Arkiver

Fredags morgen tanker


Hverdagen.

Så er det sørme allerede blevet fredag morgen igen og dermed er også den anden uge af vores fire ugers lange skønne sommerferie desværre allerede ved at være brugt helt op.

Indtil videre har min Skat og jeg ikke rigtigt mærket noget til, at vi har haft sommerferie i snart to ugers tid. Hvis vi altså lige ser bort fra den virkelige dejlige dag, vi havde onsdag i sidste, som vi brugte på at køre en tur til Helsingør, fredag i sidste uge, som vi brugte på at køre til Vest-Lolland samt lørdag i sidste uge, som vi delvis brugte på at gå en dejlig tur i Roskildes sommervarme centrum, der jo er en vigtigt del af vores lokalområde. Vi fik en rigtigt god en på opleveren alle tre dage.

Bort set fra det så måtte min Skat jo arbejde hjemmefra både mandag, tirsdag og torsdag i sidste uge og resten af sidste uge samt ind til videre i denne uge har vi begge to brugt det meste af tiden på diverse helt almindelig hversting samt aflivningen af diverse små og mindre hængepartier.

Nu har vejret jo heller ikke lige frem været for godt i denne uge, hvor det stort set kun har været overskyet og med mange små og større regnbyger hver dag. Jeg håber virkelig, at vejret bliver noget bedre i næste uge. For det kan simpelhen ikke passe, at vi igen i år kun må få godt og vel en uges tid med virkeligt flot og varmt sommervejr. For det er simpelhen ikke nok til at gøre det ud for en hel sommer.

Så bliver det spændende at se, hvor meget vi når i løbet af i dag. Jeg håber på, jeg i løbet af dagen måske kan finde lidt tid til at gennemgå, udvælge samt pakke nogle af alle de mange billeder, som min Skat og jeg nåede at fotografere i løbet af vores tur til henholdsvis Helsingør og Vest-Lolland i sidste uge, og måske hvis jeg er meget heldig, kan jeg også finde lidt tid i løbet af dagen til at skrive bare et enkelt lille bitte indlæg om noget af alt det, som vi nåede at opleve samt se under de to turer.