Dagsarkiv: torsdag, 23. juli 2009, 21:30

Glødende skumring


Hverdagen.

Billedet taler vist nok i al tydelighed helt for sig selv. Så jeg vil undlande at skrive mere end … at det viser dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:30 …

2009/07/23/401.jpg

… som min Skat og jeg lige har oplevet, nydt og især fotograferet den fra vores altan.

Det er simpelhen bare så smukt et skue og sådant et billede ville jeg nok aldrig blive træt af at have hængende på en af vores vægge inde i stuen.

Så smuk


Hverdagen.

Det ser ud til, at vi igen i aften får lov til at opleve en rigtigt smuk solnedgang. For indtil videre har den i hvert fald været mere end smuk.

🙂

Dagens smukke solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:00 …

2009/07/23/301.jpg

… klokken cirka 21:05 …

2009/07/23/302.jpg

… og klokken cirka 21:10 …

2009/07/23/303.jpg

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den samtidigt med jeg var i fuld gang med at vande alle vores planter ude på altanen samt jeg også lige nåede at få nippet visne blade og blomster af dem.

Så er næsten …


Hverdagen.

… den fjerde dag i den allersidste uge af vores fire uger lange sommerferie sørme også allerede ved at være brugt helt op. Min Skat og jeg synes, at tiden går helt vildt hurtigt lige for tiden. Vi aner i hvert fald ikke, hvad der bliver af den.

Hvis jeg meget kort skal fortælle, hvad vi har brugte denne torsdag til … så er den primært gået med helt almindelige hverdags ting samt med aflivningen af endnu en god håndfuld af diverse små og mindre hængepartier samt oprydning. Dertil kommer, at jeg lige har nået at vaske og stryge to maskinefulde ( 48 stykker ) tøj, som er blevet hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer.

Eller så har vejret været mere end kedeligt igen i dag, hvor det startede med at regne. Derefter fik vi en rigtigt omgang lyn og torden, så blev det overskydet og derefter mere eller mindre massivt regn. Lige nu holder regnevejret dog en pause, men jeg tror ikke, at vi undgår at få regn igen om ikke andet så igen i morgen. Nu kunne jeg altså godt snart tænke mig, at vi fik nogle rigtigt sommerdage. Altså sådan nogle dage hvor solen skinner fra en høj klar blå fuldstændig skyfri himmel fra tidligt morgen til sen aften og temperatuer ligger på den rigtigt ( læs: den høje ) side af de 25 grader. For så meget sommer har vi altså heller ikke haft endnu i år, at det kan gøre det ud for en hel sommer.

Aftens menu …


Hverdagen.

2009/07/23/201.jpg

… kogte baby karotter og meget fine ærter, kogte kartofler, masser af bløde løg, kalkunbøffer og dertil nogle skiver rugbrød.

Ananas muffins


Hverdagen.

Min Skat synes, at vi skal forkæles, det er jo trods alt sommerferie, som vi holder lige for tiden. Så derfor har han lige bagt en omgang ananas muffins …

2009/07/23/101.jpg

… til os, og hvis de smager lige så godt, som de ser ud til at gøre, så er helt sikkert rigtigt gode.

🙂

Sort hæklet bluse med korte vingeformet ærmer


Hverdagen, Håndarbejde.

Her til morgen, imens min Skat sov lidt længere, det er jo trods alt sommerferie, vi holder lige for tiden, nåede jeg så endelig langt om længe at få syet de to sidesømme samt hækle de afslutningen fastmaskekanter rundt i halens samt på ærmerne, og dermed er jeg lige blevet helt færdig denne sorte hæklet bluse med korte vingeformet ærmer …

2009/07/23/001.jpg

… den er helt enkelt i snittet og der er endnu en gang tale om et 100% eget design. Jeg har kun brugt 6 af de 35 nøgler nøgler sort ( farve nummer 43 ) "Cotton" ( 100% bomuld ), som jeg købte i Stof & Stil i starten af juni måned.

Hundedagenes start


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hundedagenes start, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag den 23. juli 2009 starter de frygtede Hundedage, der slutter den 23. august 2009. Sådant er det hvert eneste år og sådant har det været hvert eneste år stort set lige siden tidernes morgen eller i hvert fald lige siden den gang, hvor menneskerne begyndte at interessere sig for himmellegemernes årlige vandring samt dens betydning for livet på jorden.

Det var de gamle egypter samt romer, der fandt ud af, at Hundedagene skulle ligge i perioden fra og med den 23. juli samt til og med den 23. august. Det skyldes, at stjernen Sirius, der også bliver kaldt for Store Hund, da den er den største af stjerne i stjernebilledet Store Hund, i sin årlige vandring på himlen befinder sig nærmest på Solen og dermed mente man, at Sirius tilføjede ekstra varme til Jorden.

Under alle omstændigheder så er perioden i hvert fald den varmeste tid af året på den nordlige halvkugle, og det har muligvis givet anledning til alle myterne om at mælken bliver sur, kød rådner, hundene bliver bidske og så videre. Selv Homer beskrev Sirius som "Et meget ondt varsel som påfører en allerede lidende menneskehed uudholdelig smerte".

Med Hundedagens start begynder altså ikke kun et særlig uheldig tidspunkt af året, men også den varmeste del af året i hvert fald her på den nordlige halvkugle og dermed betyder Hundedagenes start måske, at sommervejret endeligt langt om længe er ved at være på vej til vores breddegrader.

I det gamle bondesamfund var det langt fra de lyseste forventningen man havde til Hundedagenes, for som man plejede at sige: "I Hundedagene får vi et hundevejr", "Regner det de første hundedag, vil det tørre de sidste hundedage" samt "Som Hundedagene tændes, skal de endes".

I det gamle bondesamfund begyndte man så småt ved Hundedagens start at tænke på vinterens mange vejrvarsler, for er der mange hvide skyer på himlen i løbet af hundedagene, giver det en vinter med megen sne. For som man plejede at sige: "Hvis skyerne i Hundedagene ofte ligner hatte med hvide kanter, kan der forventes megen sne i den kommende vinter".

Det meget korte af det meget lange er, at man i det gamle bondesamfund frygtede regn i løbet af Hundedagene, hvilket jo mest af alt skydes, at de faldt samtidigt med høsten og for at gøre frygten for dårligt høstvejr endnu være, så plejede man også at sige: "Efter Hundedagene kommer der ni kattedage og hvis hundedagene er slemme, så vil kattedagene riv´s"