… endte med at blive to forskellige retter, for min Skat fik en genudsendelse fra i går og i forgårs …

… i form af den sidste rest af … varm wok ala Peter ( læs: bacon i små skiver, kyllingbrystfiletter, skinkesteak samt en halv oksesteak i tern, fint snittet løg, majs, tern af orange og rød peberfrugt, ærter og flådede tomater, der er smagt til med hvidløg ) samt kogte ris, og dertil rigtigt mange skriver rugbrød samt masser af vand., og jeg fik en hel dåse oksekødssupper …

… samt nogle skrive landbrød.

Anne kom ved 11:00 tiden, for vi havde aftalt, at hun skulle kigge forbi mig i løbet af formiddagen samt at vi skulle køre en tur ud til Shurgard. Så vi dels kunne få sat alt dette her …

… ud i de to rum, som min Skat og jeg har derude, samt dels så Anne og jeg kunne udveksle julegaver med mere. Desværre mangler jeg stadigvæk at købe en enkelt julegave til familien i Store Valby og derfor blev vi enige om, at Anne først få alle julegaverne til dem, når jeg har fået købt den sidste, men derfor kunne hun jo godt få sin pakkekalender.

Det viste sig, at Anne ikke har mere end en enkelt adventsgave til mig i år, men det gør ikke spor, for hun skal på ingen som helst måde føler, at hun skal giver mig adventsgaver.

Til gengæld var hun kommet til at fremstille en pakkekalder til mig. Hvor heldig har man lige lov til at være ?

🙂

Imens jeg gik rundt ude på vores altan og høstede årets sidste tomater, frydede jeg mig over udsigten fra den samt alle de mange kønne gyldne glødende farver, naturen lige for tiden byder på, og selv om det desværre er letter overskyet lige nu og solen derfor ikke skinner, kan man nok godt fornemme de mange skønne farver på dette billede …

… jeg indrømmer heller end gerne, at jeg holder allermest af den lyse varme årstid, men jeg kan altså også god glæde mig over efterårets mange kønne gyldne glødende farver.

De ni tomatplanter ude på vores altan er desværre ved at synge på årets allersidste vers. Det er de øvrige planter derude for øvrigt også. Da Anne kender en, der gerne vil sylte grønne tomater og da jeg tror, at sandsynligheden for at de sidste af tomaterne når at blive solmodne, har jeg lovet, at hun må få resten af årets tomathøst.

Nu er det ikke fordi, jeg ikke godt kan finde ud af samt ved, hvordan man sylter grønne tomater. For det gør jeg og jeg har også prøvet det, men da hverken min Skat eller jeg spiser den slags, så ser jeg absolut ingen grund til at bruge energi hverken min eller den elektriske af slagsen, råvarer samt tid på projekt. Skal andre have glæde af sylte frugt eller grønt fra vores altan, skal de også selv have fornøjelsen med at fremstille det.

Derfor har jeg lige været en tur ude på vores altan for at høste årets allersidste tomater …

… og da jeg lagde dem på vægten, viste det sig, at der faktisk er lige præcist 800 gram. Så selv om det ikke er ret meget, kan det vel nok give bare et enkelt lille glas syltede grønne tomater ?

Her til morgen har jeg nået at få ajourført min mildt skrevet yderst forsømte blog bare en lille bitte smule. For jeg har nået at skrive om nogle af de mange flotte, smukke og spændende sol op- og nedgang samt en enkelt fuldmåne, som min Skat og jeg har nået at opleve, nyde og især fotografere i løbet af de sidste tre ugers tid.

Så hvis der findes bare en eneste, der gerne vil se, hvor flotte, smukke og spændende disse sol op- og nedgange har været, så har morgens skriverier resulteret i de 11 følgende små indlæg …

Søndag den 04.10.2009 …
Fuldmånen lyser …

Mandag den 12.10.2009 …
Ugens første solnedgang

Tirsdag den 13.10.2009 …
God morgen sol
God aften sol

Onsdag den 14.10.2009 …
En smuk udsigt

Torsdag den 15.10.2009 …
En smuk udsigt igen i aften

Søndag den 18.10.2009 …
Enkelt og smuk

Mandag den 19.10.2009 …
Overskyet

Tirsdag den 20.10.2009 …
Endnu en hel dag …

Onsdag den 21.10.2009 …
Endnu en billedserie

Søndag den 25.10.2009 …
Ugens sidste solnedgang

Skulle der være bare en eneste, som kunne tænke sig at læse bare et enkelt af indlægene, kan dets titel bruges som et direkte link.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om International Bamsedag, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det "International Bamsedag". Det vil sige, det er den dag hvert år, hvor alle verdens bamser og øvrige kramme- og tøjdyr vil stå sammen i samlet flok for at kæmpe for en bedre og betydelig bløder og kramme nusse venligt verden. Så hvis du meget gerne vil være på god både kramme-, nusse- og talefod med dit helt personlige krammedyr, skal du nok huske, at give det et ekstra kærligt stort varmt kram i dag.

😉

"Den Internationale Bamsedag"s dato er valgt, fordi den også er den amerikanske præsident Theodore Roosevelts fødselsdag ( han blev født den 27. oktober 1858 og han døde den 6. januar 1919 ). Hans kælenavn var for øvrigt Teddy. Man fandt på dette kælenavn til ham efter en jagt i 1902, hvori Theodore Roosevelt deltog. Da han og de øvrige deltagere fangede en såret bjørn, nægtede Theodore Roosevelt at dræbe dyret, da han fandt det "usportsligt". Herefter blev der tegnet flere tegninger af Theodore Roosevelt og den såret bjørn.

Den 15. februar 1903 udstillede Morris Michton og hans kone Rose verdens to første teddybjørne i deres butik i Brooklyn. De havde netop fået en skriftlig tilladelse af præsident Theodore Roosevelt til at kalde tøjdyret for en Teddybjørn. Derefter blev produktionen af disse teddybjørne sat i gang og i dag er der nok ikke ret mange, som ikke på et eller andet tidspunkt har kaldt en plys- eller tøjbamse for en teddybjørn.