… de første af vores brudeslør …

… ud og selv om de ikke er hverken særlige farvestråelende eller store, så er de nu alligevel rigtigt søde.

Nu er det ved at være på høje tid, vi begge to kommer i seng, for en ny både aktiv og lang dag venter os igen i morgen.

Dagens smukke solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:35 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan, da jeg var blevet færdigt med at vande alle vores knap så små planter derude.

Så er endnu en tirsdag ved at være brugt helt op, og min Skat samt jeg er igen ved at være på vej i seng, så vi kan nå at få bare cirka 6:00 timers søvn, før vi tager hul på ny aktiv dag.

Jeg vil helst ikke udtale mig om intelligensnevuret hos bier i almindelighed og hos denne humlebi …

… i særdeleshed, men nu havde den altså forvillet sig ind på vores altan, hvor både agurkplanterne, solsikkerne, tomatplanterne og ærteplanter står og frisker med deres kønne nyudsprungne blomster og så brugte den tiden på at undersøge altanens vinduesramme i stedet for.

🙂

Jeg har før haft mere eller mindre held med at fotograferede de mange små størrelser, der efterhåndens har haft forvillet ind på vores altan, før de er blevet hjulpet pænt ud i det fri igen.

Vi har til al held kun en enkelt gang haft en lille fugl på besøg, og bort set fra den er det altså indtil videre kun forskellige former for flyvende insekter som for eksempel en bille, en humlebi, et stankelben og en vandnymfe, som jeg har haft held med at fotografere, før de forlod os igen.

… for hvis min Skat og jeg er meget heldige, så begynder vores sommerferie på mandag. Så håber vi på, det rigtigt dejlige sommervejr gør det sammen. For en hel sommerferie med regn og kulde er altså knap så spændende som en hel sommerferie med solskin og varme.

🙂

…en pande-ret bestående af terne af kartofler, løg og kyllingbryst-filletter, fint snittet cherrytomater og gul peberfrugt, og dertil nogle skiver rugbrød samt lidt ketchup.

Med et billede af en glad heks …

… der bor hos os, og som ved, hun ikke bliver brændt af i aften, vil jeg ønske mine få læsere en rigtigt god Sankt Hans Aften.

Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg ikke vil gøre noget som helst for at fejre denne aften på traditionelt dansk måde, da jeg finder det mere end grufuldt, at man kan finde på at brænde dyr og fugle levende.

Jep … jeg hentyder til alle de mange små dyr og fugle, som har søgt ly og læ samt bygget bo i bålene, og som dermed vil blive brædt til døde i aften. Jeg vil også gerne indrømme, at selv om det snart er ved at være mange år siden, at man har brændt rigtige hekse på bålet på disse bredegrader, så er det også noget, som jeg tager kraftig afstand til.

Så alt i alt er den del af Sankt Hans aften en mere end dum stik, som vi efter min mening bør se at få afskaffet så hurtigt som over hovedet taget muligt.

End videre kunne jeg godt tænke mig at få at vide, hvordan alle de såkaldte miljøbeviste personer kan legaliser det enorme CO2 udslip, som de kommer til at fortage i aften, når de bærder alle deres bål af, men det ønsker de nok ikke at udtale sig om.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Sankt Hans Aften, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, der skulle være blevet født den 24. juni. Den 24. juni kaldes derfor Sankt Hans Dag og da man ifølge den nordisk tradition afholder højtider aftenen før, fejres Sankt Hans Aften den 23. juni, ligesom juleaften holdes den 24. december, da det er dagen før Juledag.

Man mener, at Sankt Hans Aften lige præcist som juleaften er et levn fra forhistoriske nordeuropæiske hedenske skikke, hvor både årets korteste dag ( vinter solhverv ) og årets længste dag ( sommer solhverv ) blev fejret. Man mener ligeledes, at de kristne missionærer og præster efterhånden fik nyfortolket de gamle hedenske skikke så meget, at de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse. Man kunne blandt andet høre Sankt Eligius i det 7. århundrede advare de nykristnede indbyggere i Flandern mod at vedblive med at dyrke hedenske ritualer: "Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervs ritualer, danseri, hopperi eller djævelske sange !".

