For så absolut allerførste gang i år har alle vores små planterbabyer fået lov til at stå ude på altanen lige siden klokken lidt i 12:00, hvor jeg besluttede, at nu var solen nok nået så højt op på himlen, at den nok havde nået at varme luften ude på vores altan så meget op, at der nok ikke ville være for koldt for de små pusser at være der ude, hvis jeg prøvede at stille ud på altanen.

Se der var godt nok noget, de kunne bruge. I hvert faldt har de fjorten små pyntegræskarbabyer samt vores lykkekløver …

… de tre små agurkebabyer, de tre små tomatbabyer, de fire små ærtebabyer, den lille bitte lupin samt purløget og ranunklerne …

… stået og på det nærmeste helt uhæmmet slugt solens dejlige energirige samt livgivende stråler.

Endelig fik jeg også plads til micro-drivhuset med de små jordbærbabyer, den ensomme røde solsikke …

… der er så svag i stænklen, at den er nødt til at klamrer sig til sin pind, samt minidrivhuset, hvor nogle ganske få af de såede planter allerede er begyndt at titte frem.