frisk pillede ærter …

2010/05/03/102.jpg

… det smager dejligt samtidigt med det er hurtigt tilberedt og det giver en minimal opvask.

Ajourføring af min blog – Maj 2010


Hverdagen, Håndarbejde, Oplevelser, Ænder.

I dag har jeg været doven, for jeg har stort set brugt det meste af dagen sammen med min computer. Til gengæld kan jeg så glæde mig over, jeg har nået at påbegynde en god håndfuld af de indlæg, jeg ønsker at skrive fra sidste måned samtidigt med jeg er nået at komme helt ajour med hensyn til skrivningen af de ønskede indlæg fra indeværende måned.

Lørdag den 01.05.2010 …
God formiddag lørdag
Det gror
Lysegul hæklet nederdel
Aftens menu …
Månedens første solnedgang

Søndag den 02.05.2010 …
Billig plastik fra østen
Plante og så – Del 2
Se hvad jeg kan
Årets allerførste tur til dammen
Aftens menu …

Skulle der være bare en eneste, der godt kunne tænke sig at læse bare et enkelt af indlægene, kan dets titel bruges som et direkte link.

Jeg kunne godt


Hverdagen.

Det er næsten lige før, det følelses som et helt lille mirakel … for allerførste gang i år, har jeg været i stand til at gå over til Aldi på Søndre Ringvej samt hjem igen, vel og bemærket næsten uden min ømme højre hæl brokkede sig. For den begyndte først at give lidt lyd fra sig, lige før jeg var nået så langt på hjemvejen, at jeg var nået til enden af vores blok og jeg dermed kunne tælle de få skridt den mere skulle kunne klare, før jeg var hjemme igen.

Jeg ved udemærket godt, det ikke er nogen særlig lang gåtur, hvis jeg sætter den i relation til de dejlige lange turer, jeg normalt plejede at gå dagligt, før min ømme højre hæl for alvor blev syg, men det er dog trods alt bedre end de få hundrede meter den kunne klare at gå for bare to måneders tid siden.

Så selv om det går stille og roligt med min ømme højre hæl, så går det dog trods alt fremad og det vil jeg altså have lov til at glæde mig bare lidt over.

Vår Korsmesse


Hverdagen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vår Korsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Vår Korsmesse er fra meget tidligere tider en kirkefest til minde om kejser Konstantin den stores mor, der hed Helena, og ifølge legenden fandt Helena under et besøg i Jerusalem i år 326 tre kors samt fire nagler i en stencisterne lige øst for Golgata.

Da man var overbevist om, at de tre kors, Helena havde fundet, var de tre kors, der var blevet brugt til korsfæstelsen af Jesus samt de to røver, men man samtidigt ikke ønskede at bevare de to kors, der var blevet brugt af de to røver, var man jo nødt til at finde ud af, hvilke af korsene Jesus havde hængt på og derfor tog man en død kvinde samt lagde hende på de tre kors efter tur. Lige ledelse ifølge legenden så da man lagde kvinden på det tredje af de tre fundne kors, så skete miraklet og kvinden blev vækket til live igen. Dermed var man ikke længere i tvivl om, at Helena havde fundet Kristi kors.

Legenden fortæller end videre, at korset ikke var nogen helt almindelig simpel trækonstruktion, da det var fremstillet af det træ, der var spiret frem fra livets træ i paradiset. Altså fra det træ hvoraf Arons stav også var fremstillet. Arons stav er for øvrigt den stav, der bar dronningen af Saba over floden Kiron og hans stav er også med i mange andre af de bibelhistoriske hændelser.

Før reformationen i år 1536 blev landbyskirkerne processionskors på Vår Korsmesse båret hen over markerne for at velsigne årets afgrøder, og bønderne troede, at årets høst af korn blev særdeles god, hvis kornet blev sået på Vår Korsmesse efter landbyens kirkes processionskors var blevet båret hen over markerne for at velsigne dem samt årets afgrøder.

Selvfølgelig er der også varsler og vejrvarsler i forbindelse med Vår Korsmesse, for i følge de gamle folketraditioner så vender svalerne tilbage på Våd Korsmesse Dag og derfor er det et rigtigt dårligt varsel for sommeren, hvis landsvalerne endnu ikke er ankommet denne dag og sådant som vejret er på Vår Korsmesse Dag, vil det blive det meste af sommeren.

God morgen


Hverdagen.

Solen, småfuglene, min Skat, mig og helt sikkert også en hel masse andre er så småt ved at tage hul på en hel splinternye mandag og dermed også en hel ny arbejdsuge, der jo desværre er i fuld normal længde i denne uge. Vi kan dog alle sammen glæde os over, vi trods alt stadigvæk har to af de såkaldte skæve helligdage tilbage i løbet af indeværende forår og at vi får den næste allerede i næste uge.

🙂

Dagens solopgang over Astersvej klokken henholdvis cirka 5:05 …

2010/05/03/001.jpg

… klokken cirka 5:10

2010/05/03/002.jpg

… samt klokken cirka 5:15 …

2010/05/03/003.jpg

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den igennem det lukkede vindue i vores soveværelset, imens min Skat var i bad og jeg selv var i fuld gang med at klare nogle forskellige småting, der er med til at gøre starten på hans arbejdsdag lidt lettere.

Det er køligt her til morgen, for lige nu er der kun plus 3,8 grader udenfor her i Roskilde. Ifølge DMI skulle dagstemperaturen kunne nå op omkring de 10 til 13 plusgrader og hvis vi er meget heldige, får vi måske lov til at få et lille glimt af solen i løbet af morgen, selv om dagens højst sandsynlig bliver overskyet.