I løbet af den sidste lille måneds tid har der godt nok været ret så stille næsten foruroligende stille på min blog. For jeg har stort set ikke nået at skrive mere end et maximalt to indlæg per dag og det er jo ikke ret meget, hvis man sammenligner dette antal indlæg med, hvad jeg normalt kan skrive på en god dag.
Stilheden på min blog skyldes ikke så meget den kendsgerning, at jeg meget heller vil bruge tiden på at leve i nuet og nyde det 100% fuldt ud sammen med min Skat, end jeg vil bruge tiden på at opdatere min blog, som jo især fungere som min dagbog, mit fotoalbum, min huskeblok samt min opslagstavle, men der imod den kedelige kendsgerning at det er lige som om, jeg desværre stadigvæk mere eller mindre regelmæssigt får samt har kortere eller længere perioder, hvor jeg ikke rigtigt har det i mig, som jeg skal bruge for bare tilnærmelsesvis at kunne nå bare en lille bitte brøkdel af alt det, jeg meget gerne vil foretage mig, og lige for tiden er jeg så tilsyneladende igen inde i sådan en periode, som desværre har vist sig at være en af de længervarende.
🙁
Så længe både mit energiniveau og mit overskud ikke er helt på toppen, faktisk er de begge to mere eller mindre helt nede i bund, er jeg desværre nødt til at økonomisere med mit forbrug af begge dele og derfor har jeg lige for tiden valgt … at de opgaver, som jeg primært skal bruge min energi og mit overskud på, må være alle de der helt almindelige hverdagsting og så må ajourføringen af bloggen vente til et senere tidspunkt, hvor jeg forhåbentlig igen har mere energi og overskud eller til de dage, hvor jeg slet ikke eller næsten ikke kan klare at foretage mig noget ud over de helt stillesiddende opgaver som for eksempel skrivning af små og mindre indlæg på min blog.
Så til mine eventuelt faste læsere vil jeg lige skrive en lille morgenhilsen … I skal bare tage helt roligt alle sammen. For jeg skal nok vende tilbage med en masse både små og store indlæg. Jeg skal bare lige have energien, overskudet og især tiden til at skrive dem, for jeg mangler bestem ikke noget at skrive om, da min lille liste "kun" er blevet næsten 50 indlæg større i løbet af denne måned.