Da vi dels manglede at få købt nogle får småting ( læs: primært frugt og grønt ), som vi skal bruge i løbet af weekenden, vi dels gerne ville en tur ind til Stændertorvet for at se på dagens udvalg hos de mange lopper og dels fordi vejret var rimeligt, blev min Skat og jeg enige om, at vi ville gå os en hyggelig tur i vores lokalområde, og derfor gik vi en tur ind til Roskildes centrum.
Vi startede dog med at gå rundt om containeren med dagrenovation, rundt om containeren med glas og rundt om containeren med pap, før vi gik af brandvejen op til Køgevej. Derfra gik vi via tunnelen under banen og derefter via Jernbanegade hen til Hestetorvet, hvor vi så lidt på dagens udvalg hos lopperne, som holder til der.
På Hestetorvet finder man et stort vandbassin, hvori de tre store "Roskildekrukkerne" står …
… der er tre gigantkrukker, som er fremstillet af kunstneren Peter Brandes. De har en højde på cirka 5 meter og en samlet vægt på cirka 24 tons. De er en gave, som Roskilde fik af Stryhns Leverpostej A/S i anledning af byens 1.000 år jubilæum i år 1998.
Ifølge Per Brandes skal de tre krukker opfattes som et symbol på livet og døden, da krukker bruges til at opbevare madvarer i og som urner.
Krukkerne er forsynet med navnene på alle medarbejdere hos Stryhns Leverpostej A/S samt dem, som har medvirket ved fremstillingen af dem.
Den første krukker set fra stationen ( det vil sige den yderst til højre i billedet ) er smykket med et digt, der er skrevet af Henrik Nordbrandt, det handler om dronning Margrete den 1. og hendes gerninger.
Hvor der er vand, er der som reglen også mulighed for at opleve svømmefugle …
… så selvfølgelig holdt en lille andrik en vel fortjent pause i kunstværket vand. Han fik meget travlt med at pudse sig …
… og gøre sig lækker, da han opdagede mig og især mit kamera. Da jeg satte mig på hug ved bassins kant, svømmede han hen til mig, så jeg kunne få et virkeligt godt billede af "close up duck" …
… han var faktisk så tæt på mig, at jeg kunne komme til at ae ham på næbbet, men da det gik op for ham, at han ikke ville blive betalt for sin medvirkende på min film, vendte han om og svømmede væk …
… hvis du synes, der er mange billeder af andrikken i dette indlæg, så kan jeg fortælle dig, at jeg nåede at fotograferede cirka tredve rigtigt gode billeder af ham. Så dette her var altså kun en lille smagsprøve.
😉
Vi forsat ned af Hestetorvet og der, hvor det munder ud i Algade, finde man en granit brønd. Det er "Hestebrønden" …
Roskilde havde ikke noget centralt torv før i år 1537. Hestetorvet lå dengang i byens udkant lige ved byporten mod øst, der blev kaldt Røde Port.
På dette torv blev der handlet med kreaturer, heste og grise indtil en gang i 1960erne. Når der var marked, var Hestetorvet delt op sådant, at der ud mod Algade var spiltorve til hestene, i midten holdt kvæget til og oppe mod jernbanestationen havde man svinene.
Nede ved Algade var der et kar, hvor de mange dyr kunne drikke. I år 1945 ville Roskilde Kommune sætte et minde over denne del af byens historie og stenhuggeren Hansen Glam fremstillede Hestebrønden, som nu er der eneste minde, som er tilbage om årsagen til Hestetorvets navn.
Vi forsatte ned ad Algade og derfra kan man se ned til Roskilde Kloster …
… som min Skat og jeg har nået at besøge to gange henholdvis i juni måned forrige år og i maj måned sidste år.
Vi fik lige handlet lidt ind hos Netto, før vi forsatte ad Algade og der vor Sankt Ols Gade munder ud i Algade finder man dette her ..
… der viser de store granitsten fra en middelalderlig brolægning i Algade, som man fandt ved renoveringen i 1995. Faktisk synes jeg, det er sjovt, at man har prøvet på at bevare det for eftertiden ved at lade det ligge fremme på denne måde.
Vi forsatte ned ad Algade, imens vi zig zakkede fra den ene side af gaden til den anden, så vi kunne nå at se på stort set alle butikkernes vinduer, og så var vi nået til slutningen af Algade, hvorfra der er denne udsigt til Roskilde Domkirke …
… .. som vi har besøgte både med og uden guide i midte af maj måned sidste år. Vi er dog blevet enige om, at vi skal besøge den igen, for vi nåede ikke rigtigt at få se Domkirke Museet.
Vi krydsede Allehelgnesgade og dermed nåede vi over tilStændertorvet …
… hvor vi gik en runde, imens vi så på dagens udvalg hos de mange forskellige lopper. Vi fik også hilst på begge vores to faste ande-pusher, men der var ingen af dem, der havde noget spændende i dag. Det var der så en af de andre lopper, der havde, og det kommer der mere om i det næste indlæg.
🙂
Vi var så heldige, at vi var nået hen til byens Turistbureau, lige som de små gardister …
… fra Roskilde Garden havde vagtskifte …
… og dette er noget, man kan opleve stort set hver lørdag formiddag i løbet af hele sommeren.
For øvrigt tror jeg, at det nok ikke er ret mange af landets turistbureauer, der kan prale med, at de har et par gardister stående og holde vagt ved dem.