Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Så er denne weekend stort set næsten forbi og det er lige før, min Skat og jeg er på vej i seng. For nu er vi igen begge to nået at blive så rigtigt godt gammeldags trætte, at vi næsten ikke kan holde os vågne.

Min Skat har brugt det meste af denne søndag på at komme videre med den arbejdsopgave, som han havde taget med hjem i torsdags. Faktisk har han stort set ikke nået noget andet end den, og så at tilberede vores aftensmad samt se dagens Formel 1 løb.

Selv har jeg stort set ikke nået ret meget andet end at skifte vores sengetøj og så få vasket og strøget en enkelt maskinefulde tøj. For igen i dag har jeg følt mig klattet samt utilpas på grund af små-migræne, og selv om jeg prøvede på at sove i et par timers tid i løbet af eftermiddagen, så hjælp det ikke rigtigt på det. Jeg håber virkeligt, at jeg har det bedre i morgen, for jeg har så planer for, havde jeg skal nå i løbet af den kommende uge, og dem kunne jeg rigtigt godt tænke mig at fører ud i livet.