Arkiver

Det var ikke lige sådant …


Hverdagen.

min Skat og jeg havde håbet på, at dagen i dag skulle blive, som den endte med at blive, men sådan er det jo nogle gange, så bliver tingene simpelhen bare ikke, som man havde drømme, håb og ønsker om.

Min Skat er stadigvæk meget ophængt på sit arbejde, hvor der ligger masser af meget tidskrævende arbejdsopgaver med meget korte deadlines, som han helst skal være helt færdige med, før han kan gå på ferie og derfor havde han taget en af disse arbejdsopgaver med hjem i går, da han gik fra arbejdet, og den har han så stort set arbejdet på hele dagen.

Selv har jeg "hygget" mig med migræne det meste af dagen og selv om jeg havde prøvet at sove i et par timer både i morges og i løbet af formiddagen, endte det med, at jeg måtte overgive mig og derfor gik jeg i seng ved 15:00 tiden. Jeg faldt i dyb søvn næsten med det samme mit hoved og min pude mødtes, og jeg vågnede først, da min Skat vækkede mig med et blidt kys på panden, hvorefter han fortalte mig, at vores middagsmad var klar til at spise.