Arkiver

Julemandens assistent


Hverdagen.

Hvis man lige nu træder ind i vores stue, friskes man næsten til at tro, at jeg i går tiltrådte et job som assistent for selve julemanden.

Det gjorde jeg nu ikke og jeg tiltrådte heller ikke et andet job. For lige så længe min elskede Skat siger: "Jeg vil simpelhen ikke have, at du tager sådanne nogle meget grimme ord som arbejde og job i din mund", så ser jeg altså ingen grund til at ændre på min nuværende status som 100% frivilligt hjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det lige for tiden er ham og kun ham, der arbejder og dermed er det også ham og kun ham, der lige for tiden forsøger os begge to.

Hvad er så årsagen til mængden af uindpakket gaver, de mange ruller med kulørt julegavepapir samt de mange ruller med kulørt bånd ?

Jo, i går gik jeg i gang med at tømme de seks store papkasser, der er købt på posthuset og som min Skat og jeg hentede på Shurgard forrige lørdag. Disse seks papkasser indeholdte langt de flest af alle de mange forskellige ting, som jeg i løbet af det sidste lille års tid har købt på forskud til dette års advents-, jule- og kaldendergaver. Jeg nåede at finde ud af, hvad der skal i adventskalenderen til Bornholm og til bynavnet er indtil videre hemmeligt, for modtager skal ikke have noget af vide om denne adventskalender, før vedkommen står med den i sine hænder, samt pakkekalenderen til Fakse, Jyderup og Store Valby.

Jeg nåede ikke at komme i gang med at pakke bare så meget som en eneste af alle disse gaver ind i går, men til gengæld nåede jeg at få pakket overskudet – altså alle de mange forskellige små ting, som jeg allerede har købt og som jeg ikke får brug for til dette års advents-, jule- og kaldendergaver og som jeg derfor allerede på nuværende tidspunkt har i hus til næste års advents-, jule- og kaldendergaver – ned i tre af de helt store papkasser fra posthuset igen. Selvfølgeligt nåede jeg også at oprettet et regneark til hver af disse tre papkasser, hvori jeg nåede at skrive, hvad jeg har lagt ned i den enkelte papkasse, så jeg ved i lige præcist hvilken kasse tingene ligger, når jeg skal have fat i dem igen.

Det er nu bare så dejligt, når der er bare en lille bitte smule orden samt styr på tingene.

I dag skal jeg så i gang med at pakke ind og det kommer jeg nok også til at bruge det meste af resten af indeværende uges hverdage på. Det kommer i hvert flad nok til at tage en hel del timer, før jeg er kommet så langt, at jeg blevet stort set helt færdigt med årets julegave-indkøb-race samt jeg også har nået at få pakket det hele ind og fordelt det i nogle plastikposer, så det står klart til at blive afleveret, når vi når lidt tættere på december og dermed lidt tættere på jul.

Så med denne "lille" hyggelige opgave foran mig bliver det nok yderst begrænset, hvor meget tid jeg får til at ajourføre min blog i løbet af denne uge, men på den anden side hvis jeg virkeligt når så langt med denne opgave i løbet af denne uge, som jeg håber på at nå, så får jeg forhåbentlig masser af tid til at blogge i de efterfølgende uge og det bliver i hvert flad ikke på grund af julestress, hvis jeg ikke når at blogge ret meget i resten af indeværneden år.