Solen skinner fra en høj klar blå næsten skyfri himmel. Blæsten har lagt sig, så det nu næsten er vindstille. Fuglene synger på livet løs, så man skulle tro, de fik penge for det. Det er søndag, og dermed har min Skat og jeg fri fra alle de mange daglige forpligtelser. Kan man så tillade sige at forlange mere af de yder rammer ?

Min Skat og jeg ved, at alle dem, som står os nærmest, har det godt samt er raske og sunde. Vi ved også, at vi har hinanden samt at vores økonomi lige kan klare at dække de faste daglige udgifter. Kan man så tillade sig at forlange mere af de indre rammer ?

Efter min mening, kan vi godt tillade os at være taknemmelige over, hvor godt vi i grunden har det. For når både de ydre og de indre rammer er så gode, som vores er, så har vi ikke mere til gode.

Hvorfor må man aldrig være glad for det man har og hvorfor skal man altid stræbe efter mere ?