… den tredje dag i den allersidste uge af vores fire uger lange sommerferie sørme også allerede ved at være brugt helt op. Min Skat og jeg synes, at tiden går helt vildt hurtigt lige for tiden. Vi aner i hvert fald ikke, hvad der bliver af den.
Hvis jeg meget kort skal fortælle, hvad vi har brugte denne onsdag til … så er den primært gået med helt almindelige hverdags ting samt med aflivningen af en lille håndfuld af diverse små og mindre hængepartier samt især oprydning. Dertil kommer, at jeg lige har nået at vaske og stryge tre maskinefulde ( lige præcist 100 stykker ) tøj, der er blevet hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer.
Dertil kommer, at vi begge to nåede ud at løbe den tur, som vi ikke nåede at løbe i går, fordi vi kørte til Odense Zoo, hvor vi hygge os sammen med se på alle dyrene.
Vi spiste for os med tidligt til aften, så vi lige kunne nå at aflive dagens samlede opvask, før vi skulle tage hjemmefra, da vi skulle deltage i en byvandring med Lotte Fang som guide. Desværre var hun blevet syg og derfor blev den aflyst. Vi gik så lidt rundt på egen hånd i stedet for, men det er nu ikke helt det sammen, som når vi har Lotte Fang til at fortælle os noget om vores by og især den historie.
Nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg gå i gang med vande alle vores planter ud på altanen. For de kan jo ikke selv skaffe sig vand, når de er tørstige. Det har de jo folk ( læs: mig ) til at gøre for dem.