Arkiver

En lang liste


Hverdagen.

Her til morgen har jeg så sådant bare for sjovt, men også for at jeg dermed har noget at gå efter, brugt lidt tid på at skrive en "lille" liste over hvilke indlæg, jeg godt kunne tænke mig at skrive på min blog, og som jeg endnu ikke har nået at skrive. De handler stort set alle som en om en eller anden form for god oplevelse, som min Skat og jeg har haft i fællesskab i løbet af indeværende år samt sidste halvdel af sidste år, dog har der lige sniget sig tre indlæg fra vores sommerferie forrige år med ind på listen.

Min "lille" huskeliste endte med at komme til at indeholde ikke mindre end 173 små samt især store indlæg, og så må tiden vise, hvor mange af dem jeg rent faktisk kommer til at skrive. Mit nuværende udgangspunkt er, at jeg hellere end gerne vil skrive dem alle sammen og hvorfor skulle jeg så ikke også gøre det ?

Det bedste af det hele er, at jeg ikke har nogen som helst form for stressende deadline på, hvornår jeg skal være færdigt med at skrive alle disse 173 indlæg. Så jeg kan skrive dem i lige præcist den rækkefølge og i lige præcist det tempo, som jeg har løst til.

Jeg glæder mig allerede til at komme i gang med at skrive alle disse 173 forskellige små og store indlæg, også selv om det så kun kommer til at blive til et lille indlæg i ny samt næ, og der måske kommer til at gå lang tid, før jeg har fået skrevet dem alle sammen, hvis jeg da nogen siden kommer til det.