Dagsarkiv: onsdag, 7. oktober 2009, 19:00

Aftens menu …


Hverdagen.

2009/10/07/201.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, stegt barbariandebryst samt nogle skive rugbrød. Det er, hvad min Skat og jeg kalder for en forkælende lige midt i arbejdsugens menu.

Endnu en smuk solnedgang


Hverdagen.

Igen i aften var min Skat og jeg så heldig, at vi fik lov til at opleve, nyde og fotografere en rigtigt smuk solnedgang over Køgevej fra vores altan.

🙂

Så der kommer der her en lille billedeserie om aftens solnedgang over Køgevej, som den så ud klokken henholdsvis cirka 18:10 …

2009/10/07/101.jpg

… klokken cirka 18:15 …

2009/10/07/102.jpg

… klokken cirka 18:20 …

2009/10/07/103.jpg

… klokken cirka 18:25 …

2009/10/07/104.jpg

… samt klokken cirka 18:35 …

2009/10/07/105.jpg

… billederne er så flotte, at jeg vil lade dem tale for sig selv.

Dagens sold


Hverdagen, Ænder.

Vejret var godt nok ikke særligt spændende i morges, da min Skat og jeg stod op. For det stod næsten ned i tove og det forsatte med at regne hele morgen. Til al held begyndte det at klare lidt op ved 9:00 tiden og i løbet af formiddagen bryd solen igennem skyerne. På det tidspunkt var jeg allerede gået hjemme fra, for jeg ville ind til Roskildes centrum dels for at klare en god lille håndfuld af de helt almindelige hverdagsindkøb og dels for at købe nogle flere af årets julegaver.

Jeg startede med at gå en tur i Kop & Kande i Algade. For butikken er ved at lukke og den giver derfor 50% rabat på hele dens sortiment. Jeg lod mig friske til at købe en enkelt ting, som bliver vist frem her på bloggen, samt tre små ting jeg skal bruge til næste års pakkekalendere og derfor hverken kan eller vil jeg vise dem frem her på bloggen.

Vi stod godt nok ikke lige og manglede en muffinsform mere, men derfor kom jeg nu alligevel til at købe den. For selvfølgelig skal vi kunne bage græskarformede muffins …

2009/10/07/001.jpg

… i løbet af efteråret og de vil være helt perfekte til Halloween. Muffinsformens normalpris er 99,95 kroner og som allerede skrevet fik jeg den for det halve, hvilket vil sige 50,00 kroner.

Jeg forsatte ad Algade og efter jeg havde været en tur hos Kvickly, kom jeg til at besøge Xtra Pris, der lige er åbnet. Butikkens udvalg minder meget om Tiger butikkernes udvalg, og selv konceptet med at tingene koster henholdsvis en rund tier eller en rund tyver er jo også det sammen.

Jeg kom til at bruge en rund tyver. For jeg købte denne redningsflåde …

2009/10/07/002.jpg

… med en badeand og to badeællinger til mig selv. Det er ikke lige frem fordi, jeg mangler badeænder, men sådant et sæt havde jeg ikke i forvejen og det var jeg jo så nødt til at ændre på.

😉

Jeg forsatte af Algade over Stændertorvet samt ned ad Skomagergade og jeg var blandt andre rundt om Tiger, Netto, Bog & Ide samt Søstrene Grenes i nævnte rækkefølge, før jeg afsluttede min shoppingtur med at besøge Føtex i Roskilde Stations Center. Da jeg var på vej ud af butikken, hoppede denne søde lille størrelse …

2009/10/07/003.jpg

… lige pludselig ud foran mig og når nu den havde valgt mig, var jeg jo også nødt til at vælge den. Så jeg gik ind i butikken igen, hvor jeg betalte de 30,00 kroner, som den kostede, kontant, så vi kunne følges ad hjem til mig. Hvor det ind til videre ser ud til, at den allerede har fundet sig godt til rette imellem de andre ænder, der allerede bor her hos os.

Ajourføring af min blog – Uge 40


Hverdagen, Ænder.

Igen i går havde jeg det desværre ikke specielt godt, da jeg stod op, og derfor droppede jeg igen i går alle de af mine planer for dagen, som jeg kunne aflyse eller slette på min "vil meget genre nå at gøre / klare / ordne i løbet af dage" list, uden det altså kom til at gå ud over andre end min Skat og mig.

Jeg håbede på, at jeg så i stedet for kunne tage en nogenlunde fredelig dag sammen med min computer, imens jeg så fik ajourført min ret så forsømte blog. Jeg startede der også pænt med at skrive nogle af de mange "manglende" indlæg, men desværre blev det ikke til mere end seks meget små indlæg i løbet af hele dagen. For jeg var simpelthen nødt til at overgive mig og derfor gik jeg i seng, så jeg måske kunne sove mig fra det begyndende migræneanfald. Det lykkedes for mig at falde i søvn samt få nogle timers søvn, men migræneanfaldet sidder stadigvæk i min krop og især i mit hovedet her til morgen. Det er godt nok kun, hvad jeg vil kalde små migræne, men jeg ved, at jeg skal passe på, for ellers så bryder det ud i noget stort.

Jeg nåede dog trods alt i løbet af i går at vaske og stryge tre maskinefulde ( 54 stykker ) tøj, der blev hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer. Jeg nåede at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, og om eftermiddagen nåede min Skat og jeg at gå en lille tur over til dammen til "vores" ænder med lidt brød samt rundt om kirkens postkasse med hver vores udmeldelse af Folkekirken. Ingen af os tror på det dobbeltmoralske selvmodsigende hysteri og hvorfor skal vi så forsætte med at betale til det ?

Det er ikke fordi, jeg forstiller mig noget så tåbeligt, at der findes bare en eneste, der gerne vil have at vide, hvilket seks små indlæg, jeg nåede at skrive i går, at jeg lige om lidt lister dem op, men ene og alene fordi jeg gerne selv vil have et overblik over det …

Mandag den 28.09.2009 …
Edderkopper og græskar

Tirsdag den 29.09.2009 …
Smuk og spændende …

Onsdag den 30.09.2009 …
Årets 16. "ups" !
Selvklæbende ænder

Torsdag den 01.10.2009 …
Dramatisk …

Fredag den 02.10.2009 …
Det er begyndt …

Skulle der være bare en eneste, som kunne tænke sig at læse bare et enkelt af indlægene, kan dets titel bruges som et direkte link.

Sankt Birgittas Dag


Hverdagen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Birgittas Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Indtil 1686 hed den 7. oktober Sankt Birgittas Dag og dagen var opkaldt efter en svensk adelsfrue, der blev født i 1303, hun var for øvrigt ud af en gammel svensk kongeslægt. Birgitta gennemførte flere pilgrimsrejer lige som Jomfru Maria flere gange åbenbarede sig for hende.

I år 1344 oprettede den omtalte svenske adelsfrue Birgitta et kloster i Vadstena, der i løbet af de følgende århundrede blev til Sveriges åndelige centrum ganske lige som Roskilde blev det i Danmark.

Dronning Margrethe den første af Danmark var meget hengiven overfor Birgitta og derfor sørgede hun for, at der blev oprettet et Sankt Birgitta Kloster i både Mariager samt Maribo.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Birgittas Dag.