Da jeg talte i mobiltelefon med Wivi i starten af sidste uge, fortalte jeg hende, jeg var kommet til at købe tretten nøgler hvidt bomuldsgarn i den lokale Netto til kun en rund tier per nøgle, samt at jeg gerne ville have haft købt mindst tre nøgler garn mere, for så har jeg til både en cardigan samt en kortærmet top.

Derfor lovede Wivi mig, at når hun i løbet af formiddagen den samme dag ville handle ind i deres lokale Netto, ville hun se efter om hun kunne få fat i nogle flere nøgler hvidt bomuldsgarn med det sammen indfarvningsnummer til mig.

Den samme dag først på eftermiddagen ringede Wivi til for at fortælle mig, at hun havde fået fat i syv nøgler hvidt bomuldsgarn til mig. De har dog et andet indfarvningsnummer end de tretten nøgler hvidt bomuldsgarn, jeg selv har købt. Det gør jo ikke noget, for så kan jeg bruge ti af de tretten nøgler, jeg selv har købt, til cardigangen og de seks af de syv nøgler, hun har købt, til den kortærmede top.

Nu har Wivi og hendes mand så lige været rundt mig for blandt andet at aflevere mit garn ( der kommer mere om dette lille korte besøg i det næste indlæg ), og nu viser det sig så, at det ikke er bomuldsgarn, men der imod bambusgarn …

… hun har købt til mig. For Wivi havde nemlig haft så travlt med at tjekke, at nøglerne havde det samme indfarvningsnummer, at hun slet ikke havde set, det ikke var bomuldsgarn, hun stod med.

Det gør nu ikke noget, jeg har længe godt kunne tænke mig at prøve at enten hækle eller strikke noget af bambusgarn og nu får jeg jo så helt uventet lejligheden til det.