Arkiver

Vil ikke forstyrres !


Hverdagen, Ænder.

Jeg er i fuld gang med at udfordre min ømme højre hæl stort set dagligt, og i torsdag gik det så vildt for sig, at jeg gik hjem inde fra Roskildes centrum. Da denne tur gik rimeligt godt ( læs: jeg var stort set næsten nået hjem, før min ømme højre hæl begyndte at give lyd fra sig ), ville jeg prøve det samme igen i dag.

Derfor ankom Anne ved 10:00, for hun havde lovet mig, at hun ville sætte mig af inde ved Roskilde Station, før hun så kørte til træning. Det endte dog med, hun satte af mig af ved Hestetorvet, hvor man finder et stort vandbassin, hvori de tre store Roskildekrukker står.

Hvor der er vand, er der også mulighed for at finde svømmefugle og hvor der er mulighed for at finde svømmefugle, kan man også være så heldig, at man kan se ænder …

2010/05/10/101.jpg

… og der var rent faktisk et par ænder tæt på den midterste af de tre krukker i bassinet. Anden stod med næbet puttet ind under den ene vinge, imens andrikken havde lagt sig, og de lignede helt bestemt et par, der simpelhen bare ikke ville forstyrres sådant lige midt i deres formiddags skønhedssøvn.

😉

Jeg gik hen til Kvickly, hvor jeg lige fik handlet lidt ind, før jeg forsatte ad Algade, via Stændertovet ned til Skomagergade samt til TP Musik, hvor jeg lige købte nogle småting blandt andet et par advents- samt julegaver, før jeg gik over til Princess Garn i Passagen, hvor jeg lige købte et enkelt dug broderigarn. Så forsatte jeg ad Gullandsstræde, Bredgade samt Allehelgnesgade til Jernbanegade, derfra gik jeg ad Køgevej til stamvejen og inden længe var jeg hjemme hos os selv igen.

Nu har jeg så igen en øm højre hæl, der brokker sig, dog er det ikke højlydt, så jeg håber, det går over igen, hvis den nu får helt fred samt hvile i en lille times tid, før jeg går i gang med af aflive opvasken samt med at stryge det nyvaskede tøj.