Dagsarkiv: onsdag, 24. juni 2009, 21:45

Godnat onsdag


Hverdagen.

Dagens smukke solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:40 …

2009/06/24/201.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan, da jeg var blevet færdigt med at vande alle vores knap så små planter derude.

Nedtællingen er begyndt …


Hverdagen.

… for med mindre der sker noget fuldstændigt uforudsigeligt med det kæmpe projekt, min Skat har knoglet så hårdt med og som er skyld i, at vores sommerferies start indtil videre er blevet udsat med tre ugers tid, så tager vi hul på vores sommerferie på mandag.

Så håber vi på, det rigtigt dejlige sommervejr gør det sammen. For en hel sommerferie med regn og kulde er altså knap så spændende som en hel sommerferie med solskin og varme.

🙂

Lige midt imellem


Hverdagen.

Så er det sørme allerede blevet onsdag morgen igen og dermed er vi endnu en gang nået til midten af en arbejdsuge. Min Skat på hans arbejde og jeg herhjemme, hvor jeg lige for tiden er i fuld gang med at prøve på at komme til bunds i alle de mange både små og store hængepartier, der igen har nået at hobe sig op i vores hjem. På et eller andet tidspunkt langt ude i fremtiden, er jeg vel nået igennem dem alle sammen, men mon der så ikke bare er dukket nogle nye både små og store hængepartier op ?

Det er Sankt Hans Dag i dag og der er helt sikkert nogen, der skal sove ud efter afbrændingen af midsommerbålet i går aftes. Jeg håber ikke, at alt for mange små dyr og fugle er omkommet i bålenes grådige flammer i går. For det er godt nok synd, at forsvarsløse dyr og fugle skal lade livet på denne grufulde og fuldstændige meningsløse måde på grund at nogle ubetænkelige menneskers dumheder.

Det er også den 24. juni, hvilket vil sige, at det lige præcist er et halvt år tids ( 182 dage ) siden, det var juleaften, og at der er lige præcist et halvt års tid ( 183 dage ) til, det igen er juleaften.

Så det er ved at være på høje tid med hensyn til så småt at komme i gang med diverse forberedelser med hensyn til afholdelsen af julaften i år, med mindre man altså lige frem elsker at jage og stresse rundt i de allersidste dage eller på den allersidste dag før juleaften.

Noget jeg bestemt ikke selv gide at spilde mit liv og min tid på. For hvorfor dog jage og stresse rundt, når man kan klare det hele på en langt hyggeligere måde, bare man sørger for af begynde i nogenlunde god tid ?