Set ud fra historien er der intet belæg for, at Johannes Døberen skulle være blevet født den 24. juni, da man stort set ikke ved noget om hans tidlige liv. Lukasevangeliet beretter godt nok om Johannes undfangelse 6 måneder før Jesus og derfor er det mest sandsynligt, at kirken igennem tiden "opfandt" denne fødselsdato, som kunne overlappe den hedenske fest ved sommesolhverv lige som julen overlapper den hedenske fest ved vintersolhverv.

Man mener, at Sankt Hans har været den vigtigste af midsommerens fester i Norden, hvor den blev fejret med både dans, drikke og spil.

Tidligere troede man, at midsommernatten ( Sankt Hans Nat ) var fyldt med magiske naturkræfter, som kunne være både gode og onde. Det var blandt andet derfor, at man antændte brændende halmknipper, som man cirklede rundt i luften. En gammel forhistorisk tradition var de såkaldte nødblus, der kunne holde onde ånder væk. Det er således sandsynligt, at båltraditionen stammer fra denne opfattelse af, at onde ånder, der var aktive på denne dag kunne holdes effektivt borte med bål.

Den gang troede man også, at alle kilder og urter på denne tid af året var særligt hellige. Det var derfor tradition helt op til nyere tid at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på denne aften og nat.

Til Sankt Hans Aften og Dag var mange hellige kilders magiske helbredelses kraft stærkest og folk valfartede derfor der til i kildetiden, som startede ved Sankt Hans og sluttede på Frue Dag, der også bliver kaldt for Mariæ Besøgelsesdag, som fandt sted den 2. juli. Der var også i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid og der blev blandt andet på Lolland og Falster flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i de hellige træ.

Selv den dag i dag er der folk, der mener, at naturen besidder en særlig kraft på denne tid af året.

Nu til dags er der traditionelt placeret en figur, der skal ligne en heks, på bålet. Da heksene ifølge overleveringen flyver til Bloksbjerg i Harzen i løbet af Sankt Hans Aften og Nat, men både bål og heks er en ny tradition, som stammer fra tyske håndværkere, der i 1860erne besøgte Kalundborg.

Der har ganske vist fundet hekse afbrændinger sted i den dansk historie, men de er altså ikke forbundet med de traditionelle midsommerfest-ritualer, selvom bønder, der afbrændte bål på denne aften, ganske givet har troet på hekse. Formålet med bålet var bare tidligere at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af.

Et typisk offentligt eller privat Sankt Hans Aftens arrangement i dag omfatter en tale, hvor efter bålet antændes og imens flammerne slikker op imod sommeraftenen synger alle "Midsommervisen". Fyrværkeri ved midnatstid kan også indgå i programmet. Talen vil ofte blive fremført af en person, der er kendt om ikke andet så i lokalområdet.

"Midsommervisen", der er skrevet af Holger Drachmann og med musik af Peter Eramus Lange-Müller, stammer fra syngespillet "Der var Engang", men i dag er det lige så ofte den udgave, som Shu-Bi-Dua udgav i 1980, hvor sangen er mere rytmisk og med en knap så højtidelig melodi, som bruges.

Selvfølgelig er der mange vejrvarsler knyttet til Sankt Hans Aften og Dag. For eksempel … "Regner det Sankt Hans Aften, da skal det regne i seks uger derefter" og "Jo mere det regner på Sankt Hans Aften, des mindre vokser hasselnødderne".

Sankt Hans Aften og Dag fejres i mange nordeuropæiske lande, men også i lande som England, Frankrig, Irland og Rusland dyrkes traditionen. Dagen fejres dog stadig mest i de baltiske og nordiske lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betingelser for en smuk aftenoplevelse.