Aftens solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:25 …
… klokken cirka 21:30 …
… klokken cirka 21:35 …
… og klokken cirka 21:45 …
… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan, samtidigt med jeg vandende alle vores kønne og efterhåndens ret så store planter derude.
… frugtsaltal ala Tine, kogte kartofler, fælskesteg og dertil nogle skiver rugbrød. Det er hvad, vi kalder for en forkælende lørdags menu.
Dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:30 …
… ligner noget, der kommer til at give en pæn mængde vand.
Vi besøgte vores lokale Turist Bureau, der dækker området Roskilde og Lejre. Der fik vi lige forsynet os med en god stak af diverse brochure over dels forskellige byer samt områder i Danmark og dels over forskellige både inden- og udendørs seværdigheder spredt ud over hele landet. Så nu har vi fået rigeligt med inspiration med hensyn til, hvad vi også skal have skrevet på vores efterhånedens ret så lange list over seværdigheder i Danmark som vi gerne vil både se og opleve.
🙂
Vi gik tværs hen over Stændertorvet og igennem porten ind til købmandsgården i Stændertorvet nummer 2. Inde i gården finder man dette lille springvand med en kæmpe stor frø …
… eller er det i virkeligheden en forhekset og forstenet prins.
😉
Vi forsatte igennem gården og når man forlade den, kommer man ud til en stor parkeringplads, hvor man blandt andet finder bagsiden af dette bindvæksthus …
… vi forsatte ad Gullandsstræde, hvor vi kom forbi den spændende bygning …
… der indtil den 1. april sidste år husede byens turistbureau. I dag står bygningen …
… tom og jeg håber på, at man finder ud af at bruge den til et eller andet godt formål i stedet for at rive den ned, hvilket ville være mere end synd.
Vi gik via Borchsgade hen til Allehelgensgade, hvor fra man imellem husblokkene har flere virkelige gode kig til Gammel Vor Frue Kirke …
… der oprindelige var en frådestens kirke fra slutningen af 1000-tallet, som tilhørte et fornemt cistercienser nonnekloster og den var i middelalderen en stor samt meget betydningsfuld kirke. Den har en både interessant samt spændende bygnings historie, og på et eller andet tidspunkt, når min Skat jeg har rigtigt god tid og vejret er flot, skal vi også en tur rundt om kirken og den tilhørende kirkegård, der helt sikkert vil kunne fortælle os noget om Roskildes historie.
Vi forsatte op til Jernbanegade, hvor vi lige fik handlet ind hos Føtex i Roskilde Stations Center, før vi gik derfra ad Køgevej, som vi krydsede via gangbroen, før vi forsatte hen til Knudsvej og indgangen til Roskilde Ringen …
… hvor der igen i dag var masser af kønne buske samt træer, og nogle af dem havde nogle virkelig skønne ny udsprungne blomster …
Roskilde Ringen, som i dag er et dejligt lille grønt åndehul tæt på næsten det hele og især bymidten, var oprindelig en 1.380 meter lang motorbane, som blev anlagt i en nedlagt grusgrav i 1955 kun et stenkast fra Roskilde Sygehus.
Det var ostekongen Poul Tholstrup, som skabte Danmarks første permanente motorsportsbane i samarbejde med Automobil Sportsklubben København og banen var Danmarks mest kendte motorbane i perionden fra 1955 til 1968, hvor den blev nedlagt og senere omdannet til en park.
I den perioden, hvor Roskilde Ringen var en motorbane, var den et sted, hvor mange verdensstjerner dystede mod hinanden.
Det sidste løb blev kørt på Roskilde Ringen den 22. september 1968 og på det tidspunkt, var banen stort set omringet af beboelsesejendomme.
Vi gik igennem Roskilde Ringen, og vi fik lige handlet det sidste af det, som vi skal bruge i løbet af denne weekend, ind hos Aldi, før vi forsatte ad Søndre Ringvej, som vi fulgte til Køgevej og derfra skulle vi kun via stamvejen og så var vi hjemme hos os selv igen.
🙂
Jeg synes, at vi bo et rigtigt dejligt sted. For vi bor lige i nærheden af det hele med gode muligheder for at handle ind og samtidigt bor vi så langt væk fra bymidtens larm og støj, at vi har masser af grønne åndehuler næsten lige uden for vores opgangs dør.
Imens min Skat og jeg så på dagens udvalg hos de mange forskellige lopper, fik vi også lige hilst på begge vores to faste ande-pusher, men der var ingen af dem, der havde noget spændende i dag. Det var der så en af den andre lopper, der havde. For han solgte figurer i glas og blandt andet havde han denne lille søde ande-familie …
… som jeg simpelhen bare måtte eje, og når den så kun kostede 25,00 kroner, hvilket jeg lige præcist havde tilbage i min pung, efter vi havde købt frisk danske jordbær, var der vel ingen grund til at bruge for meget tid på at tænke over, om de 25,00 kroner skulle omsættes til en ande-familie i glas. Så det blev de.
