… pomfrit, kylletter samt nogle skiver rugbrød.

Igen i aften var min Skat og jeg så heldig, at vi fik lov til at opleve, nyde og især fotografere en rigtigt smuk solnedgang over Holbækmotorvejen / Køgevej fra vores altan.

🙂

Så der kommer der her en lille billedeserie om dagens solnedgang over Holbækmotorvejen / Køgevej, som den så ud klokken henholdsvis cirka 17:55 …

… klokken cirka 18:00 …

… klokken cirka 18:10 …

… klokken cirka 18:15 …

… klokken cirka 18:20 …

… samt klokken cirka 18:30 …

… billederne er så flotte, at jeg også denne gang vil lade dem tale for sig selv.

Så er det næsten lige før, i hvert fald min Skat og jeg kan få øje på den kommende weekend. For vi har lige taget taget hul på, hvad der forhåbentlig bliver denne uges sidste arbejdsdag – han på sit job og jeg herhjemme, hvor jeg lige nu hygger mig sammen med min morgenmad og min morgenthe, imens jeg sidder foran min computer, hvorpå jeg er ved at skrive et meget lille indlæg på min mildt skrevet forsømte blog.

Jeg har dog på fornemmelsen, at det nok ikke lige frem bliver min blog, der kommer til at få det mest af min energi, opmærksomhed samt tid i løbet af i dag eller for den sags skyld i løbet af den kommende weekend. For der er lige som en hel del andre og betydeligt vigtigere ting, jeg også har forsømt ret så kraftig på grund af min løbeskadet hånd og det er altså langt mere nødvendigt, at jeg kommer om ikke til bunds så i hvert fald et pænt stykke ned til bunden i vores vasketøjskurve, frem for jeg får skrevet en hel masse "manglede" indlæg på min blog.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Dionysius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Dionysius dag og dagen er officiel mindedag for en mandlig athener, der af apostlen Paulus blev omvendt til kristendommen og ifølge legenden gjorde Paulus senere Dionysius til Athens allerførste biskop.

Dionysius besøgte Jerusalem og senere drog han til Efesos, hvor han mødtes med evangelisten Johannes, før han tog til Rom, hvor Peters efterfølger i pavesædet, der hed Sankt Clement, sendte ham til Paris for at kristne pariserne.

Befolkningen i Paris tog dog ikke særligt venligt imod Dionysius, for de smed ham for de vilde dyr, der dog nøjes med at slikke hans fødder. Dette formildede slet ikke pariserne og derfor smed de ham på bålet, der heller ikke skadede ham. Derefter forsøgte pariserne at korsfæste Dionysius, men da han blev ved med at prædike fra korset, huggede de til sidst hovedet af ham.

Den sidste handling foregik på en bakke, der derefter blev kaldt Montmartre altså martyrernes bjerg. Efter Dionysius have mistet hovedet, gik han hen og samlede det op, hvorefter han gik med hovedet under armen lige indtil han kom til et vandløb, hvor han vaskede det, hvilket nok er årsagen til, at Dionysius som oftes afbildes som en biskop, der bærer sit hoved i den ene hånd.

Underligt nok så blev Sankt Dionysius senere udnævnt til at være Frankrigs skytshelgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Dionysius dag.