Arkiver

Ajourføring af min blog – Uge 40


Hverdagen, Ænder.

Igen i går havde jeg det desværre ikke specielt godt, da jeg stod op, og derfor droppede jeg igen i går alle de af mine planer for dagen, som jeg kunne aflyse eller slette på min "vil meget genre nå at gøre / klare / ordne i løbet af dage" list, uden det altså kom til at gå ud over andre end min Skat og mig.

Jeg håbede på, at jeg så i stedet for kunne tage en nogenlunde fredelig dag sammen med min computer, imens jeg så fik ajourført min ret så forsømte blog. Jeg startede der også pænt med at skrive nogle af de mange "manglende" indlæg, men desværre blev det ikke til mere end seks meget små indlæg i løbet af hele dagen. For jeg var simpelthen nødt til at overgive mig og derfor gik jeg i seng, så jeg måske kunne sove mig fra det begyndende migræneanfald. Det lykkedes for mig at falde i søvn samt få nogle timers søvn, men migræneanfaldet sidder stadigvæk i min krop og især i mit hovedet her til morgen. Det er godt nok kun, hvad jeg vil kalde små migræne, men jeg ved, at jeg skal passe på, for ellers så bryder det ud i noget stort.

Jeg nåede dog trods alt i løbet af i går at vaske og stryge tre maskinefulde ( 54 stykker ) tøj, der blev hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer. Jeg nåede at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, og om eftermiddagen nåede min Skat og jeg at gå en lille tur over til dammen til "vores" ænder med lidt brød samt rundt om kirkens postkasse med hver vores udmeldelse af Folkekirken. Ingen af os tror på det dobbeltmoralske selvmodsigende hysteri og hvorfor skal vi så forsætte med at betale til det ?

Det er ikke fordi, jeg forstiller mig noget så tåbeligt, at der findes bare en eneste, der gerne vil have at vide, hvilket seks små indlæg, jeg nåede at skrive i går, at jeg lige om lidt lister dem op, men ene og alene fordi jeg gerne selv vil have et overblik over det …

Mandag den 28.09.2009 …
Edderkopper og græskar

Tirsdag den 29.09.2009 …
Smuk og spændende …

Onsdag den 30.09.2009 …
Årets 16. "ups" !
Selvklæbende ænder

Torsdag den 01.10.2009 …
Dramatisk …

Fredag den 02.10.2009 …
Det er begyndt …

Skulle der være bare en eneste, som kunne tænke sig at læse bare et enkelt af indlægene, kan dets titel bruges som et direkte link.