Nu skal jeg så bare lige have fundet et rigtigt godt sted i vores hjem, hvor den lille ande-familie kan stå og hygge sig. Jeg tror det bliver i min vitrine inde i soveværelse, for på en af dens hylder står alle mine øvrige glas ænder.
Da vi dels manglede at få købt nogle får småting ( læs: primært frugt og grønt ), som vi skal bruge i løbet af weekenden, vi dels gerne ville en tur ind til Stændertorvet for at se på dagens udvalg hos de mange lopper og dels fordi vejret var rimeligt, blev min Skat og jeg enige om, at vi ville gå os en hyggelig tur i vores lokalområde, og derfor gik vi en tur ind til Roskildes centrum.
Vi startede dog med at gå rundt om containeren med dagrenovation, rundt om containeren med glas og rundt om containeren med pap, før vi gik af brandvejen op til Køgevej. Derfra gik vi via tunnelen under banen og derefter via Jernbanegade hen til Hestetorvet, hvor vi så lidt på dagens udvalg hos lopperne, som holder til der.
På Hestetorvet finder man et stort vandbassin, hvori de tre store "Roskildekrukkerne" står …
… der er tre gigantkrukker, som er fremstillet af kunstneren Peter Brandes. De har en højde på cirka 5 meter og en samlet vægt på cirka 24 tons. De er en gave, som Roskilde fik af Stryhns Leverpostej A/S i anledning af byens 1.000 år jubilæum i år 1998.
Ifølge Per Brandes skal de tre krukker opfattes som et symbol på livet og døden, da krukker bruges til at opbevare madvarer i og som urner.
Krukkerne er forsynet med navnene på alle medarbejdere hos Stryhns Leverpostej A/S samt dem, som har medvirket ved fremstillingen af dem.
Den første krukker set fra stationen ( det vil sige den yderst til højre i billedet ) er smykket med et digt, der er skrevet af Henrik Nordbrandt, det handler om dronning Margrete den 1. og hendes gerninger.
Hvor der er vand, er der som reglen også mulighed for at opleve svømmefugle …
… så selvfølgelig holdt en lille andrik en vel fortjent pause i kunstværket vand. Han fik meget travlt med at pudse sig …
… og gøre sig lækker, da han opdagede mig og især mit kamera. Da jeg satte mig på hug ved bassins kant, svømmede han hen til mig, så jeg kunne få et virkeligt godt billede af "close up duck" …
… han var faktisk så tæt på mig, at jeg kunne komme til at ae ham på næbbet, men da det gik op for ham, at han ikke ville blive betalt for sin medvirkende på min film, vendte han om og svømmede væk …
… hvis du synes, der er mange billeder af andrikken i dette indlæg, så kan jeg fortælle dig, at jeg nåede at fotograferede cirka tredve rigtigt gode billeder af ham. Så dette her var altså kun en lille smagsprøve.
😉
Vi forsat ned af Hestetorvet og der, hvor det munder ud i Algade, finde man en granit brønd. Det er "Hestebrønden" …
Roskilde havde ikke noget centralt torv før i år 1537. Hestetorvet lå dengang i byens udkant lige ved byporten mod øst, der blev kaldt Røde Port.
På dette torv blev der handlet med kreaturer, heste og grise indtil en gang i 1960erne. Når der var marked, var Hestetorvet delt op sådant, at der ud mod Algade var spiltorve til hestene, i midten holdt kvæget til og oppe mod jernbanestationen havde man svinene.
Nede ved Algade var der et kar, hvor de mange dyr kunne drikke. I år 1945 ville Roskilde Kommune sætte et minde over denne del af byens historie og stenhuggeren Hansen Glam fremstillede Hestebrønden, som nu er der eneste minde, som er tilbage om årsagen til Hestetorvets navn.
Vi forsatte ned ad Algade og derfra kan man se ned til Roskilde Kloster …
… som min Skat og jeg har nået at besøge to gange henholdvis i juni måned forrige år og i maj måned sidste år.
Vi fik lige handlet lidt ind hos Netto, før vi forsatte ad Algade og der vor Sankt Ols Gade munder ud i Algade finder man dette her ..
… der viser de store granitsten fra en middelalderlig brolægning i Algade, som man fandt ved renoveringen i 1995. Faktisk synes jeg, det er sjovt, at man har prøvet på at bevare det for eftertiden ved at lade det ligge fremme på denne måde.
Vi forsatte ned ad Algade, imens vi zig zakkede fra den ene side af gaden til den anden, så vi kunne nå at se på stort set alle butikkernes vinduer, og så var vi nået til slutningen af Algade, hvorfra der er denne udsigt til Roskilde Domkirke …
… .. som vi har besøgte både med og uden guide i midte af maj måned sidste år. Vi er dog blevet enige om, at vi skal besøge den igen, for vi nåede ikke rigtigt at få se Domkirke Museet.
Vi krydsede Allehelgnesgade og dermed nåede vi over tilStændertorvet …
… hvor vi gik en runde, imens vi så på dagens udvalg hos de mange forskellige lopper. Vi fik også hilst på begge vores to faste ande-pusher, men der var ingen af dem, der havde noget spændende i dag. Det var der så en af de andre lopper, der havde, og det kommer der mere om i det næste indlæg.
🙂
Vi var så heldige, at vi var nået hen til byens Turistbureau, lige som de små gardister …
… fra Roskilde Garden havde vagtskifte …
… og dette er noget, man kan opleve stort set hver lørdag formiddag i løbet af hele sommeren.
For øvrigt tror jeg, at det nok ikke er ret mange af landets turistbureauer, der kan prale med, at de har et par gardister stående og holde vagt ved dem.
I tirsdags kunne jeg så fejre, at jeg nu har været 100% fuldtids hjemmegående i et helt års tid. Du må så bare ikke spørger mig om, hvad der er blevet af det års tid, for jeg ved det simpelhen ikke.
I den forbindelse vil jeg så gerne have lov til at indrømme, at der er en ting, der har undret mig i hele dette mit første år som 100% fuldtids hjemmegående samt stadigvæk undrer mig, og det er den holdning vores medmennesker har til min Skat og især mig.
For hvordan det kan være, at for hver gang ti personer har fundet ud af, hvilken livform min Skat og jeg har valgt lige for tiden, så er der ni personer, som føler sig fuldt ud berettige til at komme med en masse negative udtaleser både om vores nuværende livsform i al almindelighed og om os begge to i særdeleshed. For jeg kan simpelhen ikke se, hvorfra de har fået retten til det.
Der til kommer, at mine medmennesker har mere end ondt i det, de under normale omstændigheder plejer at sidde på, samtidigt med de har overtravlt med at lufte deres harme over, at jeg sådant "bare går rundt og driver den af på det offentliges regning". For de har simpelhen bare ikke hjernekapacitet nok til at fatte, at når jeg er 100% fuldtids hjemmegående, så er jeg det for min egen eller rettere for min Skats regning. Fordi det lige for tiden og sådant har det for øvrigt været i hele den periode, hvor jeg har været 100% fuldtids hjemmegående, kun er min Skat, der går på arbejdet og det derfor også kun er ham, der tjener penge og på den måde er det ham og kun ham, der forsøger os begge to.
Jeg er faktisk ret mildt skrevet ret så træt af at skulle forklare, at jeg ikke hverken får eller modtager nogen som helst former for dagpenge, kontanthjælp, pension, sygedagpenge eller andre former for almisser fra hverken det offentlige eller det private. For det gør jeg altså ikke !
At jeg så stadigvæk og at jeg i hele min periode som 100% fuldtids hjemmegående pænt hver eneste måned har betalt og stadigvæk betaler både til min arbejdsløshedkasse og min fagforening er en hel anden sag, men det har jeg gjort og det gør jeg stadigvæk for at beholde den ret, jeg nu en gang i så rigelig grad selv har betalt og knoglet mig til.
Når folk så er blevet færdige med at fortælle mig, hvor dum og doven jeg er, fordi jeg i en periode har valgt at være 100% fuldtids hjemmegående. Så begynder de bagefter at fortælle mig, at når jeg nu alligevel "bare går rundt derhjemme og laver ingenting", hvilket jeg for øvrigt skal skamme mig rigtigt meget over, så kan jeg jo også godt lige tage mig sammen til at gør både dat, dit og dut for dem.
Nu tillader jeg mig så bare lige at være 100% ærlig over for mine medmennesker og derfor fortæller jeg dem på en pæn, men meget bestemt måde at de simpelhen ingen ret har til at blade sig i min Skats og mit nuværende valg af livsform. Jeg mener … godt nok har vi lige for tiden valgt en livsform, som det store flertal ikke har mod til at gøre, men så længe vi er 100% fuldt ud enige om, hvordan vi vil leve, og så længe vi ikke ligger andre til byde hverken praktisk eller økonomisk, kommer det ingen absolut ingen andre end min Skat og mig ved, hvordan vi har valgt at leve sammen